Vi var nogle stykker, der igennem flere år havde talt om at prøve at køre til FIM rally. Da vores gode ven og klubkam-merat Krølle (Svend Åge) havde prøvet det både i 97-98 og 99, fik han derfor let overtalt os til at tage med. Som altid var der mange der ville med Krølle, men da dagen kom, hvor tilmeldingen skulle sendes til DMC, var der kun Ivar, Kurt og undertegnede der ville med.

Endelig oprandt fredagen, hvor MC'en blev pakket og alt gjort klar til tidlig afgang lørdag morgen.

LØRDAG
Lørdag den 17. juni 2000 klokken 04.15 mødtes jeg med Kurt; 04.30 samlede vi Krølle op i Kroager. Næste stop var Ustrup tanken på motorvejen, der skulle vi mødes med Ivar 05.30. Krølle frøs om sine fingre og måtte inkassere lidt drillerier om varmehåndtag. Da klokken blev 05.35 kom Ivar -K100'eren lugtede temmelig varm- der var vist noget længere fra Østrup end han havde beregnet.

Resten af dagen indtil ved 17-tiden gik med at fortære den tyske autobahn - vi drejede af 500 m før grænseovergangen til Schweiz. Lige da vi drejede af, døde Krølles boxer. Jeg kørte ud og fandt et gasthaus, hvor vi måtte tage til takke med 2 dobbeltværelser med toilet og bad på gangen. Til gengæld var prisen meget rimelig nemlig 40 DM med morgenmad. Jeg kørte tilbage til de andre, og det viste sig, at fejlen på Krølles MC var hurtigt identificeret og rettet (løs kabelsko på tændspolen).

Efter at vi var blevet indkvarteret på gasthaus'et flød der nogle øl i ganen. Efter et meget tiltrængt bad gik vi ud og spiste. Vi er jo alle 4 livsnydere, så vi fandt byens bedste spisested. Menuen kom til at stå på friske asparges med kalvemørbrad - uhm. Senere kom hotelfatter hen til os medhjemmelavet blommesnaps på husets regning; han talte utroligt godt svensk.

SØNDAG
Søndagens mål var Vissoie, hvor vi skulle mødes med nogle andre af de danske deltagere. Vi havde valgt en vej, hvoraf 16 km kun kunne forceres med autotog. Vi blev gennet ind i en lukket vogn, hvor der med nød og næppe var plads til de 4 MC'er. Vi stod så og glædede os til en udsigtstur over bjerget, MEN vi blev hurtigt klogere, for udover de første og de sidste 500 meter foregik hele turen i en bælgmørk tunnel; nå, men så har man jo prøvet det!!

Vi fandt en "alternativ" rute det sidste stykke til campingpladsen. Virkelig højt oppe ad bittesmå serpentinerveje. Virkelig flot oplevelse.

Resten af dagen stod på danskerhygge, fortrinsvis på en lille restaurant, hvor vi spiste lufttørret, tyndskåret kød; kromutter må endnu gælde sig over, at vi var nødt til at købe godnatøllerne til pladsen til fuld restaurationspris.

MANDAG
Over middag kørte vi først langt op i bjergene til en mægtig dæmning. Derefter lidt længere opad til en gletcher. Der skulle vi gå ½ time det sidste stykke op, men ak og ve, vi nåede kun halvt op på ¾ time; så rakte kondien ikke til mere……

Frokosten blev indtaget på en hyggelig landsbykro, derefter gik det ned til Vissoie og op til en wiretrukket bjergbane. Efter at være kommet tilbage til pladsen, gik turen op i byen til et spisested, hvor Stup havde sørget for endnu en af egnens specialiteter; nemlig "raclette". Da de serverede en klat smeltet ost og en lille ny kartoffel, tror jeg, at vi var mange, der tænkte "det må jo så være forretten", men nej det var hovedretten. Så snart tallerkenen var tom, stod der en ny portion parat. Jeg tror, at Ivar og jeg klarede 9-10 portioner hver!!

Aftenen blev afsluttet med råhygge på campingpladsen. Det sidste jeg hørte, før jeg faldt i søvn, var Kurt, der råbte til Ivar "Tag lige en med til mig" (øl). Han råbte det 2 gange, så han var helt sikker på at få øllen. Efter hans helbred at dømme næste morgen, så havde han også set langt ned i rom-flasken.

TIRSDAG
Krølle sørgede for lækker morgenmad med blødkogte æg. Da han kørte op for at købe ind til morgenmaden, stod hotel-fatter på trappen og råbte fornøjet til ham. Det var tydeligvis længe siden han havde haft så mange og så tørstige gæster en mandag aften. Sidst på formiddagen gik rejsen til turens endelige mål: FIM rallyet i Martigny. Vi ankom og blev indskrevet efter alle kunstens regler.

