Jeg tror ikke, at vi helt havde forestillet os, hvor meget 24.000 motorcykler og 28.000 mennesker fyldte, når de var samlet på et sted. Men det fik vi oplevet i sommer. Da Steffen og jeg alligevel var ”i nærheden” af Garmisch-Partenkirchen i starten af juli, havde vi valgt for første gang, at deltage i det 3. Internationale BMW Bikermeeting, som holdes i den smukke Bayerske by på nordsiden af Alperne. Arrangementet bliver afviklet af BMW fabrikken. Ved det første træf i 2001, som blev afholdt i Seefeld i Østrig, deltog 6000 motorcyklister. Året efter blev det flyttet til Garmisch-Partenkirchen og der deltog 11.000. I år blev alle rammerne sprængt, men tyskerne har styr på det, så intet blev overladt til tilfældighederne. Alt fungerede upåklageligt. Et lille men, var dog vejret lørdag formiddag, men det vender jeg tilbage til.

I dagene op til træffet turede vi rundt i Lichtenstein og det vestlige Østrig og det virkede som om, at der var andre BMW’er der skulle samme vej. Vi fik hilst med højre lap, men efterhånden kunne vi sidde med hånden oppe hele tiden, hvis vi skulle hilse på alle, så vi opgav til sidst. Der skal jo også være lidt kræfter til at gasse op med! I Reutte, ca. 30 km fra Garmisch-Partenkirchen, blev vi stoppet af et fransk par på en Virago, der var faret vild. De skulle også til Bikermeeting, men kunne ikke et ord tysk eller engelsk. Vi fik dem forklaret den rigtige vej, og tænkte hvad de dog ville på en riskoger blandt alle BMW’erne. Men som Steffen sagde ”du er jo ikke bedre selv” (nogle gange glemmer jeg helt, at min lille sorte damecykel ikke er tysker!) Da vi skulle til at køre den sidste strækning ringede telefonen. Det var Steen, som vi havde aftalt at mødes med dernede. Han havde også fundet nogle andre danskere på pladsen, så det blev helt rart, at få talt med nogle derhjemmefra. Vi havde på daværende tidspunkt været på farten i 4 uger, og kun mødt 1 par danskere.

Vel ankommet til Garmisch-Partenkirchen fandt vi vores Pension Reiter. Man kan bestille overnatning gennem BMW/Turistkontoret men det er ublu priser. Alternativt kan man sove i telt. Vi holder nu af en velredt seng, så vi havde selv fundet en hyggelig pension på nettet. Pris: Euro 30/pr.person/nat. Ved pensionen undskyldte værten, at vi måtte få en ferielejlighed frem for det bestilte dobbeltværelse, men det beklagede vi os nu ikke over. Alle senge i hele byen var belagt, og i løbet af eftermiddagen blev vores pension da også fyldt op af bikere fra nær og fjern, dog mest tyskere.

Vi begav os op på træfpladsen som var i forbindelse med isstadion og lå centralt i byen. Der var opstillet et kæmpetelt, hvor vi kunne indtage fast og flydende føde hele dagen og rundt omkring havde BMW og deres ”partnere” opstillet diverse telte med udstilling, træftilbud m.m. De seneste mange år, har firmaerne som Wüdo, Fallert, Wünderlich, Boxer-Design været bandlyst af BMW. De har nærmest opfattet dem som konkurrenter. Men i år måtte vi sande, at de nu var blevet ”partnere” til selve BMW AG. Denne udvikling er ny, men jeg tror, at det er det rigtige. Hvorfor ikke arbejde sammen så endnu flere kan få glæde af tilbehør m.m. BMW selv kan alligevel ikke råde over den kæmpe mængde af tilbehørsudstyr, som de andre er blevet specialister i.

Aftensmaden blev indtaget i festteltet og vi fandt sammen med de andre danskere, så vi efterhånden var 10. Udover Steen og Teddy, var der Niels Boa og Bjarne fra Helsingør og 4 gæve jydere, som vi ikke havde mødt før. Vi havde regnet med, at Niels P fra Helsingør var med, men familien havde påkaldt hans opmærksomhed, så han sad i Paris. Bjarne mente dog, at vi lige måtte ringe til Paris, så Niels kunne indsnuse lidt af stemningen hos os. Som sagt så gjort. Vi blev ikke populære.

