Forum Arkiv - Generelt
 
         
Oprettet af Lars Christiansen den 27-03-2008
Ja - så skete det for mig...
Det er efterhånden næsten 30 år siden, at jeg tog kørekort til MC i New Mexico i en alder af bare 15 år.

Jeg har haft mange motorcykler af forskellige fabrikater og størrelser og har altid kørt både sommer og vinter. For nogle år siden købte jeg en K1200GT, som skulle bruges om sommeren (når vejret var godt forstås), og lidt senere en mindre Kawasaki ER5, til at bringe mig rundt i regn og slud.

For nogle uger siden ville jeg til Toftlund for at få serviceret BMW'en. En tidlig lørdag morgen kl. 5:15 startede jeg Kawasaki'en for at køre de fem minuter op til garagen på Amager. Vejret var gråt, mørkt og mildt. Ca. 6-8 grader. Asfalten var tør, ren og lysegrå, og i øst var himmelen ved at skifte til turkis ud over Øresund.

Af med Kawa'en og ud med BMW'en. Den sprang igang som sædvanligt, oplagt til narrestreger og en tur til Synnejylland.

For enden af vejen skal jeg til venstre ad Amagerbrogade. Der ligger en tankstation 600 meter væk, og jeg skal lige have fyldt lidt luft i dækkene efter flere måneders stilstand.

Fra venstre kommer der en bil, fra højre kommer der to, med nogen afstand imellem. Ham fra venstre passerer og så den første fra højre. Jeg kan se, at jeg med lidt god gas sagtens kan nå ud mellem ham og hans efterfølger. Men jeg besinder mig, lavt lufttryk og mangel på travlhed taget i betragtning, og lader bil nummer to passere.

Så giver jeg lidt gas, slipper koblingen og lader mig glide ind i venstrekurven, som jeg plejer. Med samme nedlægning, samme gas, samme fart og samme urokkelige tillid til dækkenes vedhæftningsevne.

Midt i kurven forsvinder 300 kg motorcykel under mig. Den lægger sig ned på venstre side, og taber hurtigt fart, da der er relativt meget friktion i håndtag, spejl, koblingsgreb, fodhviler, gearpedal, sidetaske og en pæn del kåbe. Mig er der dog ikke noget der holder tilbage, så jeg kastes over højre sidespejl og hen ad asfalten, med mit venstre ben i ejendommelige positioner under mit velvoksne korpus. Dét gjorde ondt, så jeg forsøgte at filtre det ud, men det bragte det bare i en anden forvredet position under mig. Og dette selv om benet var forsvarligt emballeret i en solid, stiv BMW touringstøvle!

Det hele tog vel 1½ sekund. Jeg satte mig op og så mig tilbage. Dér lå BMW'en og brummede, og der, længere væk, kom et par forlygter i min retning. Under umådelige smerter fra venstre ben, kom jeg op at stå. Benet hang under mig, og ville ikke støttes på - var nu helt følelsesløst. Godt man var god til at hinke for 75 kg siden, så kunne man da tilbagelægge afstanden til motorcyklen, hvor der blev gjort en ende på brummeriet. Fat i venstre håndtag, og så bare trække til. Øjeblikket senere stod den faktisk på sine hjul, og lod sig bugsere ind til siden af mig på eet ben. Ja - det skal nok have set flot ud.

Jeg har aldrig været væltet før. Har altid haft en tro på, at hvis det skulle ske, så kunne man jo lige dreje sig sådan og sådan, og se efter i hvilken retning det ville være bedst at falde. Holde de mest følsomme ekstremiteter væk fra skarpe og spidse genstande. Og så var det hele overstået inden jeg kunne nå at tænke; "hov". Dét var meget overraskende og ubehageligt.

På skadestuen blev der røntgen-fotograferet af en søvnig radiograf og undersøgt af en veloplagt læge, der lige var uddannet. Intet brækket, men forstuvning af ankel og knæ. Hjem og sidde i sofaen de næste 4 uger. Og nej - man mente ikke jeg ville kunne nå et besøg i Toftlund først. Det havde jeg faktisk heller ikke lyst til.

På sofaen begyndte tankerne så at dukke op... Først; hvad var årsagen til styrtet? Mit bedste bud er kolde dæk og for lidt luft. Måske manglende rutine efter at have kørt ER5 i flere måneder. Gav jeg for meget gas? Jeg synes det ikke. Lagde jeg mig for langt ned? Jeg synes det ikke. Det var svært, ikke at kunne sætte fingeren på noget konkret.

Dernæst; godt jeg ikke havde Josie eller Kristine bag på, - godt at jeg havde hele den tunge udklædning på, - godt at jeg ikke havde taget nogen trafikale chancer og var blevet kørt over. Godt, at jeg i det hele taget var i eet helt stykke.

