I år valgte vi at tage en tur rundt på Færøerne og Island på motorcykel. Vi havde to uger sidst i juli og starten af august 2009 og havde længe haft et ønske om at besøge de fjerne øer i Atlanten. Vi havde hørt så meget godt om både Færøerne og Island, og jeg havde checket en del motorcykelsider på nettet som beskrev turene rundt på Island. Det lød fantastisk, og der måtte vi op.

Fra vores bolig i Dhaka i Bangladesh bookede vi en tur med Smyril Line med afgang fra Hanstholm, og drømte så om turen det meste af foråret. Vi valgte en tur til Island med et stop på Færøerne på vejen. Det tager ca. 2½ døgn på båden, og vi havde valgt et par delekahytter for at holde prisen på et acceptabelt niveau. Færgen gik kl. 18:00 en lørdag, og vi skulle til fødselsdag om morgenen i Faaborg. Så vi startede fra Faaborg omkring kl. 12:30 og mente, at vi havde rigelig med tid. Så lang tid kunne det da ikke tage at komme til Hanstholm fra Sydfyn. Men allerede på motorvejen ved Odense fik vi problemer, og vi kom ind i en kø med stillestående og langsomt kørende biler over en strækning på måske 20-25 kilometer. Der var sket et større uheld. Shit, det begyndte godt og vi fik lidt sved på panden men måtte selvfølgelig så ind at køre i midten. Vi kom igennem og havde lige en lille utiltænkt og forkert afkørsel ved Vejle, som gjorde at vi igen tabte i hvert fald et kvarters tid. Men vi kom til Hanstholm og havde kun en kort optankning et sted på Heden. Så vi troede jo, at alt var i den skønneste orden, og vi trillede ned til færgen på havnen. Det undrede os lidt, at der ingen biler var på den store parkeringsplads, og at porten ind til pladsen var lukket. Der stod en masse mennesker på færgens dæk og vinkede eksalterede. Igen shit, for de havde allerede fået alle bilerne ombord, og der var lukket for tilkørsel til færgen. Der var ikke mange minutter til, at færgen ville glide ud af havnen. Vi fik fat i nogle folk der åbnede porten for os, og Bodil røg op og fik os checket ind hvorefter vi strøg om bord. Vi skulle have været ved færgen tre timer før afgang. Men det stod der selvfølgelig ikke noget om på billetten. Det gjorde det selvfølgelig heller ikke bedre, at kaptajnen havde valgt at sejle en halv time før planlagt afgang på grund af blæst og høje bølger. Så vi lærte, at man skal være i rigtig god tid når man skal med Smyril Line til Island. Husk det hvis du en dag vælger en tur med færgen til det nordatlantiske. Vær i god tid. Vi fik stillet motorcyklen, et fuldt pakket BMW GS 1200 Adventure, og snøret den forsvarligt fast til turen. Så var det ellers bare om at nyde turen om bord. Det kan godt være en lang tur og temmelig mange timer om bord. Men med nogle gode bøger, ipod'en og nogle gode restauranter og barer så går tiden rimelig hurtigt. Er vejret dejligt er det også fint at sidde på dækket.

Vi kom til Torshavn og til vores store behagelige overraskelse kom vi der op lige til Olavsøka, Færøernes nationaldag, som er den 29 juli. Det havde vi ikke planlagt, så det var en positiv overraskelse. Vi kørte rundt på nogle af øerne og var til Olavsøka fest i Torshavn. Det var en stor oplevelse. Der blev holdt taler og spillet musik, og færingerne dansede og festede i gennem overalt i hovedstaden. Den store konkurrence i roning i havnen tiltrak som vanligt tusinder af færingere i deres utrolig flotte dragter. Både unge, børn og ældre bar de flotte dragter i mange forskellige udformninger og farver. Det var en oplevelse.

