Klubbens bannerfører på Fyn, Poul Hansen fra Tommerup, havde igen taget et godt initiativ. Klubben skulle den 9. august mødes på slottet Egeskov, som denne dag afholdt ”Egeskov Veteranmotor-cykelløb”. Ved forhandlinger med greven (baronen?) eller var det ”kun” godskontoret, havde han fået et rigtig spændende arrangement stablet på benene i form af en pakkeløsning med adgang til veteranmotorcykelløbets startområde, adgang til slotsområdets mange interessante udstillinger, selve slottet og ikke mindst et måltid mad i slottets restaurant. I en lang periode var dette storslåede arrangement i fare for at måtte aflyses på grund af manglende tilslutning og Poul var allerede begyndt at lyde lidt bitter, men et par dage før tilmeldingsfristens udløb brød solen frem. Tilmeldingerne begyndte at indløbe i en lind strøm og med 40 deltagere var der faktisk overtegnet da regnskabet skulle gøres op. Godset skaffede plads til de overskydende deltagere og alt var idel glæde da holdet mødtes på parkeringspladsen udenfor Egeskov kl 09.30 lørdag morgen.

Poul påstår, at det altid er godt vejr, når Egeskov Veteranmotorcykelløbet afholdes og det slog da også til på denne dag.

Efter en lille velkomst-pep-talk fra Poul besteg vi igen vore tohjulede transportmidler og kørte i samlet flok, ad små snoede grusveje, i en stor bue udenom slottet og endte på en hyggelig plads med toppede brosten inde mellem de gamle avlsbygninger. Hver fik her en billet og en lille brochure med et kort over slotsområdet og så måtte man ellers selv finde ud af resten. Poul havde indtil nu, ikke forsømt nogen lejlighed til at gentage sit motto for dette arrangement, nemlig: ”Jeg har skabt rammerne, nu må I selv fylde indholdet i.” og det levede både han og vi andre fuldt ud op til. Det eneste sikre holdepunkt var, at vi skulle spise kl. 13.00.

På en græsmark udenfor den egentlige slotspark var der etableret opmarchområde for de gamle motorcykler. Her var virkelig noget at kigge på. Alle de klassiske englændere som BSA, Ariel, Triumph og Norton, for at tage de mest kendte, fandtes i snart sagt alle afskygninger, men også navne som Rudge, Velocette, HRD/Vincent, AJS med flere var repræsenteret. En del meget velholdte Nimbus ”Kakkelovnsrør” var mødt, sammen med et stort kontingent af de tidligste modeller af Nimbus ”Humlebi”. Mange andre eksotiske mærker påkaldte sig opmærksomheden sammen med klassiske amerikanere som Henderson, Indian og naturligvis Harley-Davidson’er i et helt overvældende antal. Man kan undre sig lidt over, hvor dog alle disse Harley’er kommer fra. Er de importeret her til landet i de senere år eller har den virkelig været så populær, at den helt har kunnet dominere det danske marked for større motorcykler op igennem tyverne og trediverne? Nogle få BMW’er var også til stede, men de fyldte ikke meget i dette selskab.

Løbsledelsen havde bestemt, at cyklerne skulle trækkes hen til starterbordet og ikke måtte startes før startkortet var udleveret. Dette selvfølgelig for at hele arrangementet ikke skulle drukne i støj fra de ventende motorcykler, men det medførte samtidig, at vi tilskuere på nærmeste hold kunne følge med i om førerne mestrede at få liv i de gamle modeller. En del af deltagerne var tydeligvis samlere og for at få så mange som muligt af samlingens stykker med, havde man åbenbart indforskrevet både sønner, døtre, svigersønner, børnebørn og lignende som førere. En del af disse havde åbenbart været lidt fraværende da der blev undervist i at sparke den gamle ”dreng” i gang. Overraskende mange havde problemer med denne disciplin, til ærgrelse for dem selv, men til stor fornøjelse for tilskuerne. Når der var kommet liv i dem, kunne det ikke afvises, at deres gangkultur også var noget antikveret. De fleste bevægede sig under højlydt knalden og sprutten og de voldsomme rystelser lod sig heller ikke skjule. Markante undtagelser var dog Nimbusserne og de få gamle BMW’er som brillerede med nærmest nutidig gangkultur. Lidt stolt har man vel lov at være.
Efter en dejlig middag indtaget i slottets højloftede og tiltalende ”Café Jomfru Rigborg” var der tid til at besøge selve slottet og de omfattende udstillinger.

