På en Sverigestur i maj 2007 fik
jeg behov for hjælp fra ovennævnte 2 gange, da den første
reparation ikke blev udført korrekt, så Supertøsen
(K1200RS, 2004-model fra USA) måtte på værksted
en gang mere.
SOS-International fungerer på BMW’s vegne. Nedenfor
benævnes de samlet DK.
Læs SOS-International’s regelsæt bag på
den røde formular fra dit forsikringsselskab inden afrejse.
Ved udlevering af BMW-servicekortet (til BMW’s hjælpetjeneste)
ved køb af ny Bimmer medfølger en vejledning, som
pt. er under revision iflg. mine oplysninger. Kortet gælder
3 år, hvor produktionsgarantien for den ny Bimmer er 2 år.
Tag kortet og vejledning med ved afrejse.
Sagsbehandlerne hos SOS kan ikke styre forskellen mellem BMW-servicekortets
regler for hjælp og SOS’s regler.
BMW-kortet giver efter min vurdering større rettigheder
end SOS.
Mine oplevelser og erfaringer ved deres assistance var mangfoldige,
de fleste negative, så jeg har evalueret det hele efter hjemkomst
og vil nedenfor give nogle råd, hvis I skulle komme i problemer
i udlandet og har brug for ovennævntes hjælp.
Det kræver sin mand at komme igennem den proces!
Hav altid fuldtanket mobiltelefon. Eventuelt
med mulighed for forsyning af ekstra strøm fra Bimmeren.
Særskilt stik kan købes, har jeg erfaret efter hjemkomst.
Læg dit danske værksteds telefonnummer ind på
din mobil inden afgang. Husk +45 før telefonnummeret til
Danmark. En god dansk værkstedskontakt kan være uundværlig
i udlandet.
Medbring oversigt over autoriserede BMW-MC-værksteder
i det land, du skal til.
Kør videre til nærmeste BMW-MC-værksted,
hvis det er muligt. Hvis det er for langt væk, kør
til nærmeste benzinstation. Dette giver bedre kommunikationsmuligheder,
da din mobil måske løber tør for strøm.
På en benzinstation har du også provianteringsmuligheder,
da der kan gå lang tid, før assistance kommer. Få
nøjagtig adresse og telefonnummer på det sted, hvor
du står med Bimmeren.
Ring til DK. Du får en medarbejder
i telefonen, der ikke ved noget om motorcykler. Oplys navn, registreringsnummer,
dit mobilnummer, adresse og telefon på det sted, hvor du er,
og hvad dit problem er med få ord. Gør opmærksom
på, at hvis DK ikke kan nå dig på din mobil, er
strømmen opbrugt, og DK skal bruge opholdsstedets telefonnummer
ved kontakt til dig. DK registrerer dine oplysninger i edb-system.
Noter navn på den person, du taler med
i DK, samt dato og klokkeslæt. Informer DK om, at du
evt. har et gyldigt BMW-servicekort. Husk at snakke med personalet
på adressen, hvor du står, så de kender dig og
dit behov for telefonhjælp ved opkald til dig. Hvis du står
på en vej, skal du spare på mobilen, da du kan få
behov for flere opringninger begge veje.
Jeg fik oplyst ved første opkald til DK, at der sendes
en MC-mekaniker for at undersøge, om denne kan reparere Bimmeren
på stedet. Hvis du er på et BMW-værksted, vil
dette ikke blive krævet. Efter hjemkomst oplyste BMW mig,
at BMW ikke kræver en mekaniker til motorcykler, da en mekaniker
intet kan udrette uden specialværktøj m.m. Dette kunne
jeg konstatere. En klar SOS-fejl, der kostede mig timers ventetid
og et unødvendigt mekanikerbesøg.
DK kontakter efter din anmeldelse af skade ”entreprenører”
(transportservice/BMW-MC-værksted) i det pågældende
land.
Så må du vente måske flere timer, inden nogen
med transport af Bimmeren dukker op. Jeg måtte konstatere,
at der var kommunikationsfejl fra SOS til bugseringsfartøj,
så dette var kørt til min første fejladresse
efter anmeldelse af fejl nummer 2.
