Forum - Teknik
 
         
Oprettet af Søren Jensen den 18-05-2012
Centralstøtteben
Havde ingen problemer med min K1200RS og mine 80 kg. Der var et godt håndtag og en vægtstangsarm, der gjorde det muligt at få den op på to ben. Med min K1300 GT mangler jeg håndtaget og selv om jeg stamper med mine 80 kg, så rokker den sig ikke. Det må være et spørgsmål om teknik? Lige sådan, når jeg skal afsted igen. Jeg bakser med at få den ned igen og synes det er lidt usikkert. Så engang en, der startede motoren og så kørte den ned af centralbenet. Det tør jeg ikke prøve, med mindre nogle kan overbevise mig om, at det virker? Hjælp en lille mand med en (for) stor MC? :) Indrømmer det helst ikke.
 
 
 Svar
 
Besvaret af Ole Ahrendt den 18-05-2012
Hej Søren.
Det er nok lidt med teknik, men når du har maskinen på sidebenet retter du den op til lodret og drejer styret helt til venstre, og hold fast i styret med venstre hånd samtidig træder du støttefoden ned så den rører jorden med begge ben, så skal du bare stå helt op på armen til støttebenet med hele din vægt, så skulle det virke.
Jeg vejer selv 85 kg og har ingen problemer med K 1200 GT eller K 1600 GT
 
Besvaret af Boye M. Wildt den 20-05-2012
Hej Søren.
Jeg synes også at min K1300 GT er tung at få op på centralstøttebenet. Min R1150 RT havde et løftehåndtag placeret over centralstøttebenet, men fra Wunderlich har jeg købt og monteret et lignende løftehåndtag som monteres lige ove den bageste fodviler. Jeg fik Xpedit til at skaffe det hjem.

Hilsen
Boye i Odense
 
Besvaret af Søren Jensen den 25-05-2012
Mine 80 kg er ikke nok. Og jeg kan ikke både træde med hele min vægt og trække i styret. Men jeg kan stå med hele min vægt og samtidig løfte i rammen ved bagerste fodhviler. så får jeg den op. Men hele seancen virker meget usikker og jeg "tør" ikke tage den ned uden at sidde på cyklen. Er bange for at den vælter. Men det foregår også med møje og besvær. Jeg tror, jeg må prøve grænserne af med et par venner stående på siden, parat til at gribe ind, så den ikke vælter.
 
Besvaret af Kristian F. Møller den 26-05-2012
Nu kører jeg ganske vist K1200RS, der dog også er en tung maskine.
Jeg vejer "kun" 73 kg og er 181 cm. høj, men jeg kan uden problemer trække hende på centralfoden. Jeg ladet hende først ALTID stå på sidebenet, og så træder jeg stille og roligt
på løftebenet til centralfoden. Bruger lidt kræfter, og så er hun trukket op. Forhjulet skal pege lige fremad.
Når hun skal ned fra centralfoden, sidder jeg ALTID på hende. Og så er det "bare" et skub med fødderne, så er hun nede igen.
Det er for farligt at tage hende ned, når man står ved siden af hende. Hun er jo en tung madame, så der skal ikke megen slinger i valsen, før hun vælter til styrbords.
Det samme gælder, når jeg skal rangere madame. Jeg sidder ALTID med et ben på hver side.
Jeg har desværre set nogle gange, at folk har tabt deres maskiner til styrbords, når de står med begge ben til bagbords.
 
Besvaret af Hans Jørgen Hansen den 28-05-2012
Hej Søren
Maskinen skal stå i frigear - eller du skal trække kob lingen. Hjælper det??

Venligst
Hans Jørgen (+100)
 
Besvaret af Erik Brems Kristensen den 29-05-2012
Tag en rygsæk på :-)
 
Besvaret af Søren Jensen den 01-06-2012
Jeg var glad for at læse din kommentar, Kristian. Jeg har nøjagtig samme rutiner som dig. Og jeg har i 3 år haft en K1200 RS uden problemer. Derfor undrer det mig, at jeg nu skal opleve dette mas. Maskinerne vejer cirka det samme men er helt forskellige at tumle med. K1300 er bredere, man står længere fra midtaksen og måske også lidt længere bagtil i forhold til styret. Det kunne forklarer noget af det. Og så må vægtstangen på centralstøttebenet være kortere eller med anden vinkel. Jeg bruger det ikke alene.
 