Jeg er nu kommet op at gå. Jeg har forsigtigt afleveret BMW'en på værksted, og har brugt Kawasakien til at komme på arbejde igen. Det gør stadig ondt i knæ og ankel, men værst er det, at jeg kører rundt som en gammel kælling, der lige har fået kørekort, for jeg føler mig ikke længere sikker på om dækkene har fat i asfalten!

Jeg skriver alt dette fordi I gerne må vide, at det kan gå galt på få splitsekunder, selv om man ikke har bedt om det, ikke har opført sig dumt eller tankeløst, ikke haft travlt eller på anden måde drevet tingene til kanten. Jeg er sikker på, at havde jeg haft snøresko på, var benet røget. Og jeg har været til bageren og små ærinder i snøresko 100-vis af gange, sikker på min egen ufejlbarlighed og evne til at læse ulykkesscenariet.

Jeg skulle blive så meget klogere, men ikke nødvendigvis en mere ubekymret motorcyklist.


Venlig hilsen

Lars Christiansen
K1200GT (Nu på værksted), Amager
 
 
 Svar
 
Besvaret af Lars Bork den 27-03-2008
Ja det er jo ikke alle det ønsker at dele deres ulykke med andre, til dette kan jeg kun tænke hvilket stort menneske.

Vi som kender dig bedre end bare fra kaffemøderne, ved at dette ikke har været et ønske indlæg, "men du kan tag det"

Når dette så er sagt, skal jeg sige at jeg i 2007 deltog i et kørekursus efter at have kørt MC i 25 år.
begrundelsen for at deltage var et lære mig selv og cyklen at kende.

jeg tror nu ikke det havde ændret noget i dit meget uheldige tilfælde.
men hvis du føler at du har et behov kan jeg sikkert få dig med på et kursus i tune, via et gammelt bekendskab.

Sidst men ikke mindst, jeg håber snart at se dig igen.

Lars Bork K100
 
Besvaret af Lars Andersen den 27-03-2008
Damn, Lars Christiansen ... Det gør mig ondt, og tro mig: Din levende beskrivelse fremkaldte nas samme sted i mit ben.

Jeg er væltet to gange i rap. Første gang en varm tør sommerdag i et stort vejkryds bløde kurve, hvor mc'en pludselig smuttede væk under mig til fælles kuretur i cowboybukser og vindjakke. Nogen havde tabt lidt dieselolie på kørebanen, hvor det efter overkørsler var blevet til en tynd usynlig film på asfalten. Som is. (Har du tjekket dit sted?)

Anden gang kørte jeg i en venstresvingsbane, da en bil uden varsel skiftede vognbane over dobbelt optrukne lige ind foran mig. Bang! - direkte frontalt ind i siden på ham, hvorefter mand og motorcykel (igen) kurede hen ad banen. Nåede ikke at blinke med øjnene.

Dén var grim. Slap med knubs, men det kunne være endt meget værre. Det kværnede længe og fjernede lysten til at køre helt.

Så jeg solgte motorcyklen.

Det er tyve år siden, og siden har jeg kun kørt få gange, men kigget meget og længtes hvert forår - indtil jeg sidste år blev overmandet, købte en bimmer og udstyr uden sikkerhedskompromisser.

Jeg kører defensivt, holder lav hastighed, når der er farer (læs: bilister) tæt på, og skulle uheldet være ude igen, er jeg så beskyttet som muligt. Jeg er bevidst om den ekstra fare og respekten og frygten er i hu. Og mere kan kan man vel ikke gøre selv?

Men jeg nyder hvert øjeblik :-))) Og spørgsmålet er ... kære Lars ... om ikke jeg - og nu også du - og andre, der har prøvet at "kysse" asfalten, netop kører mere forsigtigt og sikkert herefterdags? Ment på den gode fornuftige måde – ikke at forveksle med den stive ’gammelkælling’-agtige måde, hvor alt føles forkert.

Ryger nydelsen og lysten, kan jeg anbefale en pause. Og den behøver ikke vare 20 år ;-) Meeen måske Lars Borks kursusforslag kunne skyde en genvej til lidt mere ungpigeagtig kørsel igen. Jeg vil gerne med!

