I februar 2004 gik jeg således ind hos Jan Nygaard A/S på Englandsvej på Amager, efter at have læst meget godt om K1200GT. De ligger kun et stenkast fra hvor jeg bor, så det ville jo være perfekt.

Vi gik ned i udstillingslokalet og så på motorcykler, mens vi ventede på en sælger, men desværre fandt vi ikke en K12GT blandt de udstillede maskiner. Da vi havde tullet rundt for os selv en rum tid, sagde jeg til min frue, at vi helt åbenbart ikke så ud til at have penge nok til en motorcykel, siden der ikke dukkede en sælger op. Vi gjorde os så små klar til at forlade etablissementet og køre til Aagesen i stedet, da der pludselig aligevel stod en sælger. Jeg fortalte ham, at vi var interesserede i at se på en K12GT med cruise control og varmepakke.

Sælger kunne fortælle, hvad vi godt kunne se, at han ikke havde en sådan model i udstillingen. Jeg nævnte for ham, at hvis det skulle nås inden sæssonen startede 1. marts, var det vel ikke urealistisk at forvente. Hertil sagde han at det jo bare var et spørgsmål om at skrive slutseddel, så skulle han nok have cyklen klar til sæssonstert.

Jeg blev vist lidt træt af ham, så jeg nævnte, at jeg godt kunne tænke mig at se den, og vi ville faktisk osse gerne prøve en tur, inden vi tegnede os for op mod 300.000 gode danske skattebetalte kroner.

Nu var det som om han tog sig sammen. Eller osse blev han pludselig klar over at det var en voksen mand på 39 år og 125 Kg han stod og talte med, og ikke en bumset teenager der under forgivende af at ville købe knallert, håbede at få en tur. Han fortalte at de i afdelingen i Lyngby havde en maskine stående, som jeg gerne måtte se og køre en tur på. Jeg sagde til ham, at det så jeg frem til, og vi aftalte, at jeg lige skulle ringe til dem i Lyngby når det blev aktuelt, så de var klar.

En uges tid senere passede det med et par fridage, så jeg ringede til Lyngby. Joh æh – det var da ikke helt utænkeligt at de havde sådan en maskine man kunne se. Det skulle lige undesøges, og så skulle man vende tilbage. Efter 10 minuter var aftalen klar. Vi kunne bare komme. Jeg hankede op i teen-age-datteren, et par styrthjelme, en varm sweater og så drog vi fra Amager til Lyngby, hvor man ventede os. I butikken ventede vi liige lidt tid på den rigtige sælger – ham med speciale i motorcykler. Han viste os ned i kælderetagen, hvor vi kunne få maskinen at se. Jeg så og sælger forklarede om delintegral og paralever og jeg står sgu og bliver lidt småforelsket. I motorcyklen, ikke sælgeren! Det eneste han ikke vidste noget somhelst om, var hvad en ny maskine med fabriksmonteret ekstratilbehør skulle koste.

Nu kunne vi jo så godt tænke os en tur. Maskinen var lettere brugt, og den var indregistreret, så det burde ikke give de store problemer. Det havde man jo lovet på Amager, og dét havde jeg jo nævnt, da jeg ringede på forhånd. Men her slog sælger sig i tøjret. Der var måske glat og maskinen var jo ikke klargjort og forsikringen dækkede måske ikke og der var meget i vejen. Til sidst kunne han dog godt indse, at det vel var meget naturligt at vi fik lov, at køre en tur, hvis vi skulle handle en helt ny motorcykel. Vi blev derfor sendt op til den sælger der havde modtaget os, for at udfylde papirer, mens han kørte cyklen frem.

Da alt papirskriveriet var overstået dukkede sælger op og meddelte at han ikke kunne finde nøglen! Den var ikke til at støve op, og han havde ledt overalt. Måske befandt nøglen sig på Amager. Det var der jo ikke noget at gøre ved, så vi aftalte, at de skulle kontakte os når de havde fundet nøglen. I mellemtiden skulle de sende et tilbud på en maskine med særskilt angivelse af prisen for ekstratilbehør og et financieringstilbud. Herefter drog vi hjem til Amager.

Da der var gået 3 ugers tid, ringede jeg til Jan Nygaard A/S i Lyngby for at høre om årsagen til, at jeg intet havde hørt. Det syntes sælger lød meget underligt, men det ville han da undersøge. Så skulle han sørge for, at jeg blev kontaktet.

