Forum Arkiv - Generelt
 
         
Oprettet af Søren Land den 12-07-2008
Køb af K100RS 1988 med knap 90.000 kørte km
Jeg står overfor at investere i min første BMW - har kørt andre mærker i ca. 20 år. Jeg har altid haft et svagt punkt for K100-serien, og med begrænsede midler at købe "legetøj" for, har jeg kig på en BMW K100 RS fra 1988 med 87.000 kørte km på tælleren. Pris: lige over 50.000 kr., men kan formentlig handles en anelse lavere.

Er der noget der kan give mig de helt overordnede kommentarer på model, årgang, de mange kørte km (det lyder jo i mine japansk-prægede ører som rigtig mange!), og hvad jeg især skal holde øje med?

Jeg vil sætte stor pris på jeres BMW-kyndige kommentarer.
Mvh. et formentlig kommende medlem af klubben
Søren

 
 
 Svar
 
Besvaret af Henrik Maimann den 13-07-2008
Hej Søren,

Kører selv K100RS men fra 91, ca 70.000 km. Mener ikke 90.000 km er for meget (men trods alt en del), men check prisen. Typen har ikke nogen deciderede svagheder, men kig efter olie læk fra motor og differentiale - det kan koste at få det repareret. Derudover skal du kigge på de samme ting som på andre cykler: bremseskiver, lejer i hjul, bagsvinger og forgaffel osv. Check også hvordan cyklen går i tomgang, både kold og varm. For meget "skramlen" kan tyde på at knastkæde/strammer skal skiftes. Husk at den typiske BMW "hylen" fra motoren ikke er en fejl.

1988 er en af de sidste årgange af den to ventilede, kender ikke dit budget men for lidt mere kan du få den 4-ventilede fra 1990 og fremover. Der er en væsentlig forskel på de to cykler.
 
Besvaret af Søren Land den 13-07-2008
Hej Henrik,
Tusind tak for hurtigt og uddybende svar.
Mit budget ligger ved 45.000-48.000, så jeg er klar over, at jeg ikke kan forvente alverden. BMW virker trods alt bare som en mere sikkert køb end meget andet, og så er jeg sikker på, at det er en maskine jeg vil glædes over at køre, også når den bliver ældre. Den vinder med alderen på en helt anden måde end en japansk maskine.
Endnu en gang, tak for svar.
Mvh Søren
 
Besvaret af Alex Elmstrøm den 28-07-2008
Hej søren.

Min første motorcykel er også en BMW K100RT fra 85... jeg har giver 60.000kr for den og den har kørt 49500.. ved afhentning. alle servic var overholdt ( på BMW værksted i tyskland)... og har på ingen måder ønsket at lave mit køb om. Har haft den i godt 2 måneder nu... og er vildt glad for den. Det er en fornøjelse hver gang at komme ud på den... rolig,elegant og kraft fuld ;-)

Kan kun anbefale at købe en K100

Hilsen
Alex
K100RT
Falster
 
Besvaret af Erik Petersen den 02-08-2008
Hej Søren

Kneder fint til det begrænsede budget til MC legetøj. Familie, hus og have, ferier osv svo tager sin del.
Mit budget er nogenlunde som dit og jeg har været forbi
noget Yamaha og Honda, men som du havde jeg også et svag punkt for K100 serien.
Min har nu løbet knap 116000 km og lyder og kører fortsat
som en drøm. Som Alex skriver: rolig, elegant og ganske hurtig hvis man vil det. Den har altid kræfter.

Politiet drev disse K100'ere op til 250000 km, så du skal
ikke være så bekymret for kilometertal, men selvfølgelig
kan der opstå slid, men det går ikke så hurtigt som på
østens maskiner.

Man står lidt af "ræset" af den vildeste racer, fartstriber
og gejl og bevæger sig over i en verden hvor stil renhed
og elegance er på et lidt andet plan.
I kørende stand hører man en sagte brummen kombineret
med den lidt eksklusive BMW fløjte lyd.

God fornøjelse med jagten på BMW

Mvh
Erik, K100RS
 
Besvaret af Claus Sørensen den 02-08-2008
Hej Søren,

Husk når du skal købe brugt, så gælder det om at købe det absolut bedste du har råd til !!!!
Lad være med at tro at du sparer penge ved at købe en billig brugt, som så kommer til at koste dig forholdsvis meget mere i reservedele, tid og måske mekanikerregning.

De sidste 10-20 tusinde kan være godt givet ud. Bare et godt råd. God jagt - har selv en K1100RS og den kører som en drøm. Der er et sted på nettet en historie om en mand der kørte mere end 1 mio. km på en k75, så hvis du passer på din K cykel, så burde du have dejlig cykel i mange år fremover.

Mvh Claus
PS: Husk at gashåndtaget sidder imellem ørerne!
 
         

 
Søgning
 
Søg i følgende emne: Generelt
 
BMW MC Klub Danmark     Medlem Kontakt
         
 
BMW Race Marshall
 
Ansvar
Cookies
Ophavsret
Privatlivspolitik
Log ind og få fuld funktionalitet ...
Log ind
Glemt adgangskode?
 
 Formanden
 Kassereren
 Medlemsbladet KI
 Webmaster
 
 22 10 11 35
 Kim Pedersen, formand
         
 
Adgang for medlemmer
 
Udfyld medlemsnummer og adgangkode

Glemt adgangskode?

 
Glemt adgangskode
 
Udfyld dit medlemsnummer,
så sender vi din adgangskode.
 
Glemt adgangskode