Vejrudsigten blev fulgt med ekstra stor interesse da vi nærmede os weekenden for sommertræffet i Ry, det var vejret der bestemte om vi ville tage af sted eller ej.

Forud for dette skal lige nævnes, at jeg fandt mig selv usædvanligt forklarende når venner og kolleger som sædvanlig spurgte ind til hvad jeg skulle i ferien……hvorfor så det???.... joo…. for inden jeg overhovedet fik udtalt at ferien sandsynligvis nok begyndte med et Motorcykel Sommertræf med BMW Klubben stod alle fordomme og forudfattede meninger som malet i deres ansigter og jeg hørte derfor mig selv forsøge at forklare og overbevise dem om, at det altså IKKE var som de troede: ”en flok vilde, uhæmmede og møgbeskidte bikere, der skulle brænde dæk og ukorrekte bikermærker af”, men at det var ganske almindelige mennesker og familier der bare godt kunne lide at køre på motorcykel af mærket BMW.

Vejret holdt nogenlunde og vi tog af sted.

Da vi ankom til campingpladsen, blev vi henvist til en lidt afsides plads, bag boldbanerne, godt gemt af vejen fra de øvrige campister. Det var ”Campingsdirektørens” måde at sikre at de ”motorbøller” ikke kunne genere de andre fredelige campister. Kalle havde da også ved bestillingen skulle bruge flittigt af sine overtalelsesevner for at forsikre ham om, at han ikke ville få nogen problemer. Det var nu en udmærket plads og vi kunne være i fred.

Kurt og jeg ankom som nogle af de første, kun Birger og Birthe havde fået slået deres blå 2-mandstelt op, som på den meget store plads så ekstremt minimalt ud. Vejret havde indtil da holdt tørt, det var først i det sekund vi nævnte at vi nok hellere måtte slå teltet op, det begyndte at regne. Her skal man liige huske på at det er omkring 25 år siden vi sidst har camperet, men vi kunne klart konstatere at et moderne tunneltelt er blevet betydelig nemmere og hurtigere at slå op, også i regnvejr.

Hen på eftermiddagen begyndte folk at ankomme. Kalle og hele familien ankom standmæssigt på både Bimmer og bil, det skulle snart vise sig at være en KÆMPE fordel for os alle.

Som var vi publikum til en forestilling med professionelle aktører, så vi målløse på hvordan folk pakkede deres mere eller mindre fantasifulde oppakninger ud, her må Sørens specieldesignede tønde nævnes, som han naturligvis skulle høre meget for, men som ikke desto mindre er meget praktisk. Forundringen var dog størst, da stole og borde blev tryllet frem af det rene ingenting, og mange fine fif blev givet om det ene og andet, blandt andet, hvordan man ved en simpel presenning kan opnå en fornemmelse af flisebelagt hall i indgangen til miniteltet. Joo vi var de rene amatører og havde meget at lære.

Så var der jo også ”de andre” Look a like ”Pseudocampister”, eller kald dem ”LuxusBikere” der bevidst valgte teltet fra og tog en Bed and Breakfast, her skal vi nok undlade at nævne nogen navne.

Forundringen fortsatte senere da Poul og Helle, de ”gamle” garvede professionelt slog et forkromet minikøkken op og omhyggeligt kokkererede en velduftende æggekage, mens vi andre amatører gik på jagt efter noget spiseligt på pladsens grill. Vi blev da mætte, men vi var da noget (læs:meget) misundelige på æggekagen. Misundelsen blev ikke mindre, da andre (luksusbikerne) begyndte at fortælle om den store kulinariske oplevelse de, til deres egen overraskelse, havde fået på en tilsyneladende almindelig restaurant inde i byen.

Om morgenen stod vi lige op til et veldækket morgenbord med friskt morgenbrød. Conni så vi ikke meget til, for hun stod nede på campingpladsens køkken og bryggede kaffe på den medbragte kaffemaskine….joo…..servicen fejlede bestemt ikke noget!

