Forum - Teknik - K-modeller
 
         
Oprettet af Torben Kjærgaard Eickhardt den 15-03-2012
ABS udfordring
Hej Bimmervenner
Det er med både glæde og lidt ærgelse at jeg er fløjet i blækhuset.

Glæde, fordi jeg allerede har kørt over 670 km siden 1. marts på min skønne k1200rs. Hold da kæft hvor den dog spinder.... det er bare fedt, godt med tøj på og så der ud af :-)

Men :-(.....
Min bremser, eller rettere, abs´en driller. ABS-lampen, den blinker langsomt ved start, det er jo ok og ind i mellem blinker ABS-lampen alt alt for hurtigt, plus den røde lampe med et udråbstegn, den der sidder lige ved siden af ABS-lampen, har det også med at lyse ind i mellem.

Nogle gange er det ABS-funktionen der er sat ud af kraft, nogle gange er bremseforstærkeren der er død. Cyklen kan heldigvis altid bremse, når fejlene sætter ind.

I en eller flere tråde, her på debatsiden, har lignende problemer været debateret. Så, kære venner, vær rar, fat pennen og hjælp mig.

Det ka´ være printet, for ofte kommer ABS-funktion og bremseforstærker funktion tilbage når jeg slukker maskinen og starten den igen. Nogle gange først efter mere end et forsøg.

Maskinen er fra 2001 og har kørt 37.000 km, kan printet allerede være ståetaf ??

Alligevel, på trods, glade hilsner fra en lykkelig ejer af en k1200rs
 
 
 Svar
 
Besvaret af Claus Peter Lorenzen den 15-03-2012
Ja det er da lidt "øv" men hvad siger BMW værkstedet?
Har du haft samme problem sidste år?
 
Besvaret af Henrik Schøtt den 15-03-2012
Jeg ved ikke umiddelbart, hvad det kan være, men jeg bliver lige nød til at fortælle, at en af mine kollegaer (K 1200 GT) havde næsten samme problem sidste år efter vores årlige tur til Hartzen !
Efter turen ville han give maskinen den helt store vasketur og her kom han åbenbart til skubbe en smule til stikket som er monteret på bremsepedalen.
Både hans ABS og bremseforstærker opførte sig fuldstændig underligt efterfølgende !
Det ku jo være, bare sådan en helt simpel og lille ting :-)
 
Besvaret af Torben Kjærgaard Eickhardt den 16-03-2012
I forgårs var jeg lidt nede, idag er jeg helt oppe :-)

Torben Bonne Jensen ringede til mig i går aftes og tilbød sin hjælp. Idag hjalp han og de efterfølgende 60 km forløb helt uden problemer....

Hvilken hjælpsomhed, TAK for det Torben :-)

Og samtidig hyggeligt at møde både dig, Torben og en af dine bimmervenner.

Hvad blev der så foretaget af indgreb på min fine k1200rs, for at genskabe stabiliteten i bremsesystemet...
En pc med nødvendigt fejlsøgningssoftware blev tilkoblet bmw´en, fejmeldinger udlæst og derefter nulstillet.

Den nemme og billige metode, som Torben sagde. Så må tiden vise hvad der efterfølgende sker. Jeg har brugt / misbrugt mc´ens bremser, slukket og tænde maskinen.

Ingen fejlmeldinger og bremserne fungerer perfekt.

Endnu en gang stor TAK til dig, Torben

Glade hilsner fra en lykkelig ejer af en k1200rs
 
Besvaret af Torben Kjærgaard Eickhardt den 16-03-2012
....og tak til Claus og Henrik for opmærksomhed og opmuntrebde ord :-)

Glade hilsner Torben
 
Besvaret af Søren Jensen den 17-03-2012
Har selv været meget glad for min K 1200 RS og den glæder forhåbentlig også dens nye ejer. Men som et kuriosum til din historie, så havde jeg lige fået den og der var alskens mærkelige elektriske fænomener og udfald, periodiske fejl. Blinklys, der ikke virkede, forlygte, der blinkede og gik pludseligt ud (sådan noget opdager man i mørke!), spedometer, der stod i 0 o.m.a. Jeg var også helt nede (havde lige købt den) og så er man tilbøjeglig til at frygte det værste, nyt ledningsnet var min første tanke. Men altså, enden på det hele var, at kullene i startmotoren skulle skiftes! Overraskende løsning, men tilsyneladende går alt strøm ned over startmotoren (spørg mig ikke mere om det). Men bare så du ved det, hvis du skulle opleve noget lignende :) PS Torben og Robert er rigtig gode klubkammerater, der er super hjælpsomme og dygtige, det har jeg også nydt godt af
 
