I året 1964 bestemte jeg mig for at jeg ville forsøge at erhverve et kørekort til motorcykel. Jeg havde fra mit 16ende år kørt på knallert, men en sådan måtte man jo ikke køre to på. Selv om vores datter på det tidspunkt var to år, så kunne vi dog med lidt velvillighed fra vores forældres side, komme til at køre sammen. Jeg snusede en kørelærer op, som gad at tage sig af den sag, at lære mig at køre på mc. Det var ret dyrt dengang. Jeg måtte betale 6 halve timer a 12 kroner samt 20 kr. til prøven.

Kortet kom da i hus. Så kom proble-met; hvad skulle man vælge at køre på? "Kværnen" som jeg havde lært at køre på, var en Vespa 125 ccm, så hvorfor ikke en sådan. Jeg fandt en gammel Vespa hos en mc- og bilforhandler på Søborg Hovedgade til 550 kr. Det var en 125 ccm med rørstyr. Den var lidt rusten, men jeg svejste nogle nye stræbere neden under fod-brædtet, så gik den igennem synet. Vi var blevet selvtransporterende. Styret blev pudset og selve scooteren fik en gang "oplakering" med pensel. Den blev særdeles flot . Der gik så nogen tid med at køre på Vespa. Det var jo noget der var "go" i, taget i forhold til en knallert.

Så en dag jeg kørte en tur ned af Gladsaxevej, så jeg der var åbnet en lille biks, som forhandlede mc-er. Man er vel nysgerrig af natur. "Motormek" blev han kaldt, hvis nogle skulle genkende det. Han hed ellers Ingvar. Nå, men der stod også nogle "friske fyre" og sludrede. Læderjakker, læderbukser. Nogle havde også læderkasket på. Det var cykler såsom Matchless, BSA, Triumph. Lækre cykler. Det var jo noget andet end en Vespa. Jeg fik blandet mig lidt med dem og gjorde det indtryk, at jeg gerne ville skifte til noget større. Der blev udtrykt mening om min Vespa. "Altså 125 ccm, to små trillebørhjul, et stort sejl i form af kåben, det stemmer ikke helt sammen." Jeg bedyrede dog, at med Helle og mig i oprejst kørestilling kunne vi da opnå den vanvittige hastighed af 65-70 km/t. Ingen kommentarer. Jeg blev foreslået at prøve en ordentlig "kværn". Ingvar 1ånte mig så en Triumph Thunderbird 650 ccm twin. 1953 model med gummiophængt baghjulsaffjedring. Det var noget bras, for det var svært at køre over sporvognsskinner eller brosten. Jeg bestemte mig dog til på turen, uden at spørge Helle, at det skulle være en sådan mc i fremtiden. Så var jeg rullet ind i gruppen. Jeg fik dog aldrig råd til lædertøj. Vi klarede os med andet. Om vinteren, hvis det var for koldt, så var det Berlingeren ind på maven og regnbukser på, så gik det. Men mange gange har vi været stive af kulde alligevel. Nogle kan måske nikke genkendende til ovenstående. Det blev senere til en DKW totakter, 350 ccm, to cylindre med Earls forgaffel. Den som vender omvendt.

Den blev solgt. Der blev købt en BSA 1958, 650 ccm twin. Teleskop for, svinggaffel bag og selvfølgelig megafoner. Det var mc'en. Det var den dyreste cykel jeg købte dengang. 5500 kr. brugt. Vi skal ikke hænge os for meget i penge, det er blot for at sammenligne datidens priser med i dag.

Men med tiden blev mange af os jo lidt mere borgerlige, det at køre på mc var ikke rigtigt in mere. Man måtte have en bil. Vi købte en ældre Morris. Vi var så flyttet indendørs. Det var jo ret så behageligt. Vi fik så vores søn, dermed var mc så helt udelukket. Det er året 1968.

Der skulle så gå næsten 27 år inden det blev aktuelt igen at tænke på mc. Det var en dag i 1995 vi sad hos nogle bekendte og talte om bl.a. ferie. I de år der er gået, har jeg dog skævet efter tohjulerne. Især BMW-er. Det var dengang helt uopnåeligt, rent prismæssigt, for de fleste. Vi blev spurgt om, hvor vi skulle hen på ferie i år?