Om lørdagen var der planlagt en dejlig fælles køretur og da vi om eftermiddagen kom hjem i lejren og sad og drak kaffe, blev der uddelt et fint diplom til Henry, for mange års lang og tro fremmøde til diverse arrangementer. På et tidspunkt sad jeg også med en sang der skulle synges, der naturligvis hyldede de fantastiske Bimmere, men også samværet. Afsenderen her var vist også Kalle og Conni.

Lørdag aften var der planlagt fælles grillaften, igen havde Kalle og Conni været på banen og sørget for at den lokale slagter leverede ”lidt” forskelligt kød til grillen og diverse tilbehør. Her er ordet lidt nok ikke særligt velvalgt….for der var ALT og MEGET, såsom pølser, kylling, lam, oksekød, marineret i det ene og andet, dertil et hav af forskellige salater, kartofler, brød og ALT i mængder der snildt kunne brødføde den halve campingplads. Herfra fortsatte hyggen i Kalle og Connis ”baltelt” (de havde jo heldigvis snydt” og taget bilen med) her sad vi godt og tæt pakket i ly fra de sporadiske dryp der kom fra oven…det var riigtigt hyggeligt. Ind imellem gik ”drengene” en runde for at beundre og kommentere maskinerne, få sig en ægte skruesnak og sparke lidt på hinandens dæk. Kun en enkelt maskine, (vistnok gul) og af ukorrekt mærke blev ignoreret og opfattet som total uinteressant (undertegnede ejer er heldigvis ikke alvorligt fornærmet).

Efter morgenmaden begyndte folk stille og roligt at pakke sammen for at vende hjem. Søren pakkede omhyggeligt sin berømte tønde. Men det skulle snart vise sig at ”oplevelserne” langt fra var færdige, for da vi, som nogle af de sidste skulle forlade lejren og Kurt med fuld oppakning står klar og trykker på startknappen sker der intet, absolut INTET !!!!???

Jeg kører ned til check ud hvor nogen af de andre står og informerer dem om Kurts situation, blot for at få at vide, at de også selv har kæmpet for at få liv i Steffens maskine, der heller ikke vil starte. Kører tilbage til Kurt, som nu storsvedende i bagende sol står med tanken halvt afmonteret for at checke nogle relæer ”han kan altså ikke forstå at den ikke vil starte !!!???” #*£”?#£&*”
Hvor længe han står og kæmper i den bagende sol ved jeg ikke, men det var et syn for guder da hans blik pludselig får øje på sidestøttebenet der strittede lige ud i luften og pludseligt går det op for ham at det er det der er årsagen til hele denne farce…….og ganske rigtigt, ind med sidestøttebenet, et enkelt tryk på starteren og vupti…den summede som en bi. Det må være det man kalder en KÆMPE TANKETORSK. Så alle tanker om at skulle afbryde vores planlagte ferie videre rundt i Jylland og i stedet lade sig transportere hjem af Falck kunne skrinlægges….puha…

Da vi endelig kunne køre ned og checke ud, står Steffen tålmodigt og venter på Falck. Kurt tilbyder at kigge på den og kan konstatere at der ingen gnist var på tændrørene, han afmonterede benzintanken og årsagen var tilsyneladende en dårlig forbindelse på tændspolerne, stikkene blev taget af og på et par gange, og vupti……så var den også i gang…og alt endte lykkeligt.

I den forbindelse er det måske passende at oplyse om at min lille gule BabyMarauder ikke havde nogen form for start problemer!!!

Dette Sommertræf var vores første, men bliver absolut ikke vores sidste. Det har på alle måder været en positiv oplevelse med lutter søde mennesker. Der skal rettes en særlig tak til Kalle og Conni som på alle måder formåede at skabe nogle perfekte rammer for at Sommertræffet blev den succes det blev.

Håber vi alle, og flere til, ses igen til næste år!