Vi havde en god og lang sommerferie sidste år 2007, hvor højdepunktet blev en tur på motorcyklen til Provence og middelhavskysten. Vi er et par, der rejser og arbejder en del rundt om i verden, mest i Asien og Afrika. Men der er heldigvis stadigvæk mange steder vi endnu ikke har besøgt i Europa, Latinamerika og Afrika. Så en gang i mellem bliver der også tid til en motorcykeltur et eller andet sted i Europa.

Jeg husker sommeren sidste år som en af de bedre rent vejrmæssigt. I juli måned var vejret skønt da vi besluttede os for, at tage på en motorcykeltur sydpå. Der var sommerstemning og motorcyklen, en BMW R 1200 GS Adventure, stod i garagen og længtes vist efter at komme ud at strække ben. Samtidigt havde vores familie meget passende lejet en lejlighed ved Cannes….. så det var faktisk ikke så svært at få de to ting til at gå op i en højere enhed. Det var sådan set bare om at komme af sted. Så vi smed det nødvendige på motorcyklen, og kørte der ud af.

På en BMW Adventure er der god plads til at medbringe det du har brug for. Man behøver hverken Netto poser, gummistøvler eller elastikbånd, og det er ikke nødvendigt at have diverse praktiske remedier såsom telt, sovepose og andet grej hængende på siderne og henover styret. Det hele sidder og ligger rigtig praktisk og solidt. Hvad jeg i øvrigt også har fundet ud af er, at hvis der skal handles ind på motorcyklen så kan der nemt smides fire store indkøbsposer i sidekasserne uden problemer. Jo, det er en praktisk og ganske god køremaskine.

Nå, men vi kørte altså af sted ned gennem Tyskland, hvor temperaturen pludselig begyndte at stige stødt og roligt til omkring de 35 grader. Det var ganske enkelt blevet hedebølge i Tyskland. Men det gik fornuftigt og relativt hurtigt derned ad uden alt for mange trafikkører og andre problemer. Dog ikke nogen fornøjelsestur, vil jeg sige, førend vi kørte ind i Svejts. Man kan selvfølgelig lave afstikkere og se mange små og hyggelige byer undervejs i Tyskland. Men for os gjaldt det blot om at komme til Middelhavet og derefter rundt i Provence. Booker man i god tid og vil betale prisen, så kan det være en god ide at sætte motorcyklen på toget fra Hamborg eller et andet sted nær Danmark. Tyskland på autobahn og på andre store trafikerede veje er ikke nødvendigvis nogen fornøjelse.

Men anyway. Vi gjorde turen gennem Tyskland. Så fik vi også prøvet det. Jeg vil sige, at det kræver en rigtig god portion koncentration og agtpågivenhed at køre gennem Tyskland midt om sommeren. Der bliver kørt hurtigt, og der er rigtig megen trafik, især om sommeren hvor alle har ferie og skal af sted med deres camping- og skodvogne. Selvom man ligger i midterbanen med 150-180 km i timen og måske kun lige holder takten med de andre, så skal man holde tungen lige i munden og følge nøje med hvad der foregår både foran, bagved og til siderne. Selvom man ligger med høj fart, så kommer der pludselig en Porsche, BMW eller lignende i yderbanen med over 200 km i timen….. Man kan selvfølgelig også vælge at lægge sig i inderbanen sammen med alle campingvognene, hvis man synes at det er mere passende og behageligt. Men sjovt kan det ikke være.

Vores familie der kørte i bil til Cannes blev faktisk involveret i et mindre harmonikasammenstød i Tyskland, og måtte efterlade bilen på et værksted og fortsætte sydpå i en bil stillet til rådighed af forsikringsselskabet. Det gør man bare ikke på motorcykel. Så enkelt er det.

På vejen ned gennem Europa overnattede vi en enkelt gang i Tyskland på et hyggeligt gæstehus. Dem er der mange af i byerne langs motorvejene, og i Svejts sov vi en nat ved Geneve søen på et fint lille hotel med udsigt over søen.

Fra Svejts gik turen videre ned gennem Provence og Sisteron dalen. Der er utrolig flot omkring Sisteron med bjerge, floder og mange små snoede og hyggelige veje. På et tidspunkt blev vi overhalet af en flok motorcykler, der lå godt ned i svingene. Vi tog det nu stille og roligt. Men på et tidspunkt mødte vi dem igen på den nye landevej, der løber langs floden gennem dalen. Her må jeg være ærlig og tilstå, at der kom drengerøven op i mig. Det var nu ret fedt, at give dem lidt baghjul. Der var ingen trafik, og vejen var perfekt til at prøve sjette gearet af.

