Skarpsindige læsere vil måske undre sig over ikke at have læst om Dogme-tur 2. Det har sin naturlige forklaring. Den blev nemlig aldrig skrevet. Den gamle redacteur og hans assistent (knægten) Søren var overvældet af stof fra skrivelystne medlemmer, især jyder, og det er jo godt at vores klub syder af aktivitet og at folk gider skrive om det de oplever. Så jeg gik i venteposition. Nu må artiklen vige for 3´eren. Men kort fortalt gik turen til Skåne med Kivik som udgangspunkt for ture til f.eks Degeberga , Åhus og Brøsarps bakker.

Denne gang gik turen til Bornholm. Holdet består af: Helle og Poul-Erik, Ishøj. Gurli og Hardy, Gentofte. Dorte og Søren, Gl. Holte og Maj-Britt og Eigil, Hørsholm. Alle er underlagt ”dogmerådets” anvisninger m.h.t. passende spartansk udstyr. Dogmerådet sammensættes og alle afgørelser træffes i enighed, som regel under stor morskab. F.eks. mødte Søren op med sin R 100S påmonteret et gråt pvc rør Ø 400 mm og 700 mm langt med bund og låg. Det sad med remme fastspændt over ”anderøven”!! Telt, stænger, soveposer og alt andet pik-pak kunne ligge derinde. HVAD SKAL MAN SIGE TIL DET---? Det var jo hjemmelavet, kostede ikke noget, så dogmereglerne var jo opfyldt. – Vi døbte det selvfølgelig ”tønden”, og på campingplads Nordskov i Rønne ved aftensmåltidet, fik den ikke for lidt med gode forslag til hvad den ellers kunne bruges til. En sagde at man kunne hælde piskefløde i den inden start, for senere at kunne tage smør ud af den!! Andre forslog en fastelavnstur, med kattekonge og alt…..

Helle og Poul-Erik havde købt nyt telt, det var så stort i grundareal, at en dobbelt luftmadras snildt kunne lade sig oppuste derinde. Minsandten om der ikke også var plads til et, af Poul-Erik fremstillet, natbord med hæklet dug af Helle! En specialfremstillet halogenlampe med 3 meter ledning til R 90’erens cigarstik stod oven på det hele. Vi døbte hele arrangementet ”brudesuiten”! (Var det virkelig acceptabelt indenfor dogmereglerne? red.)

Fredag formiddag kørte vi ad små fine veje til Almindingen. Rokkestenen kan rokke igen og i Ekkodalen drikker Møller stadig øller. Vi satte nu kurs mod den østlige kyst, og lige pludselig, lige efter den næste bakkekam, lå Østersøen foran os, nede, mørkeblåt i solen. Vi drejede til højre mod Svaneke, hvor de røgede sild skulle indtages til frokost. De største røgerier har et godt koncept: Et spisekort med alt godt fra havet. Sild, laks, rejer, fiskefrikadeller o.s.v. Ude og inde er opstillet bænke. Vi valgte at sidde ude i det gode vejr, blæsten til trods. Jeg fik sol over Svaneke: En stor sild med æggeblomme, brød med smør, salat, det hele overdrysset med purløg. Kr. 35. Dertil et glas overgæret øl fra det lokale bryggeri. Prøv det!

På cyklerne igen, langs kysten. Snogebæk bød på hjemmelavet is med hyldeblomst. Ind i landet mod Aakirkeby til den gamle Middelalderkirke. Vejene gik langs friske grønne marker og fine gamle gårde. Vi var rigtigt køresultne oven på vinteren, så stille touring var bare sagen og Bornholm byder på korte distancer, hvor de næste oplevelser kommer i hastig rækkefølge, så man får en intens oplevelse af glæden ved at køre. Hjem til Rønne. Aftensmad ved de opstillede bænke. Det gav dogmerådet et problem: Er bænke ikke for luksuriøst i forhold til de medbragte stole? Og var det tilladt at lave mad i campingkøkkenet? Blæsten afgjorde sagen. Vi lavede mad indendørs og spiste i blæsten udenfor, på bænken. Det var dogmatisk nok. Hvis dogmerådet ikke kan blive enige har vi mulighed for at spørge et orakel. Det skal dog være hallucineret for at svare, og ingen af os er sikre på hvem der skal tage tjansen, og hvilke stoffer vi skal benytte os af. Hardy havde dog nogle øller med…. Og et vist løft af sindet skete. Øllet var for resten per-fekt afkølet i Gurli´s dogmatiske køleskab: en sæk foret med bomuldsstof overstænket med koldt vand og hængt på en gren i solen. Et gammelt spejder-trick, der virker!

Næste morgen. Regn. Det skal handle om den nordlige del af øen. Vi kørte ned til Vang ad stejle snævre veje. Nede ved havnen kunne vi se Hammerens klippeknude. Op igen. Jeg tænkte på Dorte som kun kører et par gange om året. Det er ikke særlig let at køre i stejle sving på våde veje. Men det gik. Hammershus så vi i let regn. Alle var dog ved godt mod, og humøret steg et par grader da Gurli afslørede at hun forstod fuglenes sang (lige som Dr. Doolittle). Bogfinken fløj omkring og fløjtede som de jo gør, og Gurli oversatte: ”Det, det, det, det kan jeg gøre lige så tit det skal være”, - ”det, det, det, det kan jeg gøre lige så tit det skal være”. Ja, nu kunne jeg da også godt høre det var rigtigt. Så kom Søren til og sagde som en skovdue. Altså en fra Gl. Holte, men Gurli bor jo i Gentofte, så hun forstod vist ikke rigtigt---!

Søren foreslog at vi skulle se Krystalsøen, ved Hammeren? Vejen til venstre lige inden Allinge fører derop. Men hvilken vej! Havde Steffen, Poul Erik, Jacob og Carsten (”The Four Swing Kings”)været med, havde de slikket sig om munden. Det gik op ad i serpentinesving, ikke just noget for Dorte, men man kan meget mere end ens mor tror man kan, og mere til. Det var besværet værd. Søen lå som en grøn krystal i et gammelt granitbrud, så dybt nede og vi stod ved kanten og så ned på mågerne, som sejlede i opvinden. Derefter tullede vi ad kystvejen til Gudhjem. Nogle siger den er Bornholms smukkeste by, det er da også den rene idyl, men en turistfælde må man jo nok sige det også er. De røgede sild var dog perfekte. Næste stop var Østerlars Rundkirke, og så kørte vi igen mod Rønne.

Søndag var vi ved færgen kl. 10.00. Efter os buldrede det ind med engelske motorcykler: Norton og Triumph, olien sprøjtede fra dem, men sådan SKAL det altså være. Vejen hjem i Sverige gik over det sydligste punkt Smygehuk. Her gjorde vi holdt for frokost og hvad tror i vi valgte? Ja, rigtigt gættet, sild igen. Maj-Britt og jeg fandt sidste sommer tilfældigvis et lille godt kaffested: Maglarp Gl.Skole, antikviteter og kaffe. Det var lige noget for de andre også, og det blev afslutningen på dette års dogmetur.