Det er onsdag, den 20 juli, det er sommer, det er tid til afgang, vi skal mødes med de andre deltagere, ved færgen i Rødby færgehavn kl. 0930. Alt er pakket og klart, afsted går det til den længe ventede ferietur i alperne.

På havnen tropper alle op som aftalt: Steffen (R1100 S) , Marianne ( sort damecykel), Knud Arne (K1100 RS) , Søren S. (R 1100 RT) , Conni og Jørn (K 100 RT) , Birgit og Bo (K 1200 RS) , Mogens Bessermann (K 1) ,og os ( R1100 RT). Humøret er højt, alle er spændte på den foranliggende tur. Ombord på færgen og tre kvarter senere er vi i Tyskland. Nu skal der handles Tax-free, i den nye Border-shop, i Puttgarden. Jeg har nemlig ikke taget nok tobak med til hele turen. Og det er jo også noget billigere i disse butikker. De har jo alt - troede jeg, undtagen pibetobak. Det er svært at holde det gode humør oppe, oven på sådanne en opdagelse. Nå ! på cyklen igen. Det er aftalt, at alle tager en overnatning i Harzen, forresten samme sted som klubben boede, da vi var på efterårstur sidste år. De fleste af os valgte at tage motorvejen direkte derned. Og lige pludselig var vi der,-og ligepludselig var der fadøl på bordet,- og ligepludselig kom de sidste, de havde taget turen over Luneburger Heide.

Jeg havde foreslået, at vi dagen efter skulle køre ned over Tyringen, til lidt nord for Regensburg, hvor der var bestilt værelser i Michldorf. Alle, undtagen Steffen og Marianne, tog med den vej.

"Tog med" og " tog med", var så meget sagt. Forklaring følger:

Torsdag morgen, afgang fra Lauterthal i fin stil, sydover, vejret er fint, sjakket suser derudaf. Vi vinker farvel til Steffen og Marianne, som kører mod Chiem søen. Vi andre drejer lidt østover ind i Tyringen Wald, ind i det gamle Østtyskland. Her begynder det at blive svært at holde sammen på tropperne. Umleitung !! - alle vegne. Det ser ud som om alle byer skal have nye kloakker, nye veje,- nyt nyt nyt. Man er igang med at få infrastrukturen til at fungere, i de gamle byer. Hen på eftermiddagen er vi efterhånden spredt over hele det gamle østtyskland. Karna og jeg kører nu sammen med Knud Arne, resten er væk. Først på aftenen når vi frem til målet, Michlberg. Efter en kold fadøl, dukker de første op, og ved halv ni-tiden er vi efterhånden samlet. Der blev snakket meget om "Umleitung" den aften.

Fredag, var så dagen hvor vi skulle samles i Køtschack, på Gailthaler hof.

Afgang fra "der golderner løve" kl. 0830, over Regensburg, på motorvej til Munchen, her begyndte det at regne, og det gjorde det til vi var kommet igennem Felbertauerntunnellen. Sidst på eftermiddagen landede vi ved målet.

Da alle var indlogeret, mødtes vi på terrassen, for at slappe af og fortælle løgnehistorier. Det var et utroligt dejligt sted klubben havde fundet til os. Et sted der kan besøges flere gange. Af udendørsfaceliteter kan nævnes swimmingpool, minigolfbane, overdækket stald til "cyklerne", vaskemuligheder o.m.a. Indendøre bød de på lækker mad, flere retter hver dag ! , herlig morgencomplet og bar, hvor man også kunne købe sodvand !! I receptionen var der turforslag, specielt møntet på mc - ture.

Om lørdagen var det så tid, hvor vi skulle ud på de små snoede bjerg veje. Vi var nogle stykker, der kørte op gennem Gailtalen mod Sillian, derefter høhenstrassen op i Defereggenbjergene mod Lienz. Efter en god middag, i en lille landsby, tilbage over Gailbergsattel til Køtschach. Og så var den dag gået.

Det er ikke for at trætte læseren , jeg skriver alle disse stednavne, - men mere tænkt som inspiration, hvis man måske selv kommer på de kanter.

Mogens, Steffen & Marianne, Karna & Jeg, Kørte om søndagen en tur til Weissensee, et sted man skal besøge, når man er i Kærnten, et rigtigt turist-mekka. Masser af mennesker og masser af skrammel der faldbydes hungrende pølseædere. Men flot er der, ved Østrigs højstbeliggende badesø. Efter en kop-kaffes-tid, (og en mellemmad til Steffen), kørte vi, sammen med Mogens, over i et stykke næsten uberørt natur, lige øst for Weissensee. Ned til Hermangor, østpå til St.Stefan, her kører man nord-ud, ind i et område med små krøllede - og til tider stejle. ( 24 % ) bjergveje. Efter en times kørsel, nåede vi så frem til den østligste ende af Weissensee. Her er flot, og ikke så mange pølseædere.

Efter hjemkomsten, var det så tid til at branke lidt flæsk, nede ved pølen. Om aftenen gik snakken bl. a. om ,hvad morgendagen bød på. Vi havde menlig aftalt med værtsparrets datter, at om mandagen skulle vi alle sammen med på en tur, hvor hun guidede os rundt på sin Trans-Alp. i Dolomitterne.

Det var sommer, det var sol, og det var mandag. Alle var klar til at udfordre bjergvejene.

