Sidder og trykker mig bag kåben på min knaldrøde K 100RS. Temperaturen er ganske få grader over fryse-punktet, og tågen ligger som en tæt dyne hen over den regnvåde motorvej. Tågekørsel bliver aldrig min livret. Balancenerven stresses af den hvide ”mur”, man hele tiden er på vej ind i. Fumler ved hjelmen. Skyldes ”muren” nu kun tåge, eller forværres mit udsyn også af dug på indersiden af visiret? 4-hjulede blikdåser overhaler og sender beskidte, fedtede dråber ind over mig. Der er begyndende dug på indersiden af visiret. Det hjælper en smule med visiret på klem, men straks, når nålen passerer 80 km/t, smækker visiret i med et vrissent smak…

Det startede ellers så lovende. Vejret omkring Lyngby så i hvert fald nogen-lunde tillidsvækkende ud. Der er lovet frost, slud og salt på vejene senere på ugen. Vi er i slutningen af oktober. Har de sidste par dage fulgt vejrudsigten med stor interesse. Tirsdag er der lovet tørvejr, lidt sol og helt op til 5 grader. Tirsdag er min dag.

Hvorfor nu det? spørger mine undrende og lettere hovedrystende kollegaer, da jeg fortæller dem om årsagen til mine fridage dagene efter.

Efter et kort stop ved betalingsanlægget til Storebælt er jeg på vej over Fyn. Her er vejret en anelse bedre. Tågen er afløst af silende regn, og det er bestemt ikke blevet varmere. I mit stille sind glæder jeg mig over min beklædning. Ganske vist er mine fingre stivfrosne, men ellers er kroppen både varm og tør. Da Lillebælt lidt senere passeres, klarer vejret op. Jeg slapper mere af og tankens tøjler slippes fri. Efterhånden falder tingene på plads. Den egentlige årsag til denne tur, der for mit vedkommende bliver årets sidste, skyldes tilfældigheder, der udspillede sig en vinterdag året før.

En kold februardag i år 2001 havde møder i embedes medfør bragt mig til Toftlund. Jeg var i god tid og kørte lidt rundt på må og få (4-hjulet forstås). Som nyudsprunget ”Bimmerist” fangede et BMW-logo min interesse … (læs evt. ”Kærlighed ved første blik” i Jubilæumsnummeret). Jeg var den eneste kunde i butikken, og den flinke ekspedient tilbød straks at vise mig rundt. Sikken et MC-mekka jeg var havnet i! Her var næsten alt hvad hjertet kunne begære af motorcykler, udstyr, tilbehør, beklædning osv. Værkstedet, hvor der herskede livlig aktivitet, var så rent og ordentligt, at det givetvis kunne få en gnaven levnedsmiddelkontrollør til at klappe i hænderne af fryd…….Og jo, jeg forlod butikken med et komplet nyt outfit, men det er en helt anden historie.

Nærmer mig Toftlund. Målet med mit tur er Toftlund MC. Min K 100RS trænger til et stort serviceeftersyn, og en kyndig mekaniker, der kan lokalise-re og fjerne en irriterende ”klonke-lyd” i tomgang. Umiddelbart lyder det nok ikke særligt logisk og nærliggende at tage ”helt” til Toftlund, når man bor i hovedstadsområdet i nærheden af ind til flere autoriserede BMW-værksteder. Så spørgsmålet ”hvorfor nu det?”, har jeg skam også stillet mig selv. Endda indtil flere gange.