Resten af dagen gik med teltrejsning og afslapning i varmen (34 grader i skyggen).

ONSDAG
Op til skranken og aflevere morgenmadsbilletten og 1 minut efter tilbage ved campingbordet med en pose morgenmad og en kop kaffe; hurtigt og effektivt.

Dagen gik med at døse i varmen. Vi fandt skygge på stadion, som var vores nabo, så der tog vi en formiddagslur. Ved middagstid kørte vi til gruppefotografering og derefter i "mål"; alle MC'er blev opstillet og indhegnet. Efter at have parkeret MC'er afleverede vi 2 kuponer. Den første gav os en pose med frokost. Den næste en souvenirpose indeholdende en plakette og en Schweitzerkniv og så tog vi lige et par timers middagslur på stadion.

Om aftenen var der fællesspisning i hallen. Man afleverde en kupon og 2 minutter senere havde man fået udleveret varm mad, drikkevarer og dessert. Efter spisningen gik vi i baderummene (det var på stadion, og der var plads til mange "hold", men vandvarmeanlægget var absolut ikke lavet til at producere varmt vand til 2000 træfdeltagere; det eneste som ikke klappede helt for vore arrangører.

Kommentarerne til det iskolde vand: Ivar: "det var rigtig dejlig meget slædehundekoldt". Kurt: "det gav så mange rynker indad, at det passer til at skrue en 60 watt pære i". Udenfor bruserne var der til gengæld stadig 29 grader ved 21.30 tiden.

TORSDAG
Torsdag var det tid til busudflugt. Vi 4 satsede i stedet på en tur på egen hånd. Først kørte vi igennem et bjergpas ind i Frankrig; hen til Mont Blanc tunellen. Denne var dog stadig lukket efter brandkatastrofen sidste år, men vi fik jo set Europas højeste "knold". Da vi stod og nød udsigten, kom vi til emnet mad. Vi havde alle set en meget spændende restaurant, som lå på bjergsiden over Martigny - lige midt i et serpentinersving; med udsigt over træfpladsen.

Maden levede helt op til den øvrige del af atmosfæren: vi bestilte et fad med roastbeef og dertil lidt forskellig salat og "pommes frites". Der kom ikke blot ET fad men et fad til HVER person; lækkert.

Vi havde stadig lyst til at se på tuneller og køre i "knolde", så vi kørte ned til Martigny og derefter op til Grand Sct. Bernard-tunellen, igennem tunellen ind i Italien, til venstre og over Grand Sct. Bernard passet (2843 m) tilbage til Schweiz. Efter at være kommet tilbage til pladsen stod den på lidt afslapning, inden de øvrige kom hjem fra busturen.

De øvrige, som havde været på busturen, kunne berette om bus med aircondition - samt 3 forskellige svævebaner; en med 47% fald/stigning.

Aftenen gik med fællesspisning og råhygge. Det blæste op og pludselig væltede regnen ned. Jeg tørnede ind. Der var mange, der indlogerede sig til hygge hos Krølle og Benny.

FREDAG
Fredag var sidste dag og dermed dagen med nationalparade. Jeg var færdig med morgenmaden ved 8.30 tiden - jeg var lidt rastløs og besluttede at gå nordover alene. Kl. 9.30 startede jeg motoren.

Jeg nød at kunne prøve mig selv og maskinen af. Kl. 19.00 tørnede jeg ind hos en god kammerat i Hamburg; triptælleren sagde, at jeg have tilbagelagt 1086 km. Efter et meget tiltrængt bad stod menuen på rugbrød med spejlæg (man var jo næsten hjemme). Efter lidt øl og lidt udveksling af nyheder, tørnede jeg ind.

LØRDAG
De sidste 300 km blev tilbagelagt og jeg kom hjem ved middagstid. Hjemme efter en dejlig tur og også dejligt at være hjemme hos Inge, Sofie og Jonas.

AFSLUTTENDE BEMÆRKNINGER
Jeg vil gerne takke Stup for et godt arrangement! Jeg vil gerne takke Ivar, Kurt og Krølle for hyggeligt samvær; vi 4 kender hinanden godt fra Ølgod MC 78 og BMW MC klub Danmark (den eneste rigtige!).

Det er dejligt at være på tur - ikke mindst når det er med 3 andre livsnydere, som ikke er "pege", når der skal vælges mad og drikke.