Besvaret af Kristian F. Møller den 17-03-2012
Det var da da godt, at dit problem blev løst
Du skriver, at via elektronisk måleinstrument blev fejlmeldinger udlæst og nulstillet, og så var alt ok.
Er det elektroniske måleinstrument så avanceret, at det kan reparere elektroniske fejl?
Hvis sidstnævnte er tilfældet, tager jeg hatten af for den digitale udvikling endnu en gang.
Kristian K1200RS
 
Besvaret af Torben Kjærgaard Eickhardt den 19-03-2012
Hej Kristian
Ja, det er bare super godt at bimmeren igen køre fejlfrit. Om jeg tør tilskrive pcéns softwear og Torbens fingersnilde i forhold til at kunne reparere elektronikken, nok ikke helt. Og det til trods for andres rosende ord om Torben og Robert.

Det ville nok være en tilsnigelse at påstå at måleudstyret kan trylle, men nulstille fejlene, det ku udstyret.

Så må tiden så vise om samme fejl dukker op igen, når der ikke er foretaget et "mekanisk" indgreb...

Tak til dig Søren for din historie og for en husker, såfremt de elektriske installationer på mc én skulle drille.

Glade hilsner fra en k1200rs ejer, der ser frem til 15 grader midt på ugen...
 
Besvaret af Søren Jensen den 21-03-2012
Jeg fristes til at fortælle endnu en anekdote fra min tid som K1200RS ejer. Jeg havde kørt de ca 1400 km til Trondheim gennem til tider øde og uvejsomt terræn. Dagen efter ankomsten til Trondheim skulle jeg så imponere min bekendt med en lille tur på MC. Efter ca 3 km dør cyklen pludseligt og uventet. Der står vi så i vejkanten i byen og begynder at svede tran. En dejlig varm eftermiddag. Kammeraten tager hjem, jeg ringer efter vejhjælp og efter ca halvanden times ventetid blev jeg så kørt de ca 2 km ned til et autoriseret værksted. Efter lukketid, forstås. Næste dag får jeg besked om, at de ingen fejl finder på cyklen. Jeg fortæller, at jeg lørdag skal hjem med konen bagpå og turen går over højfjeldet. Værkføreren bedyrer, at cyklen ikke fejler noget (compugterdiagnostik! Fuld tillid). Nå , jeg henter min MC og den kører også pænt de 5 km til hotellet. Næste dag skal jeg hente fruen i lufthavnen og bagefter til Rørås. Efter 6 km, midt i en tunnel, går spedometeret og omdrejningstæller i 0 og kort tid efter dør maskine igen!. Jeg havner i en ”lomme” i tunnellen (tænkte på det i sidste uge efter busulykken i Schweitz) og måtte bruge nødtelefonen. Nu gik der kun 10 minutter før hjælpen var der. Tilbage til samme værksted, en flov værkfører med bøjet hoved. Fruen måtte selv finde ind til centrum med flybussen, mens jeg ventede på cyklen. Der blev i hast ladet et nyt batteri og sat i. Og med nogen tvivl i sindet kastede jeg mig så ud i turen hjemover ad den planlagte rute. Vi havde ingen nye episoder og de næste 20.000 km var der ingen problemer, så diagnosen lod til at være rigtig, et defekt batteri. Bagefter kunne jeg kun prise mig lykkelig over, at det lige var i byen og ikke på højfjeldet, jeg gik i stå. Og fruen valgte at køre med frem for at tage flyet retur:)
 
Besvaret af Kristian F. Møller den 22-03-2012

Min erfaring på mine bimmere gennem årene er, at man skal udskifte batteriet efter 3-4 år. Beskeden udgift i forhold til de andre udgifter du har på din bimmer.
 
Besvaret af Torben Kjærgaard Eickhardt den 26-03-2012
Hej Søren
Jamen, jo flere erfaringer der øses ud af, jo mindre bøvl bør vi andre glade k1200rs ejere blive udsat for.