Jeg har på nuværende tidspunkt ikke rigtig mod og indsigt til at lave det hele selv. Løsningen er, at en kyndig mekaniker går cyklen igennem fra A til Z. For mig er det indlysende, at mekanikeren skal have erfaring med K-modellen fra 1984. Årgangen er velsignet med både noder og unoder! Jeg har ikke det store kendskab til BMW-værksteder, men hos Hvalsø skruer man vist mest på meget nyere MC’ere (?). Jes i Rødovre har erfaringen, og har måske derfor meget, meget travlt (!). Hvem kender jeg så? – Øh, ingen. Nåeee, jo…var der ikke noget med BMW og Toftlund MC. De har også erfaringen, og flere af de jyske medlemmer har rost dem, jeg har med tilfredshed handlet der flere gange og jeg har set deres værksted! Samtidig har jeg resoneret, at når man kan drive en så stor motorcykelforretning så langt fra alle større byer (hvis jeg støder nogen med denne bemærkning, er det bestemt ikke min mening!), så må man have noget særligt at byde på. Endelig er det for mig et stort plus, at man kan kommunikere og handle med sin BMW-forhandler via internet.

Parkerer bag forretningen, og går ind på værkstedet. En venlig mekaniker tager imod mig, og vi går i gang med at aftale, hvad der skal laves. Angående ”klonke-lydene” er han meget fortrøstningsfuld. Den skal nok bare justeres, alle K100/1100 plejer at ”klonke”, hvis de ikke er justeret pinligt nøjagtigt! Mekanikeren går med ud og tager et kik på maskinen. Han udbryder efter et øjeblik: ”Va’ Fa’en, æ de no få nau…??” - Mekanikeren har vist aldrig før set en 1984 K-gearkasse påmonteret en Paralever. Dagens køretur har givet mig lyst til at få monteret varme i håndtagene. Reservedelsmanden tilkaldes. Også han udbryder: ”Va’ Fa’en, æ de no få nau…??” - De får mig begge beroliget og lover at tage sig pænt af min MC. En anden mekaniker er ved at udføre service på en K 100RS med samme forskærm som på min cykel. Forskellen er, at den er monteret med en forskærmsforlænger. Jeg peger på dimsen, og siger indtrængende til reservedelsmanden: ”Sådan én vil jeg også gerne have!”. Reservedelsmanden stirrer først på dimsen og så på mig: ”Sådan én kan man ikke få!” Heldigvis står cyklens ejer og overværer optrinet. Han udbryder med forsigtig mine: ” Jamen, den er købt her!” – Endnu en gang hører jeg de efterhånden så velkendte ord: ”Va’ Fa’en, æ de no få nau…??” Reservedelsmanden farer ind til telefonen og kommer øjeblikke senere tilbage med en triumferende mine: ”Jeg har skaffet dig én, og vi skal nok montere den for dig!”

Da sæsonen er ved at være slut, sammenholdt med alle ”skaffedelene” til min motorcykel, vælger jeg at prøve en vinteropbevaring. Så kan de kyndige i ro og mag skrue og gennemgå cyklen. Det betyder, at jeg til foråret (forhåbentligt) kan afhente en ny-serviceret MC, der er helt i topform. Medens jeg får klaret afleveringen ankommer mindst 4 andre Bimmere, de skal alle have lavet service og/eller vinteropbevaring! - Lidt senere støder mine forældre til. De bor i Sønderjylland og har tilbudt at hente mig. Mors kødgryder er ikke at foragte, så jeg overnatter hos dem, inden DSB bringer mig hjem til Lyngby igen.
Hjemme igen må jeg konstatere, at jeg sørme savner min knaldrøde K 100RS. Garagen virker så tom. Ganske vist er den fyldt op med cykler, barnevogn og børnelegetøj, men det er altså ikke helt det samme! ”Hvad pokker skal jeg nu gå og nusse og pusse om hele vinteren?” Min kone kigger kærligt på mig! Gad vide, hvad hun har i tankerne??

Stiller nogen i løbet af vinteren spørgsmålet: Hvorfor dog det?, hvis de ser en desperat mand, sidst i 30erne, i Lyngby eller omegn, der kommer drønende på sin datters 3-hjulede pla-stikmotorcykel, brummende som en K 100RS, så kan det være mig, og svaret vil være: Derfor!