Målet var tre dage i Prag, en forlænget week-end. Onsdag eftermiddag er vi, Susanne og jeg klar til afgang. Kl. er 15.30 og vi skal mødes med Peder og Bente ved færgen i Rødby. Planen er at køre så længe vi orker, overnatte og starte tidlig næste dag for at nå Prag sidst på eftermiddagen. Desværre har Gedser - Rostock færgerne endnu ikke opdaget, at der er et stigende antal MC'ister i Danmark med behov for transport, så der er kun få daglige afgange der medtager MC. Det er gråvejr og der er lovet regn. Temp. 8 grader. Det er Susannes første længere tur på vores nyerhvervede K 1200RS og jeg er kommet til at forsikre hende, at der er rigelig vindbeskyttelse også til højere hastigheder i Tyskland.

Fjorten dage tidligere var jeg i midlertid blevet klogere. Jeg var på en endags tur, Humlebæk - Flensborg med Peder, Bente og deres ligeledes nye R 1100RT. Jo BMW har nok brugt en vindtunnel til at udforme kåbe og glas på K12'eren, men gad vide om det har været med pilot. Jeg tror det ikke. På sådan en ellers herlig cykel har man valget mellem at få blæst hovedet af (vindskæmen i lav position), eller at miste hørelsen p.g.a. af turbulens (vindskærmen i høj position). Valget er for mig høj position og ørepropper. Sådan er det vel når man vælger en RS'er. Men efter Flensborg turen havde jeg gjort lidt internetshopping og fundet en interessant hjemmeside: www.parabellum.com, et firma der har specialiseret sig i vindskærme i alle størrelser og udformninger til bl. a BMW. Der fandt jeg og bestilte en skærm til K12'eren.

Som en sidste indskydelse før afgang til Rødby tømte jeg postkassen... den kunne hentes samme dag inden 16.00 i Glostrup (på vej til Rødby). Så jeg lokkede min smukke unge hustru forbi Glostrup. Vi havde travlt og parkerede uden for bygningen. Idet jeg slår støttebenet ned registrer jeg at pladsen skråner lidt den gale vej. K12'eren i modsætning til de tidligere cykler jeg har haft hælder ikke så meget ved brug af støttebenet. Jeg fortrænger det og står af, men i det øjeblik jeg letter min egen vægt, flyttes tyngdepunktet ud over understøtningsfladen, den gale vej. 265 kg stål, aluminium og plast, 20 kg oppakning og 55 kg hustru flytter sig umærkeligt men sikkert mod asfalten. NEEEJ!! Susanne og materiel overlever med lidt skrammer, men det gør humøret ikke. Da det samtidig begynder at sile ned fra oven overvejer jeg i et svagt øjeblik bare at køre hjem.

Da jeg så kassen fortrød jeg allerede. Jeg fik vindskærmen pakket ud, den var enorm. Bandt den fast til baggagen og vi fortsatte mod Rødby. Inden vi nåede frem var hansker og underarme gennemblødte. Peder og Bente udeblev, men vi var nu fast besluttede på at gennemføre vores forehavende tiltrods for skrammer og at vi nu for alvor var våde. Vi ventede i 2 timer og da de stadig ikke dukkede op, hev jeg resolut værktøjet frem og begyndt til stor forundring for omkringstående bilister, i silende regn, at skille min MC ad. Efter 23 min. var den nye "parabellum +6" clear" monteret og standard vindskærmen fastgjort på oppakningen.

Oh rædsel. Min smukke K12'er var forvandlet til et monster. Jeg græd indvending, men holdt masken og bedyrede med klar røst, at sådan skal det se ud...Da Peder og Bente endelig dukkede op, var der da også kun et Hmm tilovers som kommentar. Nuvel, den måtte stå sin prøve. Flere havde lovet, at den skulle kunne klare 180 km/t med pilot og passager i læ.

Kl 22.00, stadig gennemblødte, rullede vi af færgen i Puttgarten. Den virkede.. I høj position var der ingen vind mod hovedet og næsten stille bag skærmen. Vi holdt ind på et autobann gasthoff ved midnatstid. Peder syntes vi skulle fortsætte, Susanne ville "bare hjem". Som ved lignende tidligere lejligheder tænkte jeg, at det nok blev den sidste tur jeg fik lokket hende med på. Vi stoppede for natten, fandt varmen i gasthofet og en flaske whiskey. Næste dag startede også med regn, men det klarede efterhånden op og vi tørrede langsomt. Jeg måtte indrømme, at den nyerhvervede vindskæm var perfekt hvad angik afskærmning.

Jeg testede den ved marchhastighed på 175 og op til 200 km/t. Den gav læ og blev hvor den skulle. Der var let instabilitet at spore ved +170, men ikke noget at snakke om. Udover at den forvandlede cyklen til at se ud som noget der er produceret i baghaven, havde den et andet problem. Nok kunne den sidde i den lave position, men der gav den ikke nok læ til mig (185 cm) og derud over hvilede bespændingsboltene direkte på lakken på kåben. Så den position blev ikke brugt!

K12'eren er i modsætning til K11'eren en benzinsluger. Blandet bykørsel: 14 -15 km/l, motorvej 80 km/t: 18 km/l!! Motorvej 180 km/t: 10 - 11 km/l!!!! Det sidste erfarede jeg lige pludselig da maskinen satte ud efter bare 223 km, 10 km fra en tank. Peder afsted, efter gas. Sporede jeg et slet skjult smil, da hans R1100RT'er accellerede ud i trafikken, mens jeg og Susanne sad tilbage med ¼ ton jern og plast uden fremdrift? Endnu engang gav det opmærksom hed når en K 1200RS med reservedunk triller ind for at tanke.. Jo, man lærer sin cykel at kende på de lange ture. Senere har det vist sig at vindskærmen var årsagen til det store brændstofforbrug. K12'eren går 14-16 km/l selv ved 180 km/t.