Mit batteri er formodentligt tip top, idet det har stået til opladning og vedligeholdelse hele vinteren. Bimmeren starter også som en sveske hver gang :-)

Men tak for erfaringer og godt at turen endte lykkeligt også med fruen bag hejm...

Glade hilsner en k1200rs ejer
 
Besvaret af Peter Olesen den 25-05-2012
Hej Torben og andre k 12 venner
Jeg havde akkurat samme fejl sidste år. På en tur til eifel i sydtyskland og en tur på Nurburgring begyndte ABS lampen og lampen ved siden af, jeg tror det er noget med bremser generelt, at blinke og bremseforstærkeren satte ud, således jeg selv skulle bremse maskinen (det vil sige " virkelig tage fat" ) jeg kørte på værksted.
Her sagde de at det kun kunne være to ting. Enten var det batteriet eller også var det printet. Var stået af. Jeg fik nyt batteri, da det cer den billigste del (kr. 2000 - print ca. Kr 15000) 10 km senere gentog dét hele sig. Jeg sprang over turen på Nurburgring og havde fejlen hele turen.
Vel hjemme igen var jeg hos Spedit i Farum 3-4 gange, hvor der blev taget udskrift og den blev nulstillet. Lige meget hjalp det. Så var jeg hos Søren i Ejby, han mente også at det var printet der skulle skiftes. Vi aftalte at han skulle se efter et brugt i Tyskland over vinteren, og så kunne han skifte det i foråret. Jeg har d.d. Kørt ca. 2500 km i år og fejlen har ikke vist sig endnu! Hvad sker der lige ? Det er meget ubehageligt, da jeg hele tiden forventer at det vil ske igen... Hvad gør man ?
Hilsen Peter. Nb. Har tidligere had et indlæg om dette her på siden.
 
Besvaret af Torben Kjærgaard Eickhardt den 31-05-2012
Hej Peter

Den gode Torben Bonne ved Års har tryllet m.m. og har været med til at der er blevet rettet et par fejl på min k1200rs´er.
Men ABS problemet er der stadig. Dog kan jeg fjerne fejlmeldingen ved at slukke mc´en og tænde den med det samme igen. Selvtestningen udføres med blib og båt korrekt hver gang og derefter kan jeg trille roligt videre, for ABS og bremseforstærker fungerer fint igen.
Fejlmeldingen kommer helt uden nogen form for mønster, bare pludseligt.
Kan det virkelig passe at BMW ikke har "mod" til at gå dybere ind i denne problematik og finde en permanent løsning til os glade k1200rs ejere ??
For som du så rigtig skriver Peter, vi køre bare og venter på at fejlen melder sig igen.
Hvis print eller ABS enheden skiftes, hvad så med disse nye komponenter, er der alligevel fare for fejl igen ?? Eller er "fejlen" fundet og rettet i nye reservedele, de er jo ikke gratis....
Jeg overvejer at få skiftet bremsevædsken ud med en dot 5,1 (tror jeg nok den hedder, silikonebasis) til vinter hvis fejlen fortsætter med at melde sig. Har ladet mig fortælle at en anden lidelsesfælde har foretaget en sådan operation og køre uden fejlmeldinger på 2. eller 3. år. Men det er jo ikke den optimale løsning, idet mc´ens tekniske foreskrifter anviser en anden bremsevædske.
Iøvrigt kan jeg fortælle, at der er en hel del med lignende udfordringer ude i den ganske verden, ifølge internettet....
Mon ikke der findes en løsning, kære BMW importør :-)

Jeg vil berette om hvad der måtte ske med denne udfordring lige så snart jeg har hittet en løsning, så du Peter og alle de andre kan få en problemfri kørsel på den ellers så pragtfulde maskine.....

Ses derude :-)

Glade og venlige hilsner Torben
 
Besvaret af Claus Danielsen den 02-10-2012
Min K 1200 GT har samme problem 1 ud af 10 starter, fejlen er aldrig opstået under kørsel heldigvis da.
Vil selvfølge også gerne høre om en løsning

MVH

Claus
 
Besvaret af Hans Frederiksen den 02-10-2012
Hej Torben,
En ting du skal være meget opmærksom på er dine bremselyskontakter på hånd og fodbremse.
De skal være justeret sådan at de aktiverer bremselys før at de aktiverer bremseforstærker. Hvis du aktiverer bremseforstærker før dit lys får du fejlmelding.
Hilsen Hans.
 