Vi kom så til Theoule sur Mer der ligger ca. 30 kilometer fra Cannes. Her havde vores familie lejet en lejlighed med flot udsigt udover havet. Det var her på terrassen med franske delikatesser, at vi langsomt kom til os selv igen. Det havde været en lang tur med en del anstrengelser.

Efter en god dags tur på 600-800 kilometer er man godt smadret, også på en BMW. På en R 1200 GS Adventure er det ikke ligefrem sædet, der giver indtryk af at det er her BMW Motorrad har satset deres forsknings- og udviklingsmidler. Hold kæft hvor får man ondt i røven. Men efter nogle dage på stranden ved Middelhavet, og det salte vands nænsomme bearbejdning af ballerne blev vi bekræftet i, at vi stadig havde nogle intakte nervebaner tilbage også i den del af kroppen. Med saltvandsbade og franske delikatesser kom vi dog hurtigt til hægterne igen.

Alt i alt en rigtig god start på turen. Vi kom til Middelhavet, hvor vi nød dagene på standen og på restauranterne. Vi tog selvfølgelig også til Cannes for lige at indsnuse den kosmopolitiske celebrity stemning. Vi var lige en smut i Monaco, som er noget af et surrealistisk sted. Her kører de super rige rundt i Bentley’er og Lamborghini’er eller sejler i de mest luksuriøse yachts. Mange af yachterne er bemandet med uniformeret personale, og det hele stinker af rigdom. Det lå lidt i baghovedet, at vi efter sommerferien skulle udstationeres til Bangladesh. Et af verdens fattigste og dårligst fungerende lande. Ærligt talt så var det lidt af en underlig fornemmelse, at køre rundt på en super motorcykel, og så opleve al den rigdom samtidigt med at vi vidste at vi snart stod i et af de fattigste lande i verden. Men fedt, det var det. Der er sikkert også mange, der i dette europæiske skattely, har tjent deres penge på ikke helt lovlig vis. Man kan ikke lade være med at spørge sig selv, hvor de mennesker har fået al den rigdom fra? Mange af pengene kommer givetvis fra olie og korruption rundt om i verden.

Det blev også til en dag i Nice, som er en rigtig fed by. Det var min første tur til denne overskønne by. Nice er en by med charme og en fantastisk promenade langs havet. Fra byens livlige og charmerende gader kan man gå lige ned på stranden og smide sig i en liggestol under en parasol. Så kan man ellers ligge der resten af dagen med et glas champagne eller en kold øl. Det var hvad vi gjorde. Franskmændene har forstået at indrette sig og nyde livet. Det kan man ikke tage fra dem. De optræder som de ultimative livsnydere. Det ku’ vi godt lære noget af oppe i vores skandinaviske bondeland.

Har du ikke være i Nice og rundt langs middelhavskysten, så er der kun en anbefaling: check it out. Landskabet er fantastisk, maden er i top næsten uanset hvor du går ind, overnatning er som regel god og relativt billig, folk er flinke og serviceminded, tingene fungerer, og der er masse at se og opleve. Vi boede hovedsageligt på 2-stjernet hoteller, gæstehuse og private steder, og det var altid rigtig godt.

Udover Nice, Cannes og Monaco skulle vi selvfølgelig også en tur til St. Tropez. Jeg har besøgt en del steder i Europa, men har de sidste 20 år faktisk mest rejst og arbejdet i Asien og Afrika. Så Provence og Middelhavet var en helt ny oplevelse. Jeg var imponeret over det sydlige Frankrig. Vi besøgte selvfølgelig de mest udsøgte og populære steder, men alligevel. Det var en super oplevelse.

En dag kørte vi rundt i områder fyldt med blomstrende lavendelmarker, og vi kørte forbi et af de kendte klostre. En anden dag gik det gennem landskaberne i det dejligste sommervejr, og pludselig kunne vi se et bjerg i horisonten. Det viste sig at være Mont Ventoux - det skaldede bjerg - så der kørte vi også lige op. Det viste sig, at være et berømt område for cykelfolket, og der var masser af cykelryttere på vej op ad bjerget og på toppen. Det blev en super fin dag.

Vi kørte en tur forbi byen Roussillon med de flotte okkerformationer. Her boede vi på et hyggeligt lille hotel, der ligger lige man kommer ind i selve byen. Hotelejeren var selv interesseret i motorcykler, og vi fik en lang snak om Adventuren. Vi boede et par dage i Avignon, som er en charmerende og rigtig levende kulturby. Der var en stor teaterfestival i de dage vi var i byen. Der var liv overalt på torvene, cafeerne, gaderne og ikke mindst i de mange forskellige teatre. Byen er på UNESCO’s verdensarvsliste, og er mest kendt for det gamle pavepalads.