Besvaret af Kristian F. Møller den 02-06-2012
Hej Søren igen
Jeg har ikke set en fuldgyldig løsning fra vores venner på dit problem.
Hvorfor ikke køre omkring dit BMW-værksted og få den korrekte viden samt en demonstration af, hvad du skal gøre?
 
Besvaret af Boye M. Wildt den 02-06-2012
Hej Søren.
Som tidligere skrevet har jeg monteret et løftegreb, men selv med mine 105 kg. har jeg svært ved at få den op på centralstøttebenet. Jeg anvender hjemme, at lægge et 1" bræt på gulvet, som jeg kører baghjulet op på. Så er det betydelig lettere at hive den op på støttebenet.

Hilsen
Boye
 
Besvaret af Søren Jensen den 02-06-2012
Nå, med google fandt jeg nedenstående tråd på et forum på K-bikes. Jeg er ikke alene om at synes, den er svær at få både op på og ned af centralstøttebenet. Sjovt nok er der andre, der bruger Boyes trick med brættet :)

Følgende link er tilknytte dette indlæg:
http://www.k-bikes.com/forums/showthread.php?t=25373
 
Besvaret af Bo Hansen den 03-06-2012
Hej Søren
Man kunne også prøve den helt utraditionelle løsning.
Byt din RS'er ud til K1200LT med elektrisk/hydraulisk centralstøtteben......
MVH Bo
 
Besvaret af Søren Jensen den 18-06-2012
Der laves løftehåndtag til næsten alle modeller, jeg har bestilt et til min K 1300 GT hos Wunderlich. Tror det løser mine problemer.

Følgende link er tilknytte dette indlæg:
http://www.wunderlich.de/shopart/8160458-1-4117/Shop/Teilepool/8/Aufbockgriff-K-1200-1300-GT.htm
 
Besvaret af Søren Jensen den 18-06-2012
Der laves løftehåndtag til næsten alle modeller, jeg har bestilt et til min K 1300 GT hos Wunderlich. Tror det løser mine problemer.

Følgende link er tilknytte dette indlæg:
http://www.wunderlich.de/shopart/8160458-1-4117/Shop/Teilepool/8/Aufbockgriff-K-1200-1300-GT.htm
 
Besvaret af Boye M. Wildt den 19-06-2012
Hej Søren.
Selv om du får monteret omtalte løftegreb, er en K1300 GT stadig tung at få op på centralstøttebenet. Hjemme bruger jeg altid, som tidligere meddelt, et brædt på 25 mm. X ½ meter at trække den op på, så er det meget nemmere.

Men da man nok ikke kører rundt med et ½ meter langt brædt, er en permanent løsning, at få skåret ca. 20 mm. af støttebenet, så opnår du samme virkning som med brættet.

Venlig hilsen
Boye i Odense
 
Besvaret af Søren Jensen den 28-07-2012
Jeg har nu monteret ovenstående løftehåndtag. Det virker. Giver en god kontrol af opsætningen på centralstøttebenet. Kan anbefales. Som kuriosum har jeg netop læst om K1600 modellerne i TN. Her står meget pudsigt, at ”centralstøttebenet ... kræver trods alt lidt beslutsomhed at betjene”. Tyder på, at der skal trækkes til. Hvorvidt K1600 modellerne har et løftehåndtag ved jeg ikke, men i samme artikels modelsammenligning står om Kawasaki 1400 GTR, at imod den i forhold til K1600 taler ”intet løftehåndtag”.
Skulle jeg få opfyldt et par ønsker, ville et hydraulisk centralstøtteben og et (elektrisk?) baggear stå øverst. Det ville dagligt lette håndteringen gevaldigt.
 
Besvaret af Søren Håkan den 02-08