Forum - Teknik - R-modeller
 
         
Oprettet af Bent Lisdorf den 05-08-2016
Ny kobling R 1100 RT
Jeg skal have en ny kobling. Jeg misbrugte den gamle i en prekær situation (gearskiftet virkede ikke, jeg var træt, skulle nå frem inden midnat, så det blev 17 km på landeveje og 100 m nyanlagt ral i rigelige mængder i femte gear). Hold da kaje, hvor røg og damp væltede ud fra motoren, da jeg nåede frem. Jeg følte mig som Chr. IV.
Nu kører motoren hurtigere end baghjulet (koblingen glider) Dommen er klar: Ny kobling, Dummkopf!
Mine spørgsmål til alle erfarne R 1100 ryttere er:
Hvad koster en ny kobling? Hvor mange timer tager det at skifte sådan en smule kobling? Hvad skal det koste? Hvad har I givet? (Hvorfor er det så dyrt?)
Venlig hilsen
Bent Dummkopf Lisdorf
 
 
 Svar
 
Besvaret af Peter Vøhtz den 11-08-2016
Hej, Bent !
Skiftede min sidste vinter, du er nødt til at skille halvdelen af motorcyklen af for at komme til, Begge kåbesider, tank, baghjul, kardan, selvstarter og gearkasse skal demonteres, det er muligt at vippe den bagerste del af stellet op.
Har vedhæftet et link hvor Chris Harris viser hvordan man gør, det tager lidt tid.
En ny Sachs koblingsplade koster 800 - 1000 kr.
Vh
Peter :-)

Følgende link er tilknytte dette indlæg:
https://www.youtube.com/watch?v=6gzR4WHD-94
 
Besvaret af Per Dupont den 12-08-2016
Hej Bent.
Fik monteret en ny kobling i Toftlund sidste år.
Pris 11500 kr.
 
Besvaret af Bent Lisdorf den 16-08-2016
Først vil jeg takke Peter og Per for deres svar. Dernæst vil jeg tilstå, at jeg allerede havde fået skiftet koblingen. Et andet medlem fortalte mig, at han sidste år fik en ny kobling monteret for 6 kkr. Så tror da Fanden, at jeg følte mig numserendt. Jeg havde på et sjællandsk værksted, der skulle bruge 12,46 timer til opgaven, fået ny kobling for 14.995 kr - efter 10 % rabat!
Den lære, jeg har draget af denne sag, er: Stol aldrig på et værksted! Forlang et tilbud - og ikke et overslag - inden du betror dem din Bimmer. (Og fra Sjælland er der jo ikke langt til Sverige).
Tak for hjælpen
 
Besvaret af Carsten Frederiksen den 17-01-2017
Jeg fik ny kobling i min R1100RT i november 2011. Cyklen havde da kørt 69180 km.. Arbejdet blev udført af BMW Service Rødovre, som brugte 8 timer på opgaven. Regningen lød på kr. 9.760- incl. olier og filtre. Jeg fik også et par gode råd med på vejen, der kan forlænge koblingens liv:At justere fingerskruen ved koblingsgrebet, så der er nogle milimeter "slask" inden koblingen tager ved og undgå at "file" med koblingen i bytrafik. Jeg følger rådene og har foreløbig kørt 36000 km siden koblingsskiftet uden problemer.
Med venlig hilsen og ønske om tidligt forår
Carsten Frederiksen
 
         

 
Søgning
 
Søg i følgende emne: Teknik - R-modeller
 
BMW MC Klub Danmark     Medlem Kontakt
         
 
BMW Race Marshall
 
Ansvar
Cookies
Ophavsret
Privatlivspolitik
Log ind og få fuld funktionalitet ...
Log ind
Glemt adgangskode?
 
 Formanden
 Kassereren
 Medlemsbladet KI
 Webmaster
 
 22 10 11 35
 Kim Pedersen, formand
         
 
Adgang for medlemmer
 
Udfyld medlemsnummer og adgangkode

Glemt adgangskode?

 
Glemt adgangskode
 
Udfyld dit medlemsnummer,
så sender vi din adgangskode.
 
Glemt adgangskode