Vi var en tur forbi den lille bjergby Gordes, hvor vi fik en god frokost på en restaurant midt i byen. På en god sommerdag er der en skøn stemning i byen. Turen gik også forbi den romerske akvædukt Pont du Gard, som er et 2000 år gammelt og imponerende kunstvandingsanlæg bygget af romerne. Fantastisk stykke infrastruktur.

Vi skulle også lige en tur til Chateauxneuf du Pape for at besøge et par vingårde. Vi boede på hotellet, der ligger ved springvandet midt i byen. Chateauxneuf du Pape er en lille hyggelig by med charme og et smukt opland fyldt med vinmarker. Ulempen ved at køre motorcykel er som bekendt, at man ikke kan købe alt muligt for at tage med hjem…. såsom god vin, for eksempel. Men det lærer man at leve med. På den anden side er det ofte en stor befrielse at rejse let og nemt.

På turen hjem gennem det nordlige Frankrig og Tyskland kom vi ind i det mest forfærdelige regnvejr. Det blæste og regnede som var det monsunen i Sydasien. Her i marts 2008 var vi nogle uger i New Zealand, desværre ikke på motorcykel, og på en af togturene gennem de smukke landskaber læste jeg rejsebeskrivelsen “Long Way Down”. Det er en bog skrevet af et par englændere - McGregor og Boorman - om deres tur på et par BMW adventures fra Nordskotland til Cape Town i Sydafrika. De beskriver også hvordan de kørte ned gennem Europa i det værste regnvejr. Sådan havde vi det de to dage vi kørte tilbage mod Danmark. Ikke engang vores BMW Allround jakker og bukser kunne modstå det vejr. Vi var gennemblødte og motorcyklen lå i en underlig vinkel det meste af vejen hjem. Men vi kom hjem. Jeg var glad for, at vi trods alt kørte på den helt rigtige motorcykel under de forhold.

Da vi for nogle uger siden var i New Zealand måtte jeg læse bogen “Long Way Down”, fordi de kørte på “min” motorcykel, og så havde jeg også selv været en del af de steder de kørte i gennem - El Jem og Matmara i Tunesien, Addis Ababa i Etiopien, Kigali i Rwanda, Mbale og Mt. Elgon i Uganda og ved Livingstone og Victoria vandfaldet i Zambia. Men jeg ved nu ikke om bogen er så velskrevet. Den ene af gutterne faldt lidt for tit af cyklen, syntes jeg, og så havde de to backup biler med der fulgte dem hele vejen. Hver gang de kom til en grænse så blev de modtaget af lokale, der var hyret til at hjælpe dem på turen. Konen og moderen til den ene af dem besøgte dem i Afrika, og bogen handler meget om hvordan de savner familien derhjemme. Fint nok og al ære og respekt for det. Men når alt kommer til alt så synes jeg nu, at turene af Nina og Hjalte Tin er langt federe og bedre skrevet.

Nå, men på vej tilbage til Danmark følte vi virkelig, at vi havde været på en kulturrejse. I Provence stod den på fransk kultur, natur og kulinariske oplevelser. Uanset hvor vi gik ind var menuen en oplevelse. Alt var smagfuldt. Og så er der så smukt og fedt overalt. Jeg kan godt forstå, at der stadigvæk er folk der flytter derned på deres ældre dage. Det kan man ikke betænke dem i.

Så kørte vi videre op til Alsace, hvor menuen pludselig skiftede til pølser og sauerkraut. Oppe ved Ballon d’Alsace stod den på en god gang svinepølse med kål og sennep. Bortset fra maden så er området her faktisk rigtig fedt for motorcykelture og også historisk interessant i forhold til de to verdenskrige. Her mødte vi mange motorcyklister.

Vi var så nået til den danske grænse og drejede ind på rastepladsen ved Frøslev, hvor vi på en lidt ambivalent måde pludselig følte os hjemme igen. Her sad folk i deres joggingsæt med smøger og spiste franske hotdogs og burgere. Det var trangt med pladsen, folk stod i kø, og udbuddet var nu begrænset til hotdogs og burgere af yderst tvivlsom kvalitet. Souvenirene på hylderne var noget af det mest usmagelige vi længe havde set. Nå, men vi var hjemme igen og kørte tilbage til København mens det klarede op henover Fyn og Sjælland. Det havde været en rigtig god sommer oplevelse.

Nu er det snart forår 2008 og tid til at komme ud at køre igen. Men nu bor vi i Bangladesh, og i år bliver køresæsonen derfor begrænset til fem uger…. Men ikke desto mindre så glæder vi os til en ny motorcykeltur et eller andet sted hen i løbet af sommeren 2008. God tur ud i det skandinaviske forår 2008.