Forum - Teknik - R-modeller
 
         
Oprettet af Ole David den 28-03-2018
BMW R1200RT
Hej, håber der er nogle som kan give et godt råd, vedr evt køb af
R1200RT årg 2006 km 38000, som jeg er lidt lun på, er der nogle ting man skal være opmærksom på?
Jeg har pt en R1150RT årg 2004 km 75000, men har en ide om at den anden er lidt lettere og lidt bedre, og har lidt mere overskud.
God påske, og sommer til jer alle.
vh: Ole David
 
 
 Svar
 
Besvaret af Hans Jørgen Hansen den 28-03-2018
Hej Ole
Min 1200rt er årgang 2007 og har 135 000 på klokken. Jeg havde nogle graverende fejl på den i starten; defekt ESA på bagdæmperen og en fik skiftet kardan senere. Alt dette mens maskinen var relativt ny, dvs op til godt 50 000 km. Der efter kun mindre fejl på tændingslås og nøgle til tændingen. NU har jeg været super tilfreds de seneste 85 000 km og jeg forventer, der er flere hundredetusind tilbage i den. Den kører superstabilt og sikkert. Det bedste tilbehør, jeg har ofret, er en gang lavere og progressive fjedre fra HyperPro og en Boosterplug. Begge dele har løftet køreglæden til et meget højt niveau.

Jeg håber, du bliver glad for maskinen.

BMWenligst Hans Jørgen
 
Besvaret af Jan-Bo Jensen den 28-03-2018
Hej Ole

jeg er ikke den, der kan afgøre om en R1200RT er lettere, bedre og har mere overskud end din gamle R1150RT?

Jeg er ellers af den opfattelse, at du ikke får en motorgang, der er bedre, end den du har.

I 2016 købte jeg en R1200RT også fra 2006 med 60.000 km på tælleren, og den tidligere ejer, havde også haft problemer med ESA'en som Hans Jørgen, så det er nok vigtigt at være opmærksom på det.

Jeg kørte i 25 år K100LT og K1100LT, og trængte bare til at prøve noget mere "håndterbart", og det fik jeg...en super cykel uden problemer.

Som Hans Jørgen, har jeg dog monteret en BoosterPlug for at få den til at gå mere ryk-frit..

God påske
Jan-Bo
Fredensborg


 
Besvaret af Ole David den 29-03-2018
Hej, Hans Jørgen og Jan-Bo
Tak for tilbagemeldingen, det er rart at høre lidt, ris og ros.
Jeg vil tænke over det, og spørge lidt ind til det med ESA,en,
Har bestemt mig for at køre en tur til Odense(MP Motorcykler)
på lørdag, for at kigge nærmere på vidunderet, billeder er jo
altid flotte.
vh: Ole David
 
Besvaret af Hans Posselt den 29-03-2018
Hej
Som du sikkert ved, har der været problemer med den elektrisk forstærkede bremsemodulator, der er en temmelig dyr reservedel. Lyser advarselslamperne til abs bremserne skal der udvises forsigtighed og holdes til siden med det samme, idet der kan være tale om bremsesvigt/blokering. Bremserne til 1200 er moderniseret i forhold til 1150, da der er tale om delintegral bremser, således at der kan bremses på baghjulene alene med fodbremsen. En stor hjælp ved indstyring i skarpe sving og på p pladser.
Nogle har haft problemer med skift til følge. Personligt kørte jeg over 100000 km på min 05 model uden problemer.
en artikel fra MO april-juni fra 2013 fra et firma der er specialiseret i rep. af bremsemodulator beskriver problemet.

God påske
Hans
 
Besvaret af Ole David den 30-03-2018
Hej, Hans
Jeg har læst om problemer med bremser, og ved godt at man har lavet om på bremserne på R1200RT, i forhold til R1150RT. Troede at det var et problem som man var ops på hos BMW, og derfor har rettet fejlene, hvis de opstod, eller måske rettet på alle cykler. Det er vel også vigtigt at man skifter bremsevæske, så der ikke bliver urenheder som kører rundt i systemet, og laver ulykker. Det er godt at høre lidt fra erfarne rotter, har kun haft min Bimmer i 5 år, så måske skal jeg bare køre glad videre på den, og så glemme 1200,en
vh Ole David
 
Besvaret af Thomas Tramm Rotendahl den 01-04-2018
Jeg véd godt, at du spørger til R1200RT (som jeg også var på jagt efter for nogle år siden). Ved et uheld solgte forhandleren den smukke 1200RT, jeg havde reserveret.
Jeg prøvede i stedet en tur på en 1200GS (bare for sjov, for jeg kunne på ingen måde forlige mig med udseendet).
Kort sagt: jeg blev meget begejstret for GS'en - som jeg i dag ejer.

Jeg vil opfordre dig til at smutte forbi Toftlund Mc. Var der i lørdags, hvor de havde 2 meget flotte 1200RT stående. De var godt nok velholdte begge 2. Den en med radio osv.
 
         

 
Søgning
 
Søg i følgende emne: Teknik - R-modeller
 
BMW MC Klub Danmark     Medlem Kontakt
         
 
BMW Race Marshall
 
Ansvar
Cookies
Ophavsret
Privatlivspolitik
Log ind og få fuld funktionalitet ...
Log ind
Glemt adgangskode?
 
 Formanden
 Kassereren
 Medlemsbladet KI
 Webmaster
 
 22 10 11 35
 Kim Pedersen, formand
         
 
Adgang for medlemmer
 
Udfyld medlemsnummer og adgangkode

Glemt adgangskode?

 
Glemt adgangskode
 
Udfyld dit medlemsnummer,
så sender vi din adgangskode.
 
Glemt adgangskode