Jeg mente, at nu var tidspunktet kom-met, hvor jeg måtte bekende kulør. Jo, nu havde vi jo været ude at rejse nogle gange, ungerne var for længst fløjet fra reden, så jeg vidste ikke rigtigt. Jeg måtte brænde den af nu. Jo, jeg kunne godt tænke mig, at købe en motorcykel igen. Igen?. Vi var jo fyldt 55!

Helles øjne blev til to smalle revner og munden blev en smal streg. Hvad havde jeg dog sagt? "Jo, for der er så mange steder, som vi ikke har set." var undskyldningen. Vores ven syntes det var alle tiders ide. "Jeg har en svend her i firmaet, som gerne vil sælge sin mc." sagde han.

Det fik en vis væske bragt i kog. Jeg spurgte om vi kunne komme til at se den. Han gik ind for at ringe ham op, så kunne jeg selv tale med ham. Sådan gik det til. Vi aftalte et syn og prøvetur på hans bopæl. Han boede nede bag ved Ringsted.

Vi havde selvfølgelig talt om i telefo-nen, hvad det var for en BMW. Det var en 90/6 fra 1976. Det var en skøn fornemmelse igen at være med. At sætte sig overskrævs igen på en mc efter så mange år, det var helt unikt. Efter en lille instruktion trykkede jeg på starteren, lyden kom, boksermotor, tung mc, 200 kg. Herlig følelse. Jeg begyndte at rulle stille af sted. Det foregik uden potte eller nummerplade. Det var jo ude på landet, så det gik jo nok. Det gjorde det. Jeg kørte adstadigt tilbage. Jeg ejede hele verden. "Vil du med en lille tur" spurgte jeg Helle. "Ja, selvfølgelig" Så var vi solgt. Og han havde solgt cyklen til os. Ole som var chauf-før for os og havde kørt os derned, stod og så lidt misundelig ud. Han ytrede senere, at hvis ikke vi havde købt den, så havde han uden at tænke yderligere. Det sidste kommenterede jeg ikke.

Vi fik den så hjem på prøveplader et par dage senere. Den blev kørt om på et dertil indrettet værksted omme bag vores hus. Det er dens plads. Den blev pudset, fik skiftet olie, fik nogle nye bremseklodser og skulle så til syn en af de nærmeste dage.

Det foregik i Rødovre. Der var en mc inde før mig, Det gik ikke så godt. Den blev kasseret. Manden var lidt slukøret. Nu havde han faeme gjort så meget ud af det hele og så jordede de kvajpander den. Nåda, sådan kan det gå. Jeg fik en klump i halsen og så kom brølet; det var min tur. Jeg opdagede til min ræd-sel, at der dryppede olie ud fra den højre bremsekaliber. Hvad nu? Den kasserede lånte mig en klud så jeg kunne tørre det af. Man har hermed lært "hav altid en klud med til syn". Jeg kørte ind uden at bruge forbremsen.

Inde stod der to alvorlige herrer og ventede på mig. De så først på cyklen og derefter på mig. De så på hinanden hvorefter den ene sagde "Der skal du se håndværk". Jeg blev ti cm højere og mente så, at jeg kunne slappe lidt af. De var jo ikke så slemme. Den blev godkendt uden anmærkninger. Samme vinter skilte jeg den ad. Fik den ovnla-keret og shinet helt op. Jeg har så senere gjort det til en hobby, at skille og samle, skifte dele o.s.v. Prøve på at sætte mig ind i, hvad det er for noget. Det er såmænd lykkedes meget godt, synes jeg selv.

Den har bragt os rundt i Danmark, Sverige og Tyskland de sidste 5 år. Det bliver måske ikke til så meget. Ca. 6-7000 km om året. Det er da meget godt.

I skrivende stund er vi begge fyldt 60 år og er blevet efterlønnere. Så er der ligesom mere tid til at køre på mc.

Det har givet os mange gode oplevelser og gode venner. Vi har ingen intentioner om at stoppe vores forehavende angående at køre på camping på mc, kaffemøder, ture, sammenkomster, træf osv.

Ergo, gammel kærlighed har svært ved at ruste hos nogen.

Nu kender I vores historie.