Da der var gået yderligere 3 uger ringede jeg til Jan Nygaard A/S på Amager, der jo virkede som om de var hovedafdeling. Jeg fortalte om min oplevelse i Lyngby, og fik at vide, at problemet med nøglen var blevet løst, og at man havde solgt cyklen. Så nu var prøveturen helt aflyst. Problemet med at få oplyst en pris var fortsat det samme, og så fik jeg en meget lang forklaring om, at importen af motorcykler var blevet negligeret af den nye BMW importør, så man vidste intet om hverken priser eller om hvorvidt man i det hele taget skulle forhandle motorcykler i fremtiden. Til gengæld kunne man fortælle, at dette ville blive afklaret på et møde om 14 dage, den 18., og så skulle jeg blive ringet op dagen efter med en besked om hvad der skete.

Behøver jeg nævne, at det blev den 19. og den 20. og den 21. uden at jeg hørte noget somhelst, og jeg var nu så træt af det, at jeg lod det ligge en rum tid.

Hen på sensommeren 2004 havde jeg stadig hverken modtaget tilbud eller opringning, og jeg ringede derfor selv til Jan Nygaard A/S og bad om at komme til at tale med den ansvarlige for motorcykler. Jeg blev stillet om til værkstedet (!), hvor jeg fik en lang snak med Ragnar, der fik min historie. Jeg var rigtig ond i sulet og spurgte perfidt om de hos Jan Nygaard A/S simpelthen havde besluttet sig for, at jeg ikke skulle have sådan en cykel, for så ville jeg bare tage mine penge og finde et andet sted. Han beklagede på virksomhedens vegne, men nævnte at produktet er tip-top, så hvis jeg kunne tilgive deres uproffesionelle salgsarbejde, og ville kigge i retning af BMW igen en dag, ville jeg få alle tiders motorcykel. Ragnar gjorde et fantastisk stykke arbejde. Jeg var rolig og relativt fornøjet da samtalen sluttede, men der skulle gå nogle måneder, før jeg henvendte mig igen.

I marts måned 2005 kontaktede jeg igen Jan Nygaard A/S (kald mig bare dum). Jeg talte med salgschef René, og luftede interessen for en K12GT igen. Jeg fortalte i hovedtræk, at jeg ikke havde været utilfreds, og at jeg stadig mente, at de skyldte mig et tilbud og et finansieringsforslag. Nu kunne han ikke tilbyde noget at køre på, for alt K1200GT var stort set solgt efter at prisen var blevet sænket! Jeg røg op af stolen. Prisen sænket? I fortæller mig da ikke, at jeg har været skrevet op til et tilbud og jeg har rykket for en pris i et helt år, uden at kunne få det mindste at vide, og så er der lige pludseligt udsolgt til alle mulige andre, fordi prisen er sænket. Det var simpelthen for groft, og det tror jeg faktisk godt at René kunne se. Han ville lede højt og lavt efter en maskine vi kunne køre en tur på, og så ville han ringe...

Dagen gik. Og næste dag gik. Og så ringede jeg til ham. Han kunne ikke skaffe noget til mig, men han kunne da bestille en ny maskine til mig i Sverige. Så kunne han klargøre den og jeg kunne prøvekøre den, og hvis jeg så ikke ville have den aligevel, så kunne jeg bare sige dét, så ville vi være lige gode venner af den grund. ”Hvilken farve vil du helt ha’?” Jeg ville helst have en blå, så det sagde jeg til ham.

Så kom påsken og den gik igen og der kom ikke nogen motorcykel til mig. Jeg ringede og rykkede, men der var hele tiden en undskyldning. Til sidst kørte jeg ned til René på Englandsvej. Jeg sagde at jeg liige syntes vi skulle sætte ansigter på hinanden, og at jeg gerne ville have besked om hvor lang tid der ville gå. René viste mig at han havde lavet ordren på en motorcykel til mig. I grøn! Men som han sagde ”den er meget lettere at holde”. Jeg ville jo gerne have prøveturen, og tænkte i mit stille sind, at det kunne jo osse være at den grønne var OK. Og så blev jeg tilbudt og modtog en prøvetur på en RS. Den faldt dog ikke i min smag.