Vi nåede Dresden midt på eftermiddagen uden yderligere uheld og besluttede at køre en østligere vej over grænsen til Tjekiet. Vi fulgte Elben, eller Labe som den hedder, og passerede grænsen efter en times venten.

På Tjekisk side var tiden pludselig skruet 30 - 50 år tilbage. Der var nødtørftigt sammenflikkede boder langs vejen flere km. Alt blev solgt, inklusive tjenester fra verdens ældste erhverv. De var unge, puha.. Vejene er generelt gode i Tjekiet og meget bedre end de andre tidligere østlande. Men man kan alligevel aldrig være helt sikker på, at alle hullerne er repareret og man skal være særlig forsigtig i svingene. Ikke megen "kurvenspass" der. Skiltningen er også lemfældig og man havner tit i et kryds uden skilte overhovedet. Man burde egentlig have et lille kompas med.

Turen langs Labe var meget smuk, solen skinnede fra en skyfri himmel, middelalder landsbyer strøg forbi og rapsmarkerne stod i fuldt flor. Det er sådan det skal være.. Vi så mange nye biler, fortrinsvis Skodaer, men også andre. Der er ingen tvivl, Tjekiet er hastigt på vej "op". Forskellen på rig og fattig er stadig stor, ikke som i polen men dog slem. Der var mange faldefærdige rønner og med jævne mellemrum måtte vi køre uden om en familie på 10, der stod og kiggede fortvivlet ned i et rygende motorrum på en +20 år gammel skoda. Vi passerede Terecin (Theresienstadt), tysk internerings lejr fra 2. verdenskrig. Vi havde egentlig planlagt at besøge den, men orkede ikke. En anden gang.

Vi ankom til Prag kl 18.00. Turen ind havde vi nøje planlagt og nåede hotellet i første hug. Toværelses taglejlighed med bad. Priserne på overnatning varierer. Vi ville have morgenmad og bo tæt på centrum og måtte slippe DKK 250,- pr pers. pr nat. Man kan dog finde overnatning helt ned til 20,- pr pers. Cyklerne blev låst inde i garage. "Lad dem ikke stå ude", var hvad alle sagde.

Prag er en rejse tilbage i tiden. Som det eneste sted i verden står en hel bydel i sin oprindelige "art noveau" stil, (jugend stil). Den var i begyndelsen af dette århundrede et opgør med tidligere tiders stramme arkitektur og design.

I begyndelsen af århundredet blev mange ældre kvarterer betragtet som junk-byggeri og efterhånden revet ned til fordel for nyerere byggeri. I Prag lod man imidlertid store dele af den jødiske bydel ligge intakt, da ingen gad eller havde råd til at bygge nyt. Det sidste årti er man begyndt, at restaurere de smukke bygninger. Franz Kafka's stamcafe findes bl. a. her. I udkanten af byen, vest for Labe der deler centrum i to, ligger Karlsborgen på et lille bjerg. Karlsbroen fører til denne del af byen. Begge er oplyst om natten, så når man sidder på sin stamcafe på den østlige side af Labe i den lune forårsluft og drikker Urquel (Tjekisk øl), har man et drømmeagtigt syn ud over floden til broen med borgen i baggrunden.

Prag og Tjekiet er et ideelt rejsemål. Byen er uden storbyens stress, med masser at se på og priser der ligger på 25 - 50% af de danske for mad drikke og ophold. Der er nok mere kriminalitet end i DK, men meget mindre end i de øvrige østlande og vi følte os trygge på alle tider af døgnet. Det gør man ikke i Polen skulle jeg hilse og sige.

Søndag morgen triller vi cyklerne frem. jeg modstår fristelsen til at tage den grimme vindskærm af, checker væsker (intet olieforbrug) og pakker. Kl. 9.00 triller vi nord på, ud af Prag. Vejret er fint og vi er indstillet på en hurtig tur til Rostock, hvor vi vil prøve at nå en af "MC-færgerne " kl 17.00 Næste går først kl 23.30. Med tankning hver 200 km, underlaget skrånende den rigtige vej og to rast, når vi Rostock færgeleje uden yderligere komplikationer kl 16.00. March hastighed ved fri bane (og ved fri hastighed): 180 km/t. Hjemme i Humlebæk kl 21.00, 12 timer efter afg. Blege men fattede, trætte men glade.

Sammenfattende for K 1200RS, god touringmaskine, men:

• Lille aktionsradius ved +150 km/t, går på reserven ved 190 - 210 km. (Vindskærmen?)
• For langt støtteben efter min smag, vælter for nemt ved skrånende underlag.
• Ingen vibrationer, ingen sovende hænder.
• Ringe vindbeskyttelse med standard vindskærm over 100 km/t.
• Perfekt vindbeskyttelse med Parabellum vindskærm, men rædselsfuldt udseende og stort benzinforbrug.
• Intet måleligt olieforbrug.

• Savner "låseskrue" på gashåndtag (gashåndtags holder), så højre hånd også kan frigøres.

Selvom mørket faldt på måtte jeg gøre det. Ellers ville jeg ikke kunne sove: Parabellum blev afmonteret, rengjort og pakket væk. En sten blev lettet fra mit hjerte.