Forum - Teknik - K-modeller
 
         
Oprettet af Lars Kiholm den 11-04-2011
Lysende olielampe - K 1200 RS -97
Efter jeg nu har fikset dødmandsknappen og cyklen igen kan starte opstod der desværre en ny opgave. Efter ca. 30 km's kørsel begynder olielampen, at gløde og efter endnu et par km's kørsel lyser den konstant. Jeg stopper et par minutter, starter og køre så kun få meter før den igen begynder og gløder for derefter at lyse konstant igen.

Det ser ud som olietrykket bliver for lavt når motoren bliver varm, idet der ikke er problemer med kold motor.

Jeg har i år skiftet til Castrol Power 1 fuldsyntetisk 10W - 50.
Er der nogle som har erfaring med denne olie, idet jeg har den mistænkt for at blive for tynd når motoren bliver varm, eller er det måske olietermostaten som er defekt.

 
 
 Svar
 
Besvaret af Lars Bork den 11-04-2011
Kære Navnebror.
Jeg har ligesom dig kørt med denne olie, og har til forskel til dig ikke haft nogle problemer med den.
Jeg er dog blevet orienteret om at denne olie er udviklet til den nyere K1200s som har vådkobling, og har derfor nogle additiver som skulle være gavnlige til denne model.

Jeg kører PT med Castrol TWS 10W60 som er BMW anbefalede olie til min MC.


MHT. Kontakten vil jeg anbefale at du tager en snak med din MC pusher, hvis ikke han kan hjælpe kan du evt. kontakte søren Westergaard, se hjemmeside nedenfor.

Følgende link er tilknytte dette indlæg:
http://www.vestergaardmc.dk/
 
Besvaret af Lars Kiholm den 11-04-2011
Hej Lars

Jeg er også af anden kilde blevet anbefalet Castrol TWS 10W-60, som er specielt udviklet til BMW's højtydene bilmotorer.

Jeg vil prøve denne "nye" olie ligesom jeg skifter oliefilteret, for at få resterne af den"gamle" olie helt ud af systemet. Hvis dette ikke hjælper må jeg nok ty til Søren Vestergaard.
 
Besvaret af Henrik Schultz den 11-04-2011
Kære Lars K.
Du kører ikke på den kværn,førend du får målt olietrykket.Om så du hælder billig olie fra Harald på,må den ikke lyse ved lunken motor.Det kan være indikatoren,men kontroller,at du ved oliefilterskift har fået den gamle gummiring med ned.I modsat fald har du 2 ringe deroppe og det bliver utæt med fald i olietrykket.Så check det gamle filter først,er der en gummiring ?
TWS er en fin olie !!
Hilsen Henrik.
 
Besvaret af Bjarne Klit den 11-04-2011
Hej Lars
Du kan følge nedenstående link for at se hvad Castrol skriver er den bedste olie til din motorcykel. Den kan faktisk køre på den samme som en rigtig BMW.

MVH Bjarne Klit



Følgende link er tilknytte dette indlæg:
http://www.castrol.com/castrol/iframe.do?categoryId=9036055&contentId=7066679
 
Besvaret af Lars Kiholm den 12-04-2011
Hej

Jeg har naturligvis kontrolleret oliefilteret's gummering og der var kun en, og filteret var ikke løst.
Olien blev jeg anbefalet af en BMW MC mekaniker, som påstod at den olie jeg havde hældt på var specielt udviklet til motorer med vådkobling (fx. BMW K 1200S)og derfor ikke så egnet som den førnævnte TWS 10w-60.

Det skal nævnes at cyklen kun har kørt 60000 km, så det er næppe oliepumpen som er opslidt - men teori kan være et defekt oliefilter, eller aditiver fra olien (som er udviklet til vådkobling), eller olietermostaten (som skal åbne ved 85 grader) der er defekt således olien ikke bliver tilstrækkeligt afkølet og dermed tynd.
Jeg arbejder videre på sagen - og sikre mig naturligvis at olietrykket er ok.


 
Besvaret af Torben Bonne Jensen den 12-04-2011
Hej Lars.
Du skal have målt olietrykket.. med et manometer. Det kan være din olietryksindkator som er "svimmel".

Det er et must du er helt klar over hvorfor den gløder/lyser.
 
Besvaret af Lars Kiholm den 17-04-2011
Hej

Tak til alle for de gode råd.

Jeg er nu igen kørende - fejlen var en olieslange som var faldet sammen (stoppet), således motorolien ikke kunne nedkøles og olien efterfølgende blev for tynd.
Ved kold motor var olietrykket ok, men når motoren blev varm faldt olietrykket til under 0,5 bar, hvorfor olielampen først begynder og blinke efter nogen tids kørsel. Jeg har renset olieslangen til oliekøleren, samt oliesien og skiftet til Castrol 10w-60 og skiftet oliefilteret, efterfølgende er olietrykket nu konstant på ca. 1,5 bar.
Jeg købet cyklen sidste år med 55000 km på klokken, på dette tidspunkt skiftede jeg olie og oliefilter, olien Shell Helix Ultra 5w-40, anså jeg og være en passende olie til denne maskines motor, og den kørte da også uden problemmer sidste år.
I år skiftede jeg så til Castrol Power 1 10w-50 på anbefaling af et autoriseret BMW MC værksted. Om det er denne olie (som er specielt fremstillet til motorer med vådkobling) som ikke kan sammen med Shell's Helix Ultra, ved jeg naturligvis ikke, men et er sikkert olie er ikke "bare" olie i disse højtydende motorer, så mit råd er pas på med at eksperimentere for meget med olien.
 
Besvaret af Henrik Schultz den 17-04-2011
Hej Lars.
Jeg forstår ikke det,du omtaler med en stoppet olieslange.
Et olietryk på kun 1,5 bar med 150 i timen,det er21 psi.
Jeg mener olieovertryksventilen åbner ved 78 psi,altså 5,5 bar.Det skulle den da helst kunne lave,om ikke andet så ved kold motor,så jeg ville sørme få det målt af en fagmand.
Det koster altså en motor,hvis du fyrer den af med for lavt olietryk.
Hilsen Henrik.
 
Besvaret af Lars Kiholm den 18-04-2011
Hej Henrik

Ja, det lyder som et meget lille olietryk og det er det da også hvis det kun var 1,5 bar, det rigtige er naturligvis 5,1 bar, jeg fik blot ikke læst korrektur inden jeg sendte den.

Olie slangen var stoppet med slam lige som oliesien i bundkarret - det har vi også oplevet på nogle af VW's modeller som ikke kørte med den korrekte olie.

Jeg har som beskrevet ikke haft den fra ny, men købt den brugt og jeg ved derfor ikke hvilken olie der tidligere har været fyldt på, men den er tidligere blevet serviceret hos forskellige værksteder i Nordtyskland (jeg har brugt importeret den) bl.a. hos G. Wilhelmsen i Oeversee.
 
         

 
Søgning
 
Søg i følgende emne: Teknik - K-modeller
 
BMW MC Klub Danmark     Medlem Kontakt
         
 
BMW Race Marshall
 
Ansvar
Cookies
Ophavsret
Privatlivspolitik
Log ind og få fuld funktionalitet ...
Log ind
Glemt adgangskode?
 
 Formanden
 Kassereren
 Medlemsbladet KI
 Webmaster
 
 22 10 11 35
 Kim Pedersen, formand
         
 
Adgang for medlemmer
 
Udfyld medlemsnummer og adgangkode

Glemt adgangskode?

 
Glemt adgangskode
 
Udfyld dit medlemsnummer,
så sender vi din adgangskode.
 
Glemt adgangskode