Da den annoncerede tur til Provence blev aflyst, var vi nogle stykker: Magnus, Niels Christian, Niels, Per, Bent og John - der fandt sammen om en alternativ tur. Den eneste fællesnævner var, at vi havde fået afslag via vore mail-adresser, og vi kendte derfor hinandens e-mails. Da undertegnede - John - havde planlagt ferie på det tidspunkt og var meget opsat på at komme af sted, foreslog jeg de øvrige, at vi tog en tur til et tysktalende land. Jeg rejser meget i Tyskland og foreslog derfor, at vi valgte Østrig.

I begyndelsen af marts afholdt vi et kort planlægningsmøde, hvor vi vedtog spillereglerne og så hinanden an. Vi var enige om at der først skulle gives endelig besked en uge senere. Samtidig var vi enige om at ruten skulle gå gennem Østrig og være på samlet 1 0 dage. Vi skulle tage autotog fra Hamburg til München, og vi skulle gøre ophold undervejs, således at vi boede min. 2 dage hvert sted. Herefter var hver anden dag en offday, således at vi kunne køre sammen helt eller delvis.

Efter at have valgt fire steder, hvor vi ville bo, kontaktede John disse, og datoer blev aftalt. Magnus så på kortet planlagde en rute, som vi kunne følge. Hver dagsmarch lå på 250-350 km. Samlet distance 3200 km. Det viste sig, at kun Marianne - Johns kone - havde mod til at tage Østrig rundt på en "Bimmer". Når vore venner spurgte, om ikke det kunne blive lidt ensomt, sagde jeg altid: "'Tænk at være omgivet af 6 mænd på en gang, det er ikke mange kvinder forundt."

Datoen for vores afrejse den 29. maj oprandt, og vi mødtes alle på Altona Bahnhof i Hamburg. Man tror, det er dyrt, men vælger man en billig rejsedag, er prisen for en returbillet i liggevogn for 2 personer og en MC - 2550 kr.

Onsdag den 30. maj vågnede vi op til et fantastisk vejr i München. Vi var hurtigt mere våde af sved indvendige, end når det regner. Vi kørte ad en fantastisk flot rute til Garmisch og kom sidst på eftermiddagen til vort hotel i Ötz i Ötztal. Her boede vi på pension Post, som var et specialiseret biker hotel. Det skal her nævnes, at alle hoteller var fundet gennem Touring klubbens hjemmside, hvor der er en udmærket oversigt over hoteller, velegnede for MC'er. Alle hoteller har tørrerum og garage til motorcyklerne. Den gennemsnitlige pris var ca. 300 kr. for en overnatning med halvpension.

Torsdag den 31. maj skulle vi over Silvretta passet. Vejret havde slået om og vi skiftede hurtigt fra cowboybukser til regntøj. Vi kørte mod Sct. Anthon i Tyrol og overså skiltet, som viste, at passet var spærret på grund af sne. Det var vi ikke de eneste, der gjorde. Før passet holdt der 30 MC'ere i styrtende regnvejr. Vi stak snuden hjemad og fandt nogle smukke bjergveje at passere i vekslende vejr. Da vi nåede hjem, var vi næsten tørre. Om aftenen hyggede vi os med velskænket fadøl og Obstler.

Fredag den 1. juni skulle vi flytte til det næste hotel, og turen var planlagt over Timmeljoch. Timmeljoch er en meget smuk bjergpassage, og gennem Italien skulle vi nå frem til hotel Höllern ved Grossglocknerstrasse. Vi havde nu den 1. juni, og alle bjergpas skulle være åbne - efter turistkalenderen. Timmeljoch var imidlertid spærret på grund af snevejr og vi måtte finde en anden vej. Vi kørte til Innsbruck og delte os i to grupper. Per, Magnus og Niels Christian kørte ned over Italien og tilbage til Østrig gennem Felber-tunnelen og endte ved hotellet før caféholdet med Bent, Niels og John/Marianne. Vi troede, vi kom først, fordi vi havde korteste rute, men vi valgte turen op over Gerlasch-passet og forbi Krimmler vandfaldet. Her hyggede vi os undervejs med varm chokolade og flere fotostop. Da vi nåede frem til hotellet, var langtursholdet i gang med den anden velskænkede fadøl.

Lørdag den 2. juni skinnede solen igen, og vi tog turen op til Berchtesgaden og videre op til Hitlers ørneborg (Red.: Man kan kun komme derop med specialbus). Det var utrolig smukt, og alle nød det gode vejr. Søndag den 3. juni var flyttedag igen, og vi havde planlagt ruten over Grossglockner til Kärnten, hvor vi skulle ned til Østrigs riviera ved Klopeiner See. Det bliver en dag, som går over i historien. Grossglockner var spærret på grund af sne og cykelløb. Vi valgte en anden rute og startede ud i silende regn. I mellemtiden var der blæst en kraftig isvind fra Skandinavien ned over Østrig, og snegrænsen flyttede ned i 1200 m højde. Ingen, absolut ingen, selv ikke de mest inkarnerede motorcyklister havde nogensinde prøvet at være så våde og kolde. Syv timer i isnende regn, snevejr og isslag. Tre bjergpas i 2000 m højde, hvor største manøvre ud over at holde cyklen på vejen, var at feje sne af visiret.