Besvaret af Torben Kjærgaard Eickhardt den 03-10-2012
Hej Claus og Hans

Tak for jeres respons på min udfordring med ABS´en på min K1200RS.

Det er nu blevet til næsten 7.000 km, herlige km, siden anskaffelsen 10. måned 2011. Det er bare den bedste "investering" jeg har gjort for mig selv.

Men ABS´en driller stadig, nogle gange 1-2 gange på en tur, ofte er det lige efter en nedbremsning. Måske et mønster. Jeg er så "dum" og måske lidt træt af fejlen, at jeg har eksperimenteret med måden hvorpå jeg slukker og tænder for maskinne og er kommet dertil hvor jeg, i rolig fart, slukker og tænder mc´en, for at få "slukket " fejlen uden at gøre stop. Vovet og dumt, tja...

Mc´ens bremser får tæv hver gang jeg triller, blokere bremserne, for, som Torben Bonne fra Års siger, måske kan det motioneres væk. Det har desværre ikke hjulpet.

Men rådet om justeringen af for- og bagbremserkontakter således at det er bremselyset og ikke bremsekraftforstærkeren der først aktiveres, er nyt. Det skal undersøges om det ku´ være en kilde.

Hvis det er en mekanisk defekt, kan ABS-enheden sendes til Japan til rep. for få midler. Muligheden er læst på klubbens debatforum. Jeg finder lige siden med info og sætter den ind senere. Ligeledes har jeg erfaret, at et tysk firma kan udføre fejlfinding, rep og test af ABS enheden. For en sum på ca. det halve af hvad en ny koster. Link nederst på indlægget.

Er der nogen der har kontaktinfo / navn til en person hos BMW-importøren? Det ku´ være interessant at komme i dialog med dem. Og er der nogen der ved hvorfor bremsevædsken ikke må være en dot 5.1?

Jeg må se hvad vinteren i det lune værksted må vise. Det ku´ være skønt at komme på landevejen til foråret uden fejlmeldinger.....

Ha´ en rigtig god vinter, kære mc-venner. Måske ses vi til et interessant arrangement i vinterens løb.

Meget glade hilsner fra en glad ejer af en K1200RS´er :-)


http://rhelectronics.de/de/reparatur-steuergeraete/geraete-suchmaschine/
 
Besvaret af Claus Danielsen den 09-10-2012
Hej Igen

Jeg har været ude at teste nogle af de mange tip der er kommer her på sidden, MC fejlede i søndags en enkelt gang og jeg kunne konstatere at aktivering af fodbremsen forsvandt fejlen, så det vil jeg gå videre med.

MVH

Claus
 
Besvaret af Torben Kjærgaard Eickhardt den 09-10-2012
Hej Claus

Idag til morgen trillede jeg på arbejde på nakken af mc´en. Efter ca 1 km kørsel kom fejlmeldingen, ABS lampen og lampen med udrupstegn ved siden af blinkede. Tænd / sluk og alt fungerede perfekt igen, lidt træls...

Bremserne fungere iøvrigt særdeles godt, det skal der ikke herske tvivl om, mc´ bremser så øjenæblerne er ved at poppe ud af hovedet, når ankeret for alvor kastes.

Jeg har fået udlæst fejlmeldingen pr computer og den går på at trykket til bagbremsen er for stort... der er ikke noget der føles unormalt mht. bremsetryk til bagbremsen...

Hvad gør vi... os der har et bremsesystem der driller.

Jeg foreslår, at alle der har en "udfordring" med ABS-enheden og bremsekraftforstærkeren på deres mc, uanset BMW-modelbetegnelse, sender historikken bag fejlen, til mig.

Fx.: Hvornår den er opstået, hvordan mc´en agerer ved fejlmelding, hvad har man gjort for at få et billed af om der er et reaktionsmønster, hvilke udtalelser er ekspertisen kommet med (autoriserede forhandlere, importøren, mc-venner) hvad er der fundet af info om emnet i div. tråde på hjemmesider der skrives af BMW´ister, ved nogen om en ny ABS´enheden / bremsekraftforstærkeren har / får (alt ka´slides, jo, jo) samme symptomer, er det bare "os" der er uheldige at have en "sjælden maskine".... hvor gammel er din mc, hvor mange km har den kørt, osv.

