Forum Arkiv - Generelt
 
         
Oprettet af Carsten R. Krogh den 02-10-2008
R1100RT vs. R1150RT
Hej!
Kan lidt mere erfarne BMW-folk komme med lidt inspiration: Jeg lurer på om valget skal falde på en 1100'er med 10.0Km eller en 1150'er med 22.5Km på klokken??? Begge maskiner naturligvis i nydelig stand, men hvad skal jeg evt. være på vagt over for og er der noget, der taler mere for den ene end den anden?
Pyh, hvor er der svært at være forelsket i min alder.... ;-)
M.v.h.
 
 
 Svar
 
Besvaret af Peter K. Riber den 03-10-2008
Ja, du sku ta og prøve en RxxxxGS-model......så er du leveret og ved hvilken model du skal ha.....eller måske - i sjældne tilfælde - hvilken model du ikk ska ha (-;
Men prøv den, du vil undre dig over du ikke selv kom på ideen....hehe og go weekend
bmwenliGSt
Peter
 
Besvaret af marius iversen den 03-10-2008
Salgsgas !!
...........og du kunne jo lade din kærlighed gå ud over denne her:
http://www.dba.dk/asp/soegning/detail.asp?annonceid=56149169
(eller sidste side i salgsannoncerne)
Go´ weekend til forelskelse.
;O)
 
Besvaret af Birger Tetler den 04-10-2008
Hej Karsten
Jeg har selv været ejer af begge maskiner og synes, at det er et rigtig godt valg.
Jeg havde først en sort R1100 RT som havde kørt 20.000 da jeg overtog den. Det var en super dejlig maskine. Jeg havde den i to år og var efterhånden kommet op på 53.000 km uden et eneste problem, da der kom et tilbud om at erhverve en ny R1150 RT for 202.000 kr. Jeg fik en rigtig god byttepris og var slet ikke i tvivl. 6 trins gearkasse, dobbelttænding, helintegralt bremsesystem og samtidig en lidt mere moderne næse.
Dobbelttændingen kunne mærkes og bremseforstærkeren var et hit og bremseforstærkeren gjorde, at den simpelthen stod på stedet. Det var ikke dårligt på den gamle, men dette var i en klasse for sig. Der er flere som ytrer sig negativt om helintregralen, men jeg synes udelukkende det er en vanesag. Jeg har aldrig haft problemer med det.
Eneste problem jeg havde - men det var også stort og jeg har hørt andre sige det samme - er momentet omkring den 6-trins gearkasse. Når man kørte 80 (hvilket er en meget normal hastighed herhjemme) lå den lige imellem 5. og 6. gear. Især med min kone bagpå var det dødirriterende, så hvis du skal bagsædepassager på ofte, skal det lige overvejes en gang.
Når jeg ser tilbage var jeg egentlig mest glad for min R1100RT - men det var jo også den første BMW jeg havde, så ... Bremsesystemet og dobbelttændingen (efter 2004 mener jeg - tjek det lige da det er et must på en R1150 - er en super forbedring. Ligeledes er næsen jo noget mere moderne!!! Det er også en smagssag.
Jeg håber, at dette kan hjælpe dig
Mh
Birger
R1200C
 
Besvaret af Carsten R. Krogh den 04-10-2008
Tak for responsen - så føler man sig velkommen!
Jeg har skam kigget lidt på GS, men synes den er for åben. Overvejelserne går også lidt i retning af en lille ferietur sydpå til sommer, så det skulle jo ende med en tourer. Valget er faldet på en R1150RT fra '01 med 22.0Km på klokken der næsten står som ny. Der er sidetasker til den men ingen topbox - til gengæld er der så startspær på den, hvilket jo også er værd at tage med i beslutningen.
Fruen var ikke til at trække i BMWenlige tanker, så hun har fået sig en Yamaha istedet, om end det også er en fin maskine. Vi ser ser begge frem til at møde jer på vejene!
 
Besvaret af Kristian F . Møller den 05-10-2008
Hej Carsten,
Jeg havde fra 1999 til 2006 en ny R1100RS, som jeg kørte 90.000 km. på, og jeg var MEGET tilfreds med hende.
Hos Jes Egeskov i Rødovre fik jeg mulighed for i 2003 at låne en ny R1150RT et par timer. Pragtfuld maskine.
Jeg var lige ved at udskifte, men gjorde det ikke. Pengene!
Der sker mange ting i teknikken på BMW-MC-ere inden for få år. Så jeg kan kun anbefale dig at købe en R1150RT.
Jeg kigger stadig efter sådanne på vejene, selv om jeg nu kører en K1200RS tilbageført til DK fra USA pga salgssvigt, som jeg købte billigt hos Expedit i Ølgod efter produktionsophør i 2004.
Den kunne ikke sælges mere i USA pga K1200S, der kom i 2005.
Bimmertvillingen Kristian
 
Besvaret af Søren Håkan den 15-10-2008
hej Carsten - tillykke med cyklen.
En væsentlig forskel på R1100/1150RT, der ikke er blevet nævnt, er kørelyset, der på 1150 er blevet utrolig meget bedre. Efter en sæson med R1100RT skiftede jeg til en brugt R1150RT/2004 (8.000 km) for 3 somre siden (tæller siger nu på 38.000) og skiftet er bestemt ikke forbrudt. Har ikke fornemmet noget 80km/gear-problem og er iøvrigt rigtig glad for det 6. gear - især ved motorvejskørsel.
hilsen Søren
 
         

 
Søgning
 
Søg i følgende emne: Generelt
 
BMW MC Klub Danmark     Medlem Kontakt
         
 
BMW Race Marshall
 
Ansvar
Cookies
Ophavsret
Privatlivspolitik
Log ind og få fuld funktionalitet ...
Log ind
Glemt adgangskode?
 
 Formanden
 Kassereren
 Medlemsbladet KI
 Webmaster
 
 22 10 11 35
 Kim Pedersen, formand
         
 
Adgang for medlemmer
 
Udfyld medlemsnummer og adgangkode

Glemt adgangskode?

 
Glemt adgangskode
 
Udfyld dit medlemsnummer,
så sender vi din adgangskode.
 
Glemt adgangskode