Da vi endelig kom frem til bestemmelsesstedet, kom værten ud og hilste på os og spurgte, hvad vi dog ville dér? Han var ikke klar over, at konen havde udlejet værelser til en flok forfrosne danskere. Værten havde sin egen smugkro og sit eget motorcykelmuseum. Vi blev straks beværtet af en meget hjælpsom familie. Vi var så forfrosne, at vi ikke selv kunne lyne bukserne ned og tage støvlerne af. Der blev båret rigeligt med Obstler frem, således at vi kunne tø op. På det tidspunkt var jeg sikker på, at det hele var gået i fisk og isvinter.

Næste dag mandag den 4. juni skinnede solen fra en skyfri himmel, og vi delte os i to hold, som tog en tur ind i Slovenien. Denne tur var fantastisk flot. Slovenien er det mest fremmelige østland. Bjergpassene er utrolig smukke med stigninger på 25%. Vi blev så rigeligt beværtet i Slovenien. Eneste problem var, at John ikke havde et DK skilt på MC´en. I Østrig blev jeg truet med en bøde på 300 kr., men samtidig gjort opmærksom på, at den kunne blive meget større, hvis jeg blev stoppet af en slovensk politiofficer. Det gik godt, og begge hold kom hjem næsten samtidig.

Tirsdag den 5. juni var igen flyttedag. Som sædvanlig var alle meget præcise til morgenmaden, d.v.s. kl. 07.45, senest 08.00. Afgang var ligeledes som sædvanlig meget præcis - kl. 09.00. Magnus kørte som sædvanlig forrest, idet han demonstrerede sin GPS´er. Vi havde en lang flytning til Salzburg ved Mondsee. Her boede vi som sædvanlig i luksuriøse omgivelser til en pris af 300 kr. med halvpension og tre retters aftenmenu.

Den gamle far var sendt ud for at spørge, hvordan vi havde fundet dette sted. Da vi forklarede ham om Internet og at deltagerne aldrig havde mødt hinanden før denne tur, så han nærmest vantro på os. Det var ikke muligt, og hvem havde indberettet hans hotel til Internet? Vi forklarede ham, at der måtte have boet en dansk familie på et tidspunkt, som havde indgivet det som et MC-ejet hotel. Efter et par timer kom datteren og spurgte, om det som faderen fortalte, kunne være korrekt. Dette blev bekræftet. Alle steder var man noget forundret over, at seks fremmede mennesker havde mødt hinanden over Internet og fundet frem til hoteller i Østrig over Internet uden noget forkendskab.

Onsdag den 6. juni var der sightseeing i og omkring Salzburg. Det må erkendes, at det blev noget begrænset, da vi havde en af de dage med kraftig regn. Sidst på eftermiddagen kom vi tilbage til hotellet temmelig gennemblødte. Torsdag den 7. juni afveg vi fra den foreslåede rute til München. Det blev aftalt, at vi kørte ad større veje og herved vandt tid, således at vi kunne besøge en BMW butik og BMW museet i München. Det må erkendes, at vi unægtelig er noget anderledes påklædt som MC-kørere, end man var i München. Solen skinnede fra en skyfri himmel, og folk kørte i T-shirts og shorts uanset hastighed og farlighed. Om aftenen kl. 20.00 var der læsning af MC´erne, og næste morgen ankom vi kl. 07.00 til Hamburg banegård, hvorefter vi kørte hjem.

Set i bakspejlet var vi alle utrolig glade for sammenholdet og turen som helhed. Tre dage med regn var ikke i stand til at ødelægge det gode sammenhold og den gode stemning. Vi havde kun to uheld, som ikke var alvorlige. Ved udkørslen på en hovedvej kørte Per op i Magnus og tabte BMW´en på asfalten. Ud over en ridse på forskærmen og sidespejlet skete ingen skader. Da vi skulle op af parkeringskælderen i BMW museet, kørte de tre første ud uden problemer. Da Bent ("Munken", red.) nåede op ad betonrampen og ville smutte med, gik bommen ned, således at Bent kom i klemme mellem bom og mur. Samtidig var Niels på vej op ad rampen, men måtte stoppe. Rampen var så glat, at Niels kørte baglæns ned ad den. Heldigvis var den bagved kørende bil opmærksom på den lidt farlige situation og bakkede i rask tempo, således at et sammenstød blev undgået. Efter noget maseri med bommen gik den op igen, og vi slap alle ud. Når regnskabet er gjort op, havde jeg kørt 3250 km. Inklusive togrejse, brændstof, mad, fadøl, Obstler etc. havde turen kostet John/Marianne 10.000 kr. for 10 dage, for to personer altså. Marianne har lært utrolig meget om "Bimmer", kardantræk, bjerg-bestigning, rafting, modeljernbaner, rejser i eksotiske lande, computere, bærbare PC´er o.lign. mandeinteresser. Shopping må vente til en anden ferietur med familien.