Klokken er tolv præcis da jeg triller ind på Langelinekajen i Københavns Havn. Det er slutningen af juni og solen skinner fra en skyfri himmel. Ved kajen ligger et gigantisk krydstogtskib og det myldrer med amerikanere og andet godtfolk, der nu skal have brændt en masse penge af på rekordtid. På parkeringspladsen først for på kajen holder en lille BMW R 25/3 med sidevogn. Ekvipagens fører står ved siden af og sludrer med sidevognspassageren. Jeg ruller i adstadigt tempo hen og parkerer min lille sorte R 25/3 solocykel ved siden af. ”Du er vel nok præcis” siger Steen Mailund og kigger på sit ur. Hans søn Oliver på 5 år værdiger mig ikke et blik nede fra sidevognen. Han er nu helt opslugt i et spil på sin lille håndholdte spillemaskine.

Forhistorien til dette møde er vores fælles interesse for de gamle R 25’ere, som har medført, at vi ofte har talt om at arrangere en rigtig hyggetur på de gamle cykler. At den først er kommet i stand nu skyldes, at det i en lang periode har været sådan, at når den ene var køreklar så var den anden adskilt og omvendt. At vi ikke kører med på en af klubbens officielle køreture, har sin naturlige forklaring i, at R 25’eren simpelthen ikke kan følge med. Ifølge instruktionsbogen har den en tophastighed på 118 km/h med føreren ”liegend” hen over tanken, men ærlig talt, det er vi blevet for gamle til og selv om man så gjorde det, så når den altså ikke op på den svimlende fart inden for de første fem minutter efter man har taget beslutningen. Nej 60 – 70 km/h det er det den kan li’.

Efter en kort rådslagning enedes vi om at køre igennem byen, ud på Amager og helt ud til den sydvestlige spids ved navn Aflands Hage. Oliver var nærmest ligeglad, bare der var en isbod. Steen kendte vejen og førte an. Jeg indtog kongepladsen som nummer to og sidste mand, hvor jeg kunne nyde den kernesunde tøffen fra både min egen og Steen’s lydpotte. Skulle der være et par Københavnere der endnu ikke har været her ude på det fjerneste Amager, så kan det varmt anbefales. Her er masser af landlig idyl, Kongelunden til en smuk skovtur og en flot strand på Aflands Hage. Trækplasteret her er de mange dragesurfere, som flintrer af sted henover vandfladen trukket af farvestrålende kæmpedrager. Oliver havde fået noget at kigge på. Den medbragte madpakke blev spist her og det lykkedes at overbevise Oliver om, at isene inde i Dragør var meget større end dem man kunne få i boden herude.

Kursen blev sat mod det idylliske Dragør og snart trillede vi ind på havnepladsen og fik fundet en plads på midtermolen, hvor cyklerne tog sig godt ud. Som så ofte før dukker et midaldrende ægtepar op, og efter at manden henført har stået og betragtet cyklerne, henvender han sig til konen og siger noget i retning af: ”Er den ikke sød. Sådan en havde jeg også da jeg var ung.” Og hun ser på ham med en slet skjult hovedrysten og siger: ”Hm.” samtidig med, at hun inderst inde er nervøs for, at han nu skal gå hen og få en ”god idé”.

Vi fik anskaffet os hver en iskage og de var godt nok store her i Dragør, men det fik Oliver nu ikke megen glæde af, for kort efter snublede han over et anker (eller noget i den retning) og det meste af isen forlod sin plads i vaflen og lagde sig til rette mellem brostenene på havnepladsen. Han tog det nu meget pænt.

En tid sad vi og iagttog livet på havnen, herunder en gruppe af byens særlinge og skæve eksistenser som, siddende under en sortmalet jerntrappe, højlydt og engageret diskuterede nogle åbenbart meget betydningsfulde emner. Adgangsbilletten til kredsen så ud til at være en bajer i højre hånd. Diskussionerne så nu ikke ud til at føre til noget, så vi besluttede at slutte dagen af med et besøg på Flyvergrillen, hvor Oliver kunne more sig på legepladsen og vi andre kunne stå og se på flyene, der lettede og landede i en lind strøm. Hermed var dagens køretur slut og vi kunne glade og veltilfredse vende hjem og klokken var ikke mere end man sagtens kunne nå at slå græsplænen, hvis man skulle have ”glemt” det inden man tog af sted.

Nu skal der jo nok være en eller anden der sidder og tænker, at ”det var sør’me ikke meget de fik kørt den dag.” Sandt nok. Men i saddelen på en R 25 ændrer nogle normer sig og man får en dejlig fornemmelse af, at dette er ”kvalitetskilometre”.

Mit budskab med denne lille historie er, at også en lille søndagstur på en gammel mo-torcykel kan være en rigtig god oplevelse, når den foregår i selskab med ligesindede og for cyklernes vedkommende ligemænd. Bor du i Københavnsområdet og har en BMW R 24, R 25/*, R 26 eller R 27 og har du lyst til at køre med på en lille søndagstur en anden gang, så ring til Steen Mailund Tlf. 2462 9887 eller Søren Hansen Tlf. 4580 2396.