Efter maden startede underholdningen. Ind trådte et tysk tyrolerband! Jeg sagde til Steffen, at nu kunne vi da sige derhjemme, at vi havde været til Oktoberfest selvom det var juli. Øllet flød og stemningen var god. Vi erfarede dog hurtigt, at tyrolerbandet ikke var et almindeligt orkester. De spillede alle mulige musikgenre men med udgangspunkt i deres traditioner. Pludselig steg 6 tyrolermænd op på bordene i teltet med 6. m. lange piske. Uha uha. Men det skulle vise sig, at være helt fredeligt: de smældede med deres piske i takt til musikken og det var da noget nyt. Senere på aftenen optrådte forsangeren bl.a. som Tina Turner i lak og læder, og det var helt kanon. Vi fik festet, grinet og havde en dejlig aften blandt vores mange tusinde nye BMW venner. Det var vist meget godt, at vi sov på hotel, for vi havde da nogle mobiler med hjem til opladning om natten for de teltsovende.

Næste dag regnede det voldsomt. BMW havde arrangeret 10 ture rundt i omegen, men vi blev enige om, at spare gebyret og kørte én af turene på egen hånd, som var udførligt beskrevet i træfbogen. Selvom det regnede MEGET havde vi en dejlig tur. Vi spiste frokost på pladsen og nød at solen var ved at komme frem. Under hele træffet var der prøvekørsler af alle BMW modellerne. Dog kunne de kun prøves på en tur af 1 ½ times varighed og med fører. Dette er da smart: man kører en god lang tur, vænner sig til den nye mc, og når lige at få lyst til at købe den med hjem. Jo, de har da forretningssans!

En anden løbende aktivitet var stuntshow af Jean Pierre Roy, ham der kører R 1200 C, (der lyder som en japaner) i James Bond filmen. Da vi var mange, var der opstillet en storskærm som viste showet, så vi fik lyden ind fra den ene side og billederne fra den anden. Jean Pierre kørte på forhjul og baghjul på henholdsvis Scarveren, cruiseren og K 1200 LT. Sidstnævnte var ikke mindre end utroligt, så alle jer med ”Elefanterne”, motorcyklen kan meget mere end I tror…

Om eftermiddagen var der fællestur for alle deltagerne. Vi kørte dog ikke med, for med så mange mc’er tæt på hinanden kan det nemt gå galt, og det havde jeg ikke lyst til at vove, men flot så det ud.

Jeg fik lige købt lidt souvenir såsom træf-t-shirt osv. Og så var det tid for aftensmad igen. Forplejningen var billig og supergod. Man kunne vælge mellem mange forskellige retter f.eks. kinesiske, italienske, vegetar, eller en luns af den helstegte okse, der stod i teltet og roterede på sin grill. Vi valgte oksen denne gang og fik begge mad og øl til i alt 19 Euro!

Underholdningen lørdag aften blev leveret af et tysk popband. Vi synes ikke, at det lige var os, men tyskere var vist meget begejstrede. Desværre var vi danskere blevet væk fra hinanden i løbet af eftermiddagen, så vi var kun Steen og os til aftenhyggen. Udover musikken gik der også en rum tid med at uddele diverse priser m.m. til en masse mennesker, vi ikke aner hvem var. Dog vandt en fyr fra Australien et trofæ for længste rejse til Bikermeeting. Det havde taget ham 2 måneder.

Da vi kørte tilbage til vores lille pension havde Teddy sat en seddel på BMW’en : ”Hej I 2. Jeg bor i det grønne telt i hjørnet. Der står Ærø på det!” Men da der var 1000 grønne telt og kulsort nat opgav vi at finde ham. Undskyld Teddy!

Søndag var der veteranparade, men vi syntes, at vi var mættet af oplevelser så vi sagde farvel for denne gang og kørte til vores næste mål, Serfaus i Østrig, hvor vi skulle tilbringe den sidste del af vores ferie/orlov.

Det var en stor oplevelse at deltage i BMW Bikermeeting. Der var mange flere arrangementer og udstillere end jeg her har nævnt, noget for enhver smag, men alt i alt et meget vel organiseret træf. Jeg kan ikke lade være med at tænke på, at vores klub foreslog BCE (BMW Club Europa) for flere år siden, at arrangere et træf kun for motorcyklister i stedet for deres årlige Europatræf, hvor ca. 500 biler og mc’er deltager. Dette ønskede BCE ikke, men BMW AG tog selv idéen op, og jeg må sige, at det har været en succes. Der var repræsentanter fra 23 lande og det er utroligt, at opleve BMW glæde fra så mange forskellige mennesker. De mest ”BMW-tossede” må være en flok japanere. De var fløjet ind fra Tokyo uden mc'er, men rendte rundt i motorcykeltøj og støvler under hele træffet.