Der kommer et bugseringskøretøj, hvorefter Bimmeren
bliver transporteret til nærmeste BMW-MC-værksted. Få
adresse og telefonnummer på BMW-MC-værkstedet ved fremkomst.
Husk så vidt muligt selv at tage med Bimmeren samt evt. passager,
så du ved, hvor din Bimmer havner.
Når Bimmeren er kommet til værkstedet, noteres tidspunkt
for ankomst. Den får normalt 1.prioritet på værkstedet.
Hvis Bimmeren ikke er repareret inden 3 arbejdstimer,
har du krav på en lejet bil for at komme videre. Ring
til DK fra værkstedets telefon og sig, hvad situationen er
efter rådføring med BMW-MC-mekanikeren. Du vil få
flere forskellige sagsbehandlere i DK i telefonen, som ”kun”
har de forskellige informationer/aftaler, der er registreret på
deres edb til rådighed. Sørg derfor ved hver kommunikation
af få sikkerhed for, at sagsbehandleren har forstået
dine informationer korrekt, og at du selv har forstået fuldt
ud, hvad DK meddeler. Skriv det ned med navn på sagsbehandler
og tidspunkt.
DK meddeler, at man sender en lejet bil. Du må ikke selv
leje, selv om der en udlejningsforretning lige ved siden af, hvor
du er. Forvent igen ventetid. Mht. til ekstra hotelovernatninger
på DK’s regning, skal dette aftales med DK. I undtagelsestilfælde
får man grønt lys til selv at leje en bil. Noter i
så tilfælde referat af, hvad samtalen indeholdt, og
hvem samtalen blev ført med.
Du kan blive udsat for opringninger fra ”entreprenører”
i det land, du er i. Så vær klar til
alle mulige spørgsmål på andet sprog,
da min erfaring er, at der er kommunikationsfejl fra DK til ”underentreprenører”.
Sidstnævnte får dit mobilnummer fra DK.
Tag derefter videre i den lejede bil. Sørg for at medbringe
BMW-MC-værkstedets navn, adresse, telefonnummer og navn på
kontaktperson. Ring hver dag til værkstedet for at få
ny info om reparationen.
Du skal selv tilbage til værkstedet og
afhente Bimmeren, hvilket kan ændre dine ferieplaner.
Hvad der ellers skal ske, skal du aftale med DK og kun dem. Ingen
aftaler med andre involverede. Det kan være hjemtransport,
hvis Bimmeren ikke er ordnet inden for et par dage, og du ikke har
tid til at vente herpå. Eller andet. Hvad ved jeg?
Konklusion
Det var mange punkter, men som nævnt, baseret på mine
oplevelser og erfaringer med mine to uheld i det elektriske ved
fugt, hvor det første uheld ikke blev repareret korrekt.
Jeg oplevede mange gange under mit forløb, at DK ikke noterede
korrekt i edb-systemet, hvad der var aftalt med mig, således
at andre sagsbehandlere, jeg kom i kontakt med, afviste mine påstande
om tidligere aftaler og meddelelser.
Jeg behandlede de forskellige involverede personer med høflig
tale, da det er den eneste måde at komme videre på.
Slagsmål duer ikke, når man har et problem derude, der
skal løses. Men jeg var godt nok meget sur mange gange efter
telefonsnak med DK.
Husk som nævnt altid at have kommunikationsmuligheder på
plads.
BMW-kortet gælder alle nye Bimmere i 3 år efter 1.gangs
køb (kort udleveres ved køb), og sagsbehandlerne hos
SOS kan ikke holde styr på forskellene til SOS-International’s
regler.
BMW er ved at opdatere deres internetvejledning for dem, der er
interesserede heri, og som bruger anførte kort.
Ring 70 15 61 56 (BMW) inden afrejse for at få den senest
opdaterede information om BMW’s hjælpetjeneste. Reglerne
er pt. under fornyelse.
Spørgsmål besvares gerne på dsl369931@vip.cybercity.dk
eller på telefon 39 56 00 51.
Jeg kan ikke holdes juridisk ansvarlig for min udlægning
af DK’hjælp. Det er skrevet for at give andre information.
|