Varme hilsener fra
Lars (x 3), Kbh.
R1200ST
 
Besvaret af Kim Ellehammer den 27-03-2008
Øv,Øv, Og 3 gange Øv. God beedring med både dig og bimmer.
Vi ses
Kim Ellehammer
K 1200 RS
 
Besvaret af Kim Ellehammer den 27-03-2008
Øv,Øv, Og 3 gange Øv. God beedring med både dig og bimmer.
Vi ses
Kim Ellehammer
K 1200 RS
 
Besvaret af Marianne Bøtcher den 28-03-2008
Kære Lars.
God bedring til dig. De fleste oplever et styrt på et eller andet tidspunkt, og tiden har lært mig, at det som regel er vores egen skyld! For høj fart, dårlig oversigt, forkert koordinering, osv. Men der er noget at gøre: se at få meldt dig til DMC-bronchekursus og Mestersvinger på Knutstorp! Du vil, selv efter mange års mc-kørsel, kunne lære rigtig meget.
www.dmc-org.dk, www.mestersvinger.dk
Godt forår - anyway.
Marianne
 
Besvaret af Jesper Holm den 28-03-2008
Hej Lars

Sikke en forskrækkelse du har fået der. Jeg har læst mange lignende eksempler på, hvor hurtigt det kan gå galt og hver gang sætter det en lille kime i mit baghovede, hver gang jeg sætter mig op på min cykel.

For det KAN gå galt, hvadenten man kører Kawa, Yamaha, Honda eller BMW. Ingen er sikret mere mod uheld end andre.

Som jeg læser dit indlæg, lyder det klart som om at dit uheld skyldes en kombination af kolde, "vinter-rustne" dæk. Det kunne dog være, at du som foreslået, skal chekke uheldsstedet for evt oliefilm. Er der en sådan, så har du også en mere håndgribelig årsag.

Jeg var ude og køre en lang (100 km) tur igår, men er meget bevidst om de kolde temperaturer, både i luften men specielt i asfalten og indrettede min kørsel efter det. Når jeg læser om dit styrt, bekræfter det mig i at det var en god ide.

Håber du hurtigt slipper frygten, men ej respekten og genvinder glæden ved at sidde på en MC. Og god bedring med dit ben.

Jesper Holm
Svendborg
F800ST (og nu medl. af BMW-klubben)
 
Besvaret af Boye Martin Wildt den 28-03-2008
Kære Marianne!
Du skriver, at de fleste oplever et styrt på et eller andet tidspunkt, (det var dog noget af et postulat) og tiden har lært mig, at det som regel er vores egen skyld! Den sætning kan godt få mig op ad stolen.
Det havde været mere passende, hvis du havde skrevet min egen skyld. Vi var desværre alt for mange sidste år, som kom alvorligt til skade pga. bilistens skyld . Den statistik er jeg desværre blevet en del af.

Mvh
Boye
 
Besvaret af Lars Andersen den 28-03-2008
Skyld i uheld skal man nok være varsom med at kloge sig på eftersom et sikkert belæg mangler.

Vejdirektoratets havarikommission forventer at nedkomme med en dybdeundersøgelse i 2009.
Læs mere her: http://politiken.dk/indland/article469606.ece

En gennemgang af dødsulykker for 2006 og 2007 viser, at der ofte er kørt med høj hastighed. Der er overvejende tale om vigepligtsulykker, hvor bilisterne overser motorcyklerne og eneulykker, hvor motorcyklisten har mistet herredømmet i et sving.
Læs mere her: http://www.rfsf.dk/a7483e80.

I en undersøgelse om adfærdsforskelle hos bilister og motorcyklister bliver højere fart også nævnt som en risikofaktor hos mc'erne.
Læs her: http://www.rfsf.dk/object.php?obj=11122774&SearchLogID=325756

Det bliver interessant at se dybdeundersøgelsen, men indtil den kommer - så tænk i hastigheder og søvnige blinde bilister, kære venner.

Tjek iøvrigt denne dragt med airbags: http://www.youtube.com/watch?v=mo9Vlt5tGwY

Har selv købt en nakkebeskytter, jeg vil vænne mig til.

Kør forsigtigt,
Lars, Kbh.
R1200ST
 
Besvaret af Alex Moestrup den 28-03-2008
Jeg synes, vi skylder Lars C. stor tak for at have fortalt os andre om sit styrt; hvor mange andre i dette jantelovsland ville offentligt indrømme sådan et faux-pas? Vi kan lære af sådan noget , nemlig at man sagtens kan få problemer, selv om man har mange km bag sig. Årsagerne til styrtet kan jo være mange - som antydet af flere andre - , men det vigtigste er vel, at vi hver især husker på, at det kan gå galt når som helst, og at det virkelig gælder om at passe på, ikke meget på, men allerhelvedes meget !
Derfor endnu en gang tak til Lars og god bedring, og forhåbentlig har du ikke mistet lysten.
Til gengæld har Marianne B ikke været så heldig med sit indlæg, der nemt kan tolkes som en uvenlig "du er selv ude om det" formaning; formentlig ikke ment sådan, men det er nok ikke lige den melding, man har brug for i sådan en situation. Kørekurser er en god ting, men heller ikke de kan befri en mc-kører fra den risiko, som udgår fra andre trafikanter.