Skriv til:
te58@hotmail.dk

Jeg prøver gerne at skabe et "mini" overblik...

For tiden er jeg lige så stille begyndt at samle info på nettet og det er ikke kun dig og mig der bøvler lidt med bremsesystemet.

Glade mc´hilsner Torben
 
Besvaret af Kjeld Johansen den 19-10-2012
Hej Torben
Dot 3, 4 og 5.1 er samme type bremsevædske, kun kogepunktet er forskelligt, højest for 5.1. Dot 5 er siliconebaseret og må ikke blandes med de andre. Hvis du skifter ud til dot 5, skal hele bremsesystemet renses inden.
Jeg har en R1100RS, ABSèn blinkede af og til uens ved start, men efter laderen kommer på hver tur, er problemet forsvundet. Det er et BMW batteri der sidder på og jeg har ladet mig fortælle at BMW´s batterier ligger nogle tienedele volt under andre batterier og det kan ABSèn mærke og kommer derfor med en fejl,åbentbart på min.
Mvh. Kjeld J.
 
Besvaret af Torben Kjærgaard Eickhardt den 21-10-2012
Hej Keld
Tak for din info.
Opladning af batteriet efter hver tur i det grønne, har jeg ikke prøvet og ideen skal ikke forblive urørt.

Bremsevædskeproblematikken er der heldigvis en del venlige klubmedlemmer der har "løftet en pegefinger" om.

Tak for disse "venlige fingre" :-) Der vil ikke ske en omskiftning til andet bremsevædske, uden meget, meget nøje overvejelse.

Er der nogen der har kendskab til følgende BMW Mororrad Service Bulletin´er:

nr. 61 002 00 (024) Technical Hold - K1200RS ABS Control Unit Ground Wire, dateret 25.05.2000

nr. 34 001 02 (012) Integral ABS modulator - R1150RT, dateret Marts 2002

nr. 34 003 03 (021) Modifications to Integral ABS modulators -K1200LT, dateret April 2003

nr. 34 006 03 (042) Modifications to Integral ABS modulators R and K models with Integral ABS, dateret July 2003


Er der nogen der ved hvad betegnelsen IABS betyder, når det står i forbindelse med en tekst der handler om bremse modulatoren ??

Indeholder bremsesystemet på en R1150RT og en K1200LT komponenter, der er magen til de der sider på en K1200RS ??


Jeg har en mc der trænger til en kærlig hånd, vand og sæbe m.m. ha´det godt til vi ses på landevejen.

Glade hilsner

Torben

 
Besvaret af Søren Jensen den 21-10-2012
Hej Torben. Disse "BMW Mororrad Service Bulletin´er", hvor finder du dem?
 
Besvaret af Torben Kjærgaard Eickhardt den 21-10-2012
Hej Søren

Sætternissen har været på spil....

Disse "BMW Motorrad Service Bulletin´er", skulle der ha´stået, sikkert også opfattet som sådan.

De er fundet ved intens søgning på internettet.

Det er dejligt med en god kummunikation om emnet og jeg er glad for din interesse. For at komme rundt i så mange kroge som muligt, kunne godt tænke mig at vide hvilken tilgang du har til emnet.

Vil du berette lidt om det?

Glade hilsner
Torben
 
Besvaret af Søren Jensen den 22-10-2012
Hej Torben. Jeg er amatør og surfer også på nettet. Havde ikke bemærket det med sætternissen, blot copy-pastet din tekst. Men under "teknik" har jeg spurgt om "Indkaldelse af modeller til rettelse af fejl" og havde sådanne Bulletin´er i tankerne. Derfor min interesse. Jeg har fået løst mit problem med en knastkædestrammer, som du ser.
 
Besvaret af Torben Kjærgaard Eickhardt den 22-10-2012
Hej Søren
Tak for dit svar og godt at høre du har fået styr på din "udfordring".

Som du sikkert har bemærket, søger jeg dels information om bremsesystemet på min K1200RS, dels om der er sket forandringer i bremsesystemets tekniske opbygning, mekanisk som elektronisk, da jeg har lidt udfordringer med bremserne.