Men dagene gik og hver gang jeg ringede var maskinen lige om hjørnet. Til sidst satte jeg René kniven for struben. Jeg bad om at få en konkret leveringsdag. Nu vendte René lige 180 grader og sagde noget i retning af, at han syntes jeg var meget besværlig og utaknemlig. Han havde gjort alt muligt for mig, men jeg blev bare ved med at brokke mig over at jeg ikke fik min motorcykel. Slutteligt gav han mig et telefonnummer til BMW importøren, så kunne jeg ringe og brokke mig til ham, og så kunne jeg i øvrigt finde en anden forhandler. Jeg var rystet!

Jeg ringede til importøren, men der var selvfølgelig telefonsvarer på. Så ringede jeg til MP Motorcykler ApS og fortalte om problemet i København, og at jeg håbede at få lov til at prøve en cykel hos ham. Han vævede og hældte vand ud af ørerne, og overvejede at tage en cykel hjem og starte den op som udlejningscykel, og så kunne jeg jo leje den for en dag, og så beslutte mig. Og han kunne måske tage en blå cykel og selv bygge en varmepakke på den, og så var det jo næsten det samme. Han fik mit nummer og ville så ringe når han havde en cykel jeg kunne prøve. I skrivende stund har jeg stadig ikke hørt fra ham, så det må være en svær beslutning.

Nu var jeg endelig blevet klogere. Jeg skulle ikke spilde min anden ungdom på at vente på at blive brændt af af een leverandør, så jeg ringede til Jes i Rødovre. Nej han kunne ikke sælge en fabriksny BMW, men han kendte et pålideligt menneske der kunne: Poul hos Toftlund MC, og så fik jeg nummeret.

Poul kunne tilbyde en prøvetur næste dag. Og da turen var overstået, kunne han få en ny maskine med varmepakke og cruise-control, i den rigtige farve, og med to system 5 hjelme hjem på ganske få dage. Banken blev taget i ed og handelen var i hus.

Og så ringede de fra importøren. De fik omtrent samme historie som den der er beskrevet her, lyttede interesseret og endte med at ønske mig tillykke med min nye BMW. Ikke en undskyldning. Ikke en ”plaster på såret”-modelmotorcykel. Ikke en beklagelse. De fik det til at lyde som om at det var hverdagskost at måtte bruge 14 måneder (on and off) på at få drømmecyklen. Jeg ganske få minuter fra BMW’s forhandler på Amager, men må købe MC i Sønderjylland, helt naturligt – ikke noget underligt i dét!

Cyklen blev leveret og jeg var lykkelig

Første service blev foretaget hos Jes i Rødovre efter 1000 Km. Han installerede også en stump ledning til GPS-en så nu manglede jeg bare et beslag. Det kunne måske godt laves, men det kunne vi snakke om... Jeg klagede over at kåbeglasset ikke stoppede i sin øverste stilling. Det var som om at det øverste endestop ikke virkede og glasset kørte bare op og ned og op og ned i en uendelighed. Jes checkede lige med een af politiets cykler, hvor den hverken stoppede i toppen eller i bunden. Konklussionen var derfor, at man på min maskine havde produktudviklet, og indsat et endestop, så den kunne finde sin bundposition automatisk. Hmmm.

Så fik jeg brev fra BMW. Med rystende fingre åbnede jeg konvolutten, som jeg var sikke på måtte indeholde en fribillet til MC-habenmöllenwollen-show, eller noget, som tak for at jeg, på trods af store vanskeligheder, valgte at købe en BMW motorcykel. Det gjorde det ikke. Tvætimod. I ekstreme situationer kunne ABS systemet sætte ud, så man ville bede mig om, at køre til en forhandler og få checket bremsesystemet. Ikke et autoriseret værksted, men en forhandler, så jes kunne åbenbart ikke bruges.

Poul i Toftlund blev kontaktet, og hans værksted var klar til at modtage maskinen på det aftalte tidspunkt. Man skiftede lige olien for en ordens skyld. Og det fejljusterede endestop blev ordnet så kåbeglasset kunne stoppe i både bund og top.

Og så kørte vi en tur til Niederlassung hvor vi fik et beslag til GPS’en uden beregning, en bunke motorcykeltøj og et godt besøg og en dejlig tur i det tyske.

Konklussion

BMW Import – 03 med pil ned
Jan Nygaard A/S – 03
MP Motorcykler – 5
Jes Rødovre – 7 med pil op
Toftlund MC – 10 med pil op