Mestersvinger handler om kurvekørsel, svingteknik, nedlægningvinkler og ideallinjer. Kurserne henvender sig til motorcykelister, som vil forbedre svingteknikken og fortroligheden på snoet asfalt. Jeg deltog første gang i august måned 2006. Regnen væltede massivt ned det meste af dagen, så det blev et meget lærerrigt kursus i køre-, bremse-, og svingteknik på (meget) våd asfalt. Heldigvis blev kurset afholdt i trygge rammer og med erfarne instruktører, så ud over at få flyttet græner, fik jeg så meget blod på tanden, at jeg ville på endnu et kursus og gerne i tørvejr. Jeg fik indfriet mine ønsker d. 12. juni 2007. Vejret var pefekt med solskin og temperaturer på omkring 25 grader, hvilket tillod nogle noget mere progressive nedlægningvinkler end på mit første kursus.

Mestersvinger er 1-dags kurser og de afholdes på den lukkede racerbane Ring Knutstorp i Sverige, der befinder sig en halv times kørsel fra Helsingborg. Kursusdatoer, tilmelding og øvrig information finder man på hjemmesiden www.mestersvinger.dk

Da Mestersvinger er meget polulære kurser, gælder det om at være hurtigt ude i det tidlige forår, for at reservere plads. Det var jeg i 2006. I 2007 var jeg lidt langsom på aftrækkeren, så da jeg ville tilmelde mig, måtte jeg konstatere, at alle kurser var udsolgte - Øv for det. Heldigvis var heldet med mig en kedelig torsdag eftermiddag, da jeg surfede ind på hjemmesiden. "Enkelte ledige pladser" stod der ud for kurset, som blev holdt på en hverdag ugen efter.

Hele tilmeldingsproceduren er internetbaseret. På mestersvinger.dk vælger man kursusdato og udfylder tilmeldingsformularen. Promte efter modtager man en mail med oplysninger om hvilket kontonummer man skal overføre pengene til, samt en venlig formaning om, at det er først når betalingen er registereret, at man har sikret sig en plads på kurset. Et stykke tid før kurset afholdes, modtager man en informationsfolder "Velkommen til Mestersvinger", der ud over en kørselsvejledning indeholder detaljerede oplysninger om mødetider, hvordan kurset afvikles og øvrige praktiske informationer.

Man kører på egen motorcykel og den skal være indregistreret og i lovlig stand på en måde, så den ville kunne klare et syn. Kører du fx med åbne potter, bør du putte DB-killeren i, inden du deltager. Da man primært kører på dæksiderne, gør det ikke noget at dækkene er brugte, bare de er lovlige. Men pas på med gamle dæk, og dæk af tvivlsom kvalitet og oprindelse. Især på det første kursus havde en del af kursisterne store problemer med vejgrebet i det våde føre, og det var der to hovedårsager til. Dels var der dem, der kørte med for billige og dårlige dæk af tvivlsomt fabrikat, og så var der dem, der kørte på tilsyneladende gode dæk, der bare var (alt for) gamle. Og det med alderen betyder altså noget, når det er dæk vi taler om. Gummiet bliver nemlig hårdere og hårdere med alderen, hvilket resulterer i en næsten nylonagtig glat overflade, og det er alt andet end optimalt. Altså, er dine dæk meget over 4-5 år gamle, bør du i god tid inden kurset invistere i nye dæk af et lødigt fabrikat og i en god kvalitet.

Det stilles også nogle krav til det personlige udstyr, idet det skal omfatte styrthjelm, en hel- eller todelt motorcykeldragt, støvler og handsker. Man anbefaler brugen af rygbeskytter, men det er ikke noget krav. Jeg kan varmt anbefale, at man tager et par sandaler eller badetøfler med, så fødderne kan få lidt luft mellem kørepassene. Hvis det er regnvejr, bør man også tage skiftehandsker med.

Når man bevæger sin motorcykel ind på en lukket bane, skal man altid være opmærksom på forsikringsdækningen eller mangel på samme. Nogle forsikringsselskaber tager nemlig forbehold for kaskodækningen, når skaden sker på lukket bane - også selv om der kun er tale om køretekniske kurser (det kan også gælde for kurser, som udelukkende afholdes i "køretekniske kravlegårde"). Er du forsikret i IF-forsikring, er der ingen problemer, men er du i tvivl om dækningen i dit selskab, bør du så absolut få afklaret det det INDEN deltagelse i kurset.

Mestersvinger er efter min mening et kursus hvor man får uddybet kendskabet til sin cykel. Er du helt nybegynder, genbegynder eller bare slet ikke er glad for sving, vil jeg anbefale, at du i første omgang tager et DMC-Bronzekursus, eller lignende kursus, får kørt nogle kilometer på små veje og venter med Mestersvinger til året efter.

