Forum - Teknik - R-modeller
 
         
Oprettet af Jens Vadet Poulsen den 16-02-2012
R1150RT
Jeg er i ved at tage tilløb til køb af ny bimmer og har kastet kærligheden på en R1150RT, men gode venner med BMW erfaring fraråder mig af to grunde.
Dels fordi man ikke fik løst problemet med ujævn motorgang ved konstruktionen med dobbelttænding.
Og dels fordi de ikke mener at delintegralbremserne er en god opfindelse.
Kan jeg få tilbagemeldinger fra de af jer der har erfaring med denne model.
På forhån tak.
venlig hilsen
Jens Vadet Poulsen
 
 
 Svar
 
Besvaret af Boye M. Wildt den 16-02-2012
Dine gode venner er nok bare misundelige ;-)
Spøg til side, men de har ret i noget af det.
Da jeg havde R1150RT var jeg også irriteret over den nykkende motorgang ved området 2000 til 3000 omdr/min.
Jeg fik monteret en Powercommander som er udviklet netop til denne model. Så blev det en helt anden cykel at køre på.
Du skriver delintegral. Du mener vel fuldintegral?
Min havde fuldintegral bremser, hvilket vil sige at uanset om du bruger håndbremsen, eller træder på fodbremsen, så bremser du samtidig på begge hjul.
Det er heldigvis ændret på R1200RT, til delintegral, som betyder at håndbremsen virker på begge hjul, men fodbremsen kun virker på baghjulet.

Hvis man er en erfaren motorcyklist, og kører lidt for stærkt gennem et sving, og opdager der ligger lidt grus, kan det være fatalt at bremse med forhjulet.
Hilsen
Boye
K1300GT
 
Besvaret af Birger Tetler den 16-02-2012
Hej Jens
Jeg har efterhånden haft en del bimmere - 1100rt, 1150rt, 1200gt, 1200c. Altså alt lige fra fart til komfort og så også lige cruiseren. Da denne blev for træls og vi ikke var færdige med at køre mc, valgte vi så efter komforten, og her var valget meget simpelt - 1150rt selvfølgelig.
Både jeg og min kone sidder fortræffeligt og jeg har overhovedet ikke mærket til nogen ujævn motorgang - det er modellen fra 2005 og altså med dobbelttænding.
Mht. bremsesystemet har jeg aldrig haft problemer med det. Tværtimod er det fedt at være vidende om, at den bare står, når den skal.
Min første 1150 havde lange ture til fx Kroatien over alle alpepas og også Norge i fjeldene, og her kørte den fortræffeligt.
Altså - jeg kan varmt anbefale denne mc.
Mh
1150 rt kører Birger
 
Besvaret af Lars Mikkelsen den 16-02-2012
Hej Jens

Bremsekraftforstærkeren, som både R1150 og R1200 modellerne var udstyret med indtil 2008, har der været en del debat om. Nogen mener, at man mister noget af følingen med bremsen, nogen finder den aggressiv, og endelig har der været omtalt en del fejl på bremseforstærkersystemet.

Det bedste du kan gøre, for at se, om R1150RT er mere end kærlighed ved første blik, er at få prøvekørt den. Og prøv gerne flere forskellige eksemplarer af samme model, så du har noget at sammenligne med. BMW forhandlerne plejer bestemt ikke at have noget i mod, at låne både nye og brugte motorcykler ud til prøvekørsel .
Venlig hilsen
Lars Mikkelsen
R1200GS
 
         

 
Søgning
 
Søg i følgende emne: Teknik - R-modeller
 
BMW MC Klub Danmark     Medlem Kontakt
         
 
BMW Race Marshall
 
Ansvar
Cookies
Ophavsret
Privatlivspolitik
Log ind og få fuld funktionalitet ...
Log ind
Glemt adgangskode?
 
 Formanden
 Kassereren
 Medlemsbladet KI
 Webmaster
 
 22 10 11 35
 Kim Pedersen, formand
         
 
Adgang for medlemmer
 
Udfyld medlemsnummer og adgangkode

Glemt adgangskode?

 
Glemt adgangskode
 
Udfyld dit medlemsnummer,
så sender vi din adgangskode.
 
Glemt adgangskode