Sidste onsdagskøreaften i år 2000. November måned, bælgravende mørke, noget der betænkeligt ligner regnvejr, mødested på en forblæst Q8-tank uden for Roskilde. Med det oplæg var forventningerne til fremmødet ikke høje, men sør'me om der alligevel ikke stod i underkanten af en snes tapre BMW-kørere og ventede på at komme af sted. Der var ingen forudbestemt køreplan, så et forslag om en lille sightseeing tur i Roskilde med efterfølgende byvandring i den gamle landsby nede ved havnen blev vedtaget uden større uenighed. Bimmerne blev kaldt til live og kolonnen satte kursen mod Roskilde centrum.

Formanden var, som det sig hør og bør, i spidsen og det lykkedes ham, på eksemplarisk vis, at tøjle sin fyrige ganger og vi ankom velbeholdne til den lille parkeringsplads ved kirken, hvor byvandringen skulle starte. Men hvad var nu det? En hurtig optælling viste, at vi manglede ca. 25 % af styrken. Efter en tur på mindre end 5 km! Efter 5 - 10 minutters forløb dukkede de fortabte får op. Anført af Carsten Eilersen på sin K 1200. De havde ikke kunnet følge med!

Efter en hyggelig vandring imellem de gamle huse meldte en vis brødflovhed sig og det kom hurtigt frem, at næsten ingen havde haft tid/energi til at få smurt en madpakke hjemmefra, så vi kørte hen til det lokale vandtårn, på hvis top var etableret et halvmondænt spisested. Jeg mente ellers, at restauranten var lukket på grund af en utæt etageadskillelse mellem det tilhørende pissoir og den underliggende vandtank. Problemet er forhåbentlig løst. Med fare for at ødelægge klubbens prisværdigt påholdende image må det vel frem, at der herefter fulgte et sandt orgie af røde bøffer, pommesfrites, gemyse, desserter, øl, vin, og masser af MC-snak.

Dette var sæsonens sidste arrangement og de involverede bimmere kunne nu se frem til en tid med højst forskellige vilkår. Nogle måtte imødese 4 måneders ensomhed i en kold garage, andre kunne se frem til et længere besøg med tilhørende service hos Jes eller Hvalsø og atter andre (så som min egen) kunne nu glæde sig til 4 måneder i den lune fyrkælder, hvor "far" kommer og klapper den flere gange om ugen og lægger store planer for eftersyn og forebyggende vedlige-holdelse der skal udføres i vinterens løb.

For mit eget vedkommende er denne tur fra det fri og ind i fyrkælderens varme ikke helt problemfri. Sådan en ældre boxer går jo ikke igennem en hvilken som helst dør, så jeg er nødt til at mellemlande i forstuen, hvor ventildæksler, styrtbøjler, spejle og andet udragende bliver demonteret og herefter går det, med 5 mm frigang på hver side, videre ind i vinterhiet.

Som bekendt går det jo aldrig helt som præsten prædiker, så da dagen for Bakkens åbning oprandt, lignede min bimmer bestemt ikke én, der skulle ud og føre sig frem samme aften. MZ'en ville gerne, men det lykkedes mig alligevel at finde en del holdbare undskyldninger for at blive hjemme. Vejret var jo heller ikke det allerbedste.

Hektisk aktivitet. Olie på motor, gearkasse, bagsvinger, bagtøj og gaffelben. Bremsevæske af og nyt på. Olie- og luftfilter skiftes. Batteriet efterfyldes og oplades. Ventilspillerum justeres. De utallige punkter med "Das spiel der ... prüfen" gennemføres og endelig bliver den styrdæmper som jeg har haft liggende i et stykke tid monteret.

Det store øjeblik er indtruffet. Bimmeren bliver sluset ud i omvendt rækkefølge og opstillet foran garagen klar til afgang. MC-tøj og hjelm på. "Dorte, jeg kører lige en lille prøvetur!". Op på ryggen af den, choken trækkes og et tryk på startknappen. "Nå, ikke". En anden indstillig af choken. "Nå, heller ikke." Stigende panik. Det har den da aldrig budt mig før. Dorte inde bag vinduet med et "sødt" smil på læben. Jeg får kørt alt strømmen af batteriet og stadig uden resultat. Ved hjælp af startkablerne på bilens batteri lykkes det til sidst at få liv i den og på den efterfølgende tur får jeg overbevist mig selv om, at den bare skulle have gnedet vintersøvnen ud af øjnene.

Dagen efter. Omhyggelig indstilling af choken til den "rigtige" stilling og et forsigtigt tryk på startknappen. Og selvfølgelig sker der det jeg inderst inde godt vidste. Jamen, jeg har jo lige været det hele igennem og den kørte upåklageligt da jeg satte den ind. Karburatorer afmonteres og renses, frisk benzin på tanken, tændingen kontrolleres en ekstra gang. Gnisten er ikke just "fed", men den er der da. Det hele samles igen og med rystende hånd trykkes der på startknappen igen. Øv.

"Har du kontrolleret tændkablerne" siger Jan, mit mekaniker-orakel når det kniber. "Gu' har jeg ej, de står da ikke og bliver dårlige på en vinter i en lun kælder." En måling viser: venstre 17 MegaOhm (millioner Ohm)og højre 2 MegaOhm. Standardværdien er 5 KiloOhm (tusind Ohm). Ind til Jes, som heldigvis har et sæt nye på lager. Bimmeren starter som en mis.

Hvor er det dejligt man kører BMW; aldrig problemer og driftsikkerheden selv også selv om cyklen har mere end 20 år på bagen. Skulle der have været et lille problem, ja, så er det allerede glemt, for nu er sæsonen startet og vi er kommet ud og køre sammen med alle vennerne.