- men jeg vil som K 1200 GT- ejer gerne tilstå, at jeg er noget imponeret over, at du kunne rejse cyklen op igen, og så på ét ben!!! Jeg må vist hellere intensivere styrketræningen... !

venlig hilsen
Alex M.
 
Besvaret af Sven Andersen den 28-03-2008
Jeg kan tilslutte mig Lars Andersen og flere andres indlæg omkring sikkerhed. Vi kan aldrig vide os sikre for de andre i hverdagens trafik, men vi kan selv gøre en del for egen sikkerhed.
Jeg har selv kørt med BMW neck-brace siden den kom sidste år. Tilvæning er nem og når af-og påtagning sidder i ryggen mærker men den ikke. Selv profesionelle speedway kørere har fundet ud af at det kan være med til at øge sikerheden.
Derudover aldrig at sætte sig på ryggen af MC'en uden at have "tøjet" på.


mvbh

Sven Andersen
R1200GS
Odense
 
Besvaret af Lars Bork den 28-03-2008
Rolig nu Piger og drenge.
dette skal jo ikke udarte sig til et indlæg og farene ved at køre MC.
Vi ved jo alle hvad dette går ud på.
Vi er alle samlet her for at komme ud og mærke vinden, høre fuglene, og føle os frie.

" UPS, var det en stavefejl " ?

Lars Bork
 
Besvaret af Maria Andersen den 28-03-2008
Tak til dig, Lars, for et nyttigt og velskrevet indlæg - og et "rigtigt god bedring" skal du også have med på vejen herfra.

Venlig hilsen

Maria.
 
Besvaret af Jørn Christiansen den 28-03-2008
Kære Lars
Sikke da en opstart på sæsonen, men vi er to her fra det nordjyske, der er rigtig glade for, at det ikke gik værre.

Du har helt ret, vores sikkerhed skal vi ikke slække på.

kærlig hilsen Lene og Jørn
 
Besvaret af Jesper Holm den 28-03-2008
Det skulle være meget underligt, om man ikke på et eller andet tidspunkt skulle opleve ens kæreste eje, nede og ligge på asfalten. Hvis man går ud fra, at det kun sker en eneste gang i ens liv, så er jeg sluppet nådigt.

"Frøkenen" (min F 800 ST) var nede og ligge idag. Og skylden kan kun tilskrives en eneste... mig selv.

Umiddelbart efter jeg havde skrevet mit indlæg lidt længere oppe i denne tråd, trak jeg i tøjet og kørte en lang tur og så skete følgende:

Skulle op i Hulgade til min kæreste, som ikke kunne starte sin bil. Hulgade er ret skrånende og da jeg skulle dreje til højre ind ad indkørslen, som også skråner til højre, gik det galt. Jeg havde alt for lidt fart på,,, var nok overforsigtig og så smuttede balancen ganske enkelt for mig.

Jeg fik lige højre ben ned for at støtte, men da var det for sent. Pga skråningen, kunne jeg ikke holde Frøkenen, som på det tidspunkt stod næsten stille, men kun støtte hende på hendes vej ned.

Skader (kun i højre side)
- Ridset spejlhus
- Flækket glas på blinklyset
- Yderste del af bremsehåndtag knækket af
- Metallet yderst ved gasrullen kraftigt ridset
- Kraftig ridste i den allernederste cm af kåben
- Ridse på motorblokken
- Mindre ridse under passager-fodstøtten

- Småskrammer i min forfængelighed / stolthed. Går og skælder gevaldigt ud på mig selv...

Xpedit har fået en mail med billeder af skaderne og får fat i en taksator til på tirsdag og skaderne er anmeldt til forsikringen. De skal bare udbedres igen. Vil ikke have nogen øjebæ på Frøkenen.

Det er ellers en superdejlig dag idag. Min kæreste Sus og jeg skulle have været rundt i det Sydfynske. Men inden Xpedit har fået kigget nærmere på Frøkenen, vil jeg ikke køre med nogen.

God weekend :-) Forhåbentligt er jeg kørende igen på slutningen af næste uge..

Mvh Jesper
Svendborg
F 800 ST (med 560 km på tælleren)
 
         

 
Søgning
 
Søg i følgende emne: Generelt
 
BMW MC Klub Danmark     Medlem Kontakt
         
 
BMW Race Marshall
 
Ansvar
Cookies
Ophavsret
Privatlivspolitik
Log ind og få fuld funktionalitet ...
Log ind
Glemt adgangskode?
 
 Formanden
 Kassereren
 Medlemsbladet KI
 Webmaster
 
 22 10 11 35
 Kim Pedersen, formand
         
 
Adgang for medlemmer
 
Udfyld medlemsnummer og adgangkode

Glemt adgangskode?

 
Glemt adgangskode
 
Udfyld dit medlemsnummer,
så sender vi din adgangskode.
 
Glemt adgangskode