Tidligt tog vi afsted, med guiden i spidsen østover. Det første bjergpas vi skulle over, var Nassfeldt, en utrolig smuk, og krøllet vej. Derefter videre mod Pontebba. Nu er vi inde i Italien,og man kan begynde at mærke, at vi er kommet på sydsiden af Dolomitterne. Det begynder at blive rigtigt varmt. Men vi klager ikke !! Husene, haverne, ja, meget er anderledens, den italienske charme begynder at vise sig. Vi kører på små veje, langs floder, langs store motorvejsanlæg, kæmpe vejbroer, snoer os igennem et herligt landskab, videre sydover. Da vi når Magnano, drejer vi vest-på, op i bjergene igen. Vi passerer en granitsten hvorpå der står 47. De har placeret den lige i et hårnålesving. I næste sving står der en magen til, med nr. 46 på. Mon der er 45 sving igen ? Ja, det var der. 47 hårnålesving skulle vi igennem for at komme op til Passo di Tanamea. Men det var det hele værd. Sikke en flot tur. Nu var det tid til kaffe. Den indtog vi ved et lille traktørsted lige ned til en smaragdgrøn sø. ( vi lader billedet stå et øjeblik ).

Efter den lille pause drog vi så mod Slovenien. Ved grænseovergangen til det gamle jugoslavien, sludrede vores guide lidt med grænsevagterne, og så var det bare at køre igennem. Gad vide hvad hun bildte dem ind? Det var efterhånden 14 år siden, vi havde været i jugoslavien sidst. Og jeg må sige de har fået ryddet noget op siden. Det er tydeligt, at der er kommet penge blandt folk. Der er ofret meget på huse og veje, og der er blevet meget rent, både i by og på land. En dejlig oplevelse.

Nationalparken: Triglavski, som vi nu kører ind i, er flot, rigtig flot. På et tidspunkt gør vi holdt for at bese en meget dyb kløft, hvor det klareste grønne vand strømmer igennem. Igen et stykke urørt natur. Har jeg nævnt at vi er på sydsiden af alperne, nå - ja. Det er varmt at vandre i fuld mundering, nå men det har jo også sin charme. Det begynder at linde lidt på varmen , efter hånden som vi kommer op i højderne. Efter frokosten skal vi op over et pas der hedder: Vrsic, herefter går det så nedad mod Kranjska Gora. Men det går ikke så stærkt. Vejbelægningen består af små glatte brosten. Her har de åbenbart ikke fået renoveret vejene. Og sving, ikke at forglemme, jeg tror der var ca 50 hårnålesving. Gear og bremser blev ialtfaldt brugt flittigt.

Da vi endelig er kommet ned i lavlandet, skal vi så over, ja gæt selv, et nyt pas.!! Wurtzen - pass. Oppe i selve passet, er der et stykke ingenmandsland. med helt nye, moderne forretninger: Tax-free !! Nu skulle der handles. Mon man kunne købe almindelig pibetobak ? Jeg var meget spændt. I den bagerste del af shoppen havde de bunker af tobak, bl. a. ganske almindelig Mac Baren, Mixture. så nu skulle der handles ! Karna faldt over en flaske single malt Whisky, kom dog op igen, og tog flasken med hjem.

Resten af dagen, red vi west-over. Gennem Untergailtal, Obergailtal, hjem til "vores hotel". Det gik godt derudaf, faktisk rigtigt godt, ja, vi næsten fløj. Guiden stadig foran, og Besserman ca 10 m bag hende. Han tabte ikke en cm, han holdt på ! Og vi andre halsede bagefter. Hej, hvor det gik!

Tirsdagen kørte vi en tur over Pløkenpas ind til Italien igen, sammen med Steffen og Marianne. Rundt på spændende krogede veje, over flere pas, bl.a. nassfeldt passet. Andre i gruppen var taget en tur op over Hochalm-strasse.Nogle choppede i Villach. i det hele taget var der en herlig evne til at gøre det man selv havde lyst til. Jeg synes det var en god måde klubben havde valgt at lave turen på. Man skulle ikke køre i samlet flok hver dag. På den måde får man set lige det, man selv vil.

Grossglockner, skal man jo se når man er i den del af Østrig. Det gjorde vi så om Onsdagen. Så vidt jeg husker var alle med på den tur. Vejret var lidt grumset den dag.

Skyerne hængte lidt lavt, dog ikke værre end vi kunne se selve Grossglockner. Nogle af os valgte at køre en tur op på Edelweisspitze. Her lettede skyerne, så vi rigtigt kunne nyde synet af de enorme bjergmassiver. På vejen hjem truede det med at blive regnvejr, så jeg tog regntøj på. Det plejer altid at hjælpe!! Det holdt tørt!!

Om aftenen havde værtsparret arrangeret Grill-aften. Vældigt hyggeligt, med lokal optræden. Vi optrådte også på minigolf-banen. Men fandt dog ud af, at der er andet vi er bedre til!! Torsdagen blev brugt til meget forskelligt, nogle spadserede rundt i byen, slappede af, nogle ladede op til turen hjem,- vi kørte en lille tur op forbi Tristacher See, ind til Lienz.

Her nød vi det pulserende liv på byens torv / gågade. Fandt en lille listigt fortovsrestaurant, hvor vi sad og hyggede os. Resten af dagen blev brugt til at sunde sig lidt over de mange indtryg, de mange oplevelser, som ugen havde givet os.

Tiden er nu kommet hvor vore veje skilles, i denne omgang. Det er fredag, og klubben drager nordpå. Der bliver taget afsked, tidligt om morgenen.Og lige pludseligt er de kørt - allesammen. Karna og jeg skal nu videre på vores tur, vi har nemlig to ugers sommerferie endnu. Vestpå kører vi, næste mål er Araba, i de Italienske Dolomitter, derefter????

Marianne & Steffen ! det var en god tur i arrangerede. Tak skal I have. Og en tak til alle deltagere, for den gode stemning, den gode tur.