Pt. er jeg ved at få oversat de nævnte BMW Motorrad Service Bulletin´er, således at jeg kan få lidt indsigt i hvad de indeholder af informationer og om det kan have betydning for bremsesystemet på min mc, såfremt jeg vælger at få lavet en udskiftning af div. bremsekomponenter.

Da du lyder som om du har lidt indsigt i div. tekniske detaljer, ved du så om bremsesystemerne på en R1150RT og en K1200LT er teknisk sammensat som på en K1200RS?

Glade hilsner
Torben
 
Besvaret af Søren Jensen den 23-10-2012
Desværre har jeg ikke speciel teknisk indsigt, kun erfaringer med min tidligere K1200RS og nuværende K1300GT, begge dejlige maskiner. Held og lykke med løsning af dine problemer. Jeg holder meget af BMW, i tyskland siges det, at BMW står for "Bring mir werkstad", Det kan man så tolke som man synes. Når det virker, er det en dejlig maskine, men mekanikken skal ofte på værksted?
 
Besvaret af Boye M. Wildt den 23-10-2012
Jeg kører også K1300GT, og jeg har da altid troet at BMW står for Boye Martin Wildt ;-))
Venlig hilsen
Boye
 
Besvaret af Alex Moestrup den 24-10-2012
Nu I er begyndt på det mere underholdende, kunne jeg ikke lade være med at google "Bring mich Werkstatt" og stødte på denne side, hvor man virkelig kan få syn for sagn. Det kræver ganske vist et grundigt kendskab til Europas største sprog at forstå det hele, men der vil sikkert være noget at trække på smilebåndet ad alligevel. I toppen af siden samt nederst i afsnittet "Wortherkunft" er der mange 'forklaringer' på de 3 bogstaver.

viel Spaß :-)

Alex

Følgende link er tilknytte dette indlæg:
http://www.stupidedia.org/stupi/BMW_%28Auto%29
 
Besvaret af Peter Olesen den 29-11-2012
Hej Alle
Nu har jeg haft min K12 ned hos Søren Vestergård, i Ejby. Når hen nu alligevel laver service, så går han den lige igennem får div. Skavanker. Da han gjorde det på min fandt han slør i den klods som bremsegrebet kører i, eller er en forlængelse af. Jeg tror at det har haft indflydelse på kontakten til bremselyskontakten og at det har været årsagen til alle de problemer jeg har haft med ABS lampe etc. I sidste sæson. Måske det også er årsagen på din maskine. Min er også en 2001 og har lige rundet de 80000 km. I samme omgang fik jeg monteret originaludstødningen så nu har jeg en komplet AC Schnitzer udstødning til salg for kr. 2500
Vh. Peter
 
Besvaret af Torben Kjærgaard Eickhardt den 29-11-2012
Hej Peter
Tak for dit indput. Det skal da helt klart undersøges. Der er heldigvis tid til at skrue på cyklen nu eller desværre for lang tid til foråret igen indfinder sig....

Hvorfor har du sat original udstødning på din maskine igen?

Vent lige med at sælg Schnitzer udstødningssystemet. Hvis du har mulighed for det, kan du evt. maile billeder af udstødningen til mig på te58@hotmail.dk.

Glade hilsner fra en k1200 ejer :-)
 
Besvaret af Dan Ravn Rasmussen den 08-08-2014
Min årgang 2003 gør desværre det samme. Jeg har lige købt maskine og ud over ABS fejl kan den ikke komme i 4. gear og siger også mærkeligt i tomgang. Jeg er faktisk meget forundret over så mange fejl på så dyr en maskine :-(
 
         

 
Søgning
 
Søg i følgende emne: Teknik - K-modeller
 
BMW MC Klub Danmark     Medlem Kontakt
         
 
BMW Race Marshall
 
Ansvar
Cookies
Ophavsret
Privatlivspolitik
Log ind og få fuld funktionalitet ...
Log ind
Glemt adgangskode?
 
 Formanden
 Kassereren
 Medlemsbladet KI
 Webmaster
 
 22 10 11 35
 Kim Pedersen, formand
         
 
Adgang for medlemmer
 
Udfyld medlemsnummer og adgangkode

Glemt adgangskode?

 
Glemt adgangskode
 
Udfyld dit medlemsnummer,
så sender vi din adgangskode.
 
Glemt adgangskode