Kurset starter kl. 07.00 med et obligatorisk maskineftersyn og indskrivning, så det er med at komme tidligt ud af fjerene for at være rettidigt fremme. For mit eget vedkommende betyder det, at væggeuret ringer allerede kl. 4.50 - Og det er altså tidligt, når man er et uforbederligt B-menneske – til gengæld kan man så bruge køreturen til at filosofere over, om morgengry er smukkest, når man er på vej ud, eller på vej hjem….

Kl. 7.50 er der en guidet gåtur banen rundt. Stort set alle vælger at gå med, og guiden fortæller levende om svingene, om ideallinjerne, og om de små mærker og tegn, man kan navigere efter. Der er også tid til at småsludre med de andre kursister, og man får forvisset sig om, at vi alle ser mere eller mindre ens ud, uden at det på nogen måde behøver at være et kedeligt syn. På kurset med dårligt vejr, var vi bare en motorcyklister i motorcykel-outfit, der gik rundt på en racerbane. På kurset med det gode og varme vejr, var situationen en ganske anden. Her grinede alle højt og afvæbendene over synet af en flok primært mænd, spadserende rundt på en racerbane iført undertøj, hængerøv, stikkelsbærben og badetøfler og intet andet……

Kl. 8.30 orienteres der om dagens videre forløb og de ialt 48 kursister bedes om at dele sig i 3 grupper for hhv. langsom, moderat og hurtigt tempo. Man må nu efter bedste evne vælge sin gruppe. Efterfølgende deles hver af de tre grupper op i to, så man tilsidst har 6 grupper med ca. 8 deltagere. Det er muligt at skifte hold i løbet af dagen, hvis man sammen med instruktøren bliver enige om, at det går for langsomt/hurtigt i forhold til éns niveau.

Så går det løs. Der køres pas af 20 minutter i timen med to hold af gangen, startende lidt forskudt i forhold til hinanden. Hastigheden øges gradvist i løbet af dagen.

I de første mange pas kører instruktøren forrest, med de 8 kursister på en lige linje bag sig. På langsiden sættes farten helt ned og forreste kursist kører om bagerst i rækken. På den måde når alle at køre bag instruktøren mindst én gang i hvert pas. Når et pas er afsluttet, køres man i pit og sammen med instruktøren evalueres passet.

I de sidste pas kører forreste kursist foran instruktøren. På langsiden sættes farten igen ned, forreste kursist kører om bagerst i rækken og instruktøren lader sig falde tilbage, så en ny kursist er forrest.

Måske lyder 20 minutter kørsel i timen ikke af ret meget, men man skal huske på, at det er 20 minutters kørsel i fuld koncentration efterfulgt af 20 minutter evaluering, så reelt er der kun 20 minutter pr. time til spise- og tissepauser, foruden man jo også skal nå at slappe af og sparke dæk. Inden man får set sig om er kl. 16.00 og kurset forbi. De fleste er så trætte, at de snegler sig hjemad.

Jeg syntes, at jeg har lært en lang rækket ting på de to kurser. Jeg er blevet mere dus med min motorcykel. Jeg er blevet bedre til svingkørsel og kørsel i vådt føre. Jeg har erfaret at forskellige typer dæk har meget stor indflydelse på cyklens køre- og kurveegenskaber (første kursus på Michelin Anakee, andet kursus på Bridgestone BattleWing). Jeg har også erfaret, at fodhvilerne på ganske udramatisk vis giver respons, når de som det første skraber mod afsalten. Endelig er jeg blevet endnu mere glad for min motorcykel og jeg har besluttet mig for, at jeg mindst én gang om året vil deltage i et køreteknisk kursus.

Afslutningsvis et par kommentarer til Mestersvinger.dk:

Tak for nogle gode kurser. Det er ikke sidste gang jeg deltager, for her er meget mere jeg kan lære - og det glæder jeg mig til!

Det må være svært for instruktørene at holde styr på hvem der er hvem. Især på de hurtige hold, hvor instruktørerne, ud over at kigge på kursisterne i bagspejlet, jo også skal koncentrere sig om at styre. Ville det være en ide, at lade hver kursist bære en vest med deltagernummer på ?

Skal alle 48 deltagere have det optimale udbytte, er det vigtigt, at holdene er så homogene som muligt. Jeg erfarede på begge kurser, at ikke alle kursister havde en realistisk opfattelse af egen formåen (hverken i opadgående eller nedadgående retning). Ville det være en ide at lade flagfolkene, der jo selv både er instruktører og garvede Mestersvingere, deltage endnu mere aktivt via den radiokontakt, de jo allerede har med kursuslederen. Flagfolkene kunne let komme med forslag til omplacering af kursister, der er placeret på det forkerte hold. Havde kursisterne deltagernumre på, ville de være lette at identificere og omplacere til gavn for alle og ikke mindst for sig selv ?