Slottet er opført i år 1554, men har ikke altid set ud, som det gør i dag. På slottets loft finder man en udstilling af billeder og tegninger fra før og efter den gennemgribende ombygning som den svenske arkitekt Helgo Zettervald gennemførte i årene 1883-84. De karakteristiske gavlkamme og spiret blev tilføjet ved denne lejlighed. En væsentlig del af slottet anvendes stadig til privat beboelse og den del der er tilgængelig for besøgende virker ligeledes beboet og meget lid museumsagtig. Rummene indeholder vel ikke de helt store enkeltseværdigheder, men netop denne autencitet og fornemmelse af ejernes nærvær gør alligevel slotsbesøget til en oplevelse. Loftet skal vel lige nævnes, da det, ud over den spændende udstilling om ombygningen, også indeholdt en stor og flot udstilling af forskellige former for legetøj og skalamodeller.

Poul Hansen havde tidligere på dagen ladet forstå, at han da gerne ville føre an på en tur til en hyggelig Café i Lunderskov, hvis han blev opfordret dertil. Her kunne vi så drikke eftermiddags-kaffen og stille og roligt sige farvel til hinanden når tiden for hjemturen nærmede sig. Han blev selvfølgelig opfordret og tidspunktet for afgangen blev sat til kl. 15.00.

Denne lille ekstra krølle på halen medførte jo imidlertid, at der kun var meget kort tid tilbage til at kigge på de øvrige udstillinger og aktiviteter, hvoraf kan nævnes: Diverse forskellige haver og blomsteranlæg, hestevognsmuseum, veteranbilmuseum, motorcykelmuseum, Falck-museum, den gamle smedie, Piet Heins Superæg og meget mere. Mange af os nåede vel lige a slå et hurtigt slag igennem bil- og motorcykelmuseet, som virkelig indeholdt mange interessante stykker, men tiden var ikke til nogen form for fordybelse, og jeg lovede i hvert fald mig selv, at jeg skulle herover en tur igen til næste år.

Præcis kl 15.00 bugtede en lang hale af BMW’er sig væk fra Kværndrup mod vest med retningspunkt Lunderskov. Vi havde fået lovning på, at turen skulle gå ad de små veje og det kan jeg også skrive under på at den gjorde. Da vi endelig ankom til Lunderskov havde jeg fornemmelsen af at vi havde mistet retnngspunktet af syne undervejs og derfor havde kørt Fyn rundt et par gange for at finde tilbage på den rette vej. Sandheden er jo nok, at Fyn er adskilligt større end jeg gik rundt og troede.

På ”Kunst Caféen” blev vi godt modtaget og MC’erne blev vinket indenfor i café-haven. ”BMW’er drypper ikke olie” mente værtinden. Jeg var glad for, at jeg lige havde fået skiftet min utætte olietrykskontakt, ellers kan det godt være hun havde måttet revidere sin opfattelse. 5 – 6 borde blev flyttet sammen for at danne et langt kaffebord med plads til alle og så var det med at komme ind i køen for at hente kaffe med hjemmebag. DKK 30,- for begge dele og det med lige så mange opfyldninger og ekstrastykker man synes man kunne være bekendt; det lod sig nok høre. Under de skyggefulde træer i Kunst Caféen’s have sluttede denne dag med hyggeligt samvær inden kursen blev sat mod hjemmet i mindre grupper, som man nu passede sammen i temperament og køremåde.

Rigtig mange tak til Poul Hansen for dette gode sommerarrangement.