Det kan helt sikkert anbefales, at besøge Færøerne sidst i juli, hvor det er Olavsøka. Vi boede på vandrehjemmet og på et gæstehus i centrum tæt ved havnen, og kørte så rundt til nogle af de små og charmerende byer for enden af vejene i dalene og fjordene. Færøerne består af 18 små og større øer og er et utrolig smukt land. Det var første gang vi var på Færøerne, og vi var noget overraskede over så tæt beslægtet Færøerne stadig er med Danmark. Det er nemt at begå sig på dansk på Færøerne, og folk er utrolig søde og imødekommende. Om eftermiddagen da vi skulle af sted mod Island var vejret rigtig flot med sol og blå himmel, og kaptajnen havde derfor valgt at sejle tæt og langs den utrolig flotte kystlinje udenfor Torshavn. Vi sejlede i lang tid langs de mest dramatiske klipper med grotter og klippeskær i havet, og bølger der slog op ad klipperne. Der var masser af fugle. Det var en fantastisk udsejling og en god afsked med det lille ørige i Atlanten.

Forude lå der endnu større oplevelser og ventede. Efter endnu en overnatning var vi i Island og gik i land ved Seydisfjoerdur, der ligger for enden af en fjord i det nordøstlige hjørne af Island. Vi trillede fra borde om morgen, fyldte tanken op, vekslede nogle penge og gled så af sted på maskinen. Allerede med det samme fik vi fornemmelsen af, at dette ville blive en oplevelse af de helt store. Skyerne lå lavt, og der var tåge. Vi kunne ikke rigtig se hvor vi egentlig var havnet, og vejen snoede sig op gennem bjergene og op over et pas. Vi kom ned på den anden side, tog en kop kaffe på en station, kiggede lidt på kortet og valgte så at køre højre om øen. Vi havde kun en uge på Island, og havde derfor besluttet os for at tage ringvejen rundt om øen.

Har man tid bør man tage to uger eller mere på Island afhængigt af hvilke ture man vil lave på motorcyklen. Måske skal der også være tid til vandreture og andre aktiviteter ude i det vilde terræn. Vi mødte selvfølgelig en del andre motorcyklister, især tyskere, italienere og nogle enkelte franskmænd og hollændere. Der var også en del skandinavere. Vi mødte en enkelt dansk landsfælle, også på en BMW. De fleste kørte på terrængående maskiner som KTM'ere, GS'ere og andre off roadere men også på mange andre typer af motorcykler. I dag er ringvejen og mange af de større veje på Island asfalterede og ganske gode, og det er ikke noget problem at køre på cruisere og touringmaskiner. Sørg bare for at motorcyklen er driftsikker, og at udstyret er i orden inklusiv varmt termotøj. Selv om sommeren kan det være småkoldt, meget tåget og det kan blæse en del og regner tit. Så udstyret skal være i orden. Der kan være rigtig langt mellem gæstehusene og steder, hvor man kan overnatte på vejen. Vi boede på gæstehuse og vandrehjem, men man kan selvfølgelig også tage telt med. Campingpladserne på Island er dog ikke noget at skrive hjem om, men det giver selvfølgelig en vis fleksibilitet og er lidt billigere. Men efter en måske lidt sej og våd køretur, så var vi ikke meget for tanken om at skulle kravle ind i et lille tomandstelt med vådt udstyr og så ligge på et tyndt underlag. Måske er vi blevet lidt magelige med årene.

Man kan køre tværs over Island på motorcykel, men det kræver noget forberedelse. Man skal være nogle stykker og køre på en velegnet off-roader som kan klare at krydse større floder. Men man skal tale med de lokale, og vide hvor og hvornår man kører over. Så er der selvfølgelig også de lange stræk på temmelig udfordrende grus- og jordveje, som kræver en god maskine. Det er ikke en tur, der gennemføres af særlig mange motorcyklister. Men det skulle efter sigende være en utrolig flot tur og noget af en oplevelse. Så måske en anden gang....

Vi havde som sagt kun en uge på Island, og fra Seydisfjoerdur kørte vi højre rundt om øen med nogle enkelte små afstikkere her og der. Den første dag var vejret temmelig barsk og det blæste og regnede en del. Det endte med, at vi tog et længere stræk og gjorde ophold på den anden side af det kendte område Myvatn. Myvatn er kendt for sine søer og er et af de største yngleområder for trækfugle i verden og med mange eksotiske andearter. Det er enhver ornitologs paradis, og området er utrolig smukt.

Før Myvatn kørte vi gennem et stort og øde landskab og nåede så til de boblende svolvkilder ved Námarskad, hvor der også ligger en geotermisk station, og hvor det er muligt at bade i de varme kilder. Men lige den dag var vejret ikke for godt selvom der var ophold mellem regnbygerne. Der var mange turister og gæstehusene i Myvatn var fyldte, så vi kørte videre og havnede heldigvis på et super godt gæstehus, der lå øde og helt for sig selv langs landevejen et sted jeg ikke kan huske hvad hedder. Der er ikke noget som at komme i hus, få tøjet hængt til tørre, få et varmt bad og så slutte af med en god og varm middag. Sådan forløb vores aften den dag, og det var en super start på turen rundt om Island.

Næste dag gik turen igen videre gennem utrolig flotte landskaber. Jeg har ikke Islandskortet foran mig og er heller ikke altid god til at huske navne. Men for mig betyder det heller ikke så meget. Jeg husker bare de smukke landskaber, luften og duftene fra de mange blomster langs vejen og bjergsiderne. Det var en fed dag med fantastiske kørestrækninger. Det var her, at det gik op for mig, at Island er et af de bedste steder i verden at køre motorcykel. Vi har været på Nordkap et par gange og rundt de fleste steder i Skandinavien også på motorcykel, og det er fantastisk. Men Island, ja det er noget helt særligt. Man har vejen helt for sig selv i begge retninger, og der er ingen sideveje og fritgående dyr eller andet der kan genere.

Solen skinner og himmelen er blå. Bjergene og landskaberne kommer væltende op og suser gennem hovedet. Der er kun en lyd, og det er den veltrimmet boksermotor der arbejder sig gennem landskaberne. Så er det sommer og frihed. Frihed til at være. Frihed og pist væk er tankerne om hverdagens tunge opgaver og beslutninger. Det er er bombardement af sanseindtryk.

Det gik den dag med, og pludselig stod vi midt i hovedstaden Reykjavik og skulle finde et sted at bo. Vi var inde et par steder, og der var bookede op. Men på en sidevej til hovedstrøget fandt vi et okay gæstehus, hvor de lige havde et ledigt værelse. Reykjavik er en charmerende, trendy og eksperimenterende by. Vejret var helt i top, og vi valgte at bliver der i to dage. Vi gik rundt på gaderne og i de mange spændende butikker. Købte lidt fritidstøj selvom der ikke var megen plads tilbage i sidekasserne, sad på cafeerne og spiste på restauranter. Vi var også lige ude på en lille sejltur udenfor Reykjavik for at se de sjove søpapegøjer. Søpapegøjerne kan blive op til 38 år gamle og dykke ned til 60 meter. Hele livet i gennem bor de i den samme lejlighed, der har to værelser. Et værelse er til forældrene, og det andet er til ungen. De har samme mage hele livet i gennem og lægger kun et æg hver sommer. De bor i den samme lejlighed i en klippeside eller i en skrænt og overvintrer på havet. Søpapegøjerne er små og utrolig hurtige og minder lidt om en flyvende mellemting mellem en minipingvin og en fugl.

Rundt om Reykjavik kørte vi også ud til Tingvalla, Geysirerne og det store vandfald Gullfoss. Tingvalla er et geologisk aktivt område med en stor sprækkezone, som løber på tværs af øen. Den islandske nationaldag og andre store begivenheder fejres hvert år ved Tingvalla. Fra ca. år 930 og frem til 1700 tallet mødtes Altinget årligt på Tingvalla, og området har en vigtig plads i islændingenes bevidsthed. Der udover er det et utrolig smukt område. Tingvalla er på UNESCO's verdensarvliste.

Efter en dejlig gåtur rundt i området omkring Tingvalla kørte vi så videre op til området med Geysirerne, de geotermiske kilder ved Haukedalur, som med få minutters mellemrum sprøjter kogende vand fra undergrunden op i himmelen. Fra Geysir-området kørte vi videre til Gullfoss, som er Islands mest kendte vandfald. Der er mange og rigtig flotte vandfald rundt om på Island, men Gullfoss er helt klart et besøg værd. Det er kolossalt, og de enorme vandmasser vælter med et fald på 32 meter ned gennem floden. Når solen er fremme står der konstant en kæmpe regnbue henover det enorme vandfald.

Efter et par dage i Reykjavik og omegn kørte vi ad de små veje i det sydvestlige hjørne af Island igen ud mod kystvejen. Hele vejen mellem Reykjavik og Seydisfjoerdur skulle vise sig, at være en af de flotteste strækninger rundt om Island. Her kører man langs flere vulkaner og gennem store lavasletter dækket med tungt mos. Flere steder er man for enden af de gigantiske gletsjere, hvor den største er den berømte Vatnajökull. Her er der også langt mellem gæstehusene og gårdene, hvor man kan overnatte. Et enkelt sted stoppede vi ved vejen, hvor isblokkene kommer flydende ned fra Vatnajökull og ud i havet. Her kan man tage en tur med et amfibiekøretøj og sejle rundt mellem isblokkene.

På strækningen mellem Reykjavik og Seydisfjoerdur overnattede vi et sted i en hytte bag et vandrehjem og et andet sted på et charmerende og rigtig godt gæstehus. Her havde værtsparret gennem årene bygget gæstehuset op til et rigtig flot sted, og servicen i den hyggelige restaurant var helt i top. Det var et sted med god stemning og charme, og det var her hvor jeg fik lov til at hænge mit våde tøj og udstyr i garagen.

De sidste par dage blæste det meget langs kysten og regnede også en del. Der måtte lægges lidt kræfter og koncentration i at holde motorcyklen i den rigtige vinkel, og sørge for at den ikke lagde sig over i den forkerte kørebane. Men en fantastisk og rigtig fed køretur. Et sted på strækningen mødte vi en dansker, der kørte øen rundt på cykel. Vi havde mødt ham før på færgen, og jeg havde delt kahyt med ham. Nu mødte vi ham så midt på en smal bro, der gik over en fossende flod. Han var ikke nået så langt siden vi forlod færgen, men var stadig fuld af optimisme. Vi syntes selv, at det var lidt sejt at køre rundt om Island på en BMW Adventure motorcykel. Men efter at vi havde mødt flere cyklister var der ingen tvivl om hvem, der er de sejeste. Vi mødte flere, som kom cyklende midt ude i ødemarken og tit i rigtig hårdt vejr. Vi tænkte vores og drejede så på gashåndtaget og lod boksermotoren arbejde fremad. Cykeltur rundt om Island er for de rigtig seje, og for dem som har rigelig med tid.

I Seydisfjoerdur efter vores tur rundt om Island var vi heldige at finde et par senge på det lokale vandrehjem, og var næste dag veludhvilede og klar til at sejle tilbage til Danmark. Vi var begge enige om, at Island er et af de flotteste områder i verden, og at det sikkert ikke var sidste gang vi havde været der. Vi har rejst rigtig mange steder i verden, og Island og de nordatlantiske områder er for os nogle af de smukkeste og mest betagende i verden. Måske var Island også så stor en oplevelse, fordi det var en skærende og overvældende kontrast til der hvor vi bor for tiden. Vi bor i Bangladesh, som er verdens tættest befolkede land og et af de mest forurenede områder i verden. Luften på Island er så ren og frisk, at det er en nydelse bare at trække vejret. På Island bor der cirka 320.000 mennesker på 103.000 m2, hvilket svarer til 3,1 person per kvadratkilometer. Jeg ved godt, at Island mest består af øde naturområder, og at befolkningen hovedsageligt lever i Reykjavik, i de andre større byer og langs kysten. Men lad os nu alligevel lave regnestykket for i monsunen kan op til halvdelen af Bangladesh også være oversvømmet og 10 % af landets areal består af permanente floder. Så vi prøver lige. I Bangladesh er der 160.000.000 mennesker på 134.000 m2, hvilket svarer til 1203 personer per kvadratkilometer. Befolkningstætheden er altså 400 gange højere i Bangladesh end på Island. Og glem så alt om miljøet for luft- og vandforureningen i Bangladesh er noget af det værste på kloden. Island er et af de mest uspolerede og reneste områder i verden. Jo vi nød vores tur på Island og Færøerne, og faktisk så fortrød jeg, at jeg ikke købte en af de der souvenir konservesdåser med frisk luft fra Island. Turen rundt på de atlantiske øer var sommerens højdepunkt i 2009, og det er nok ikke sidste gang vi har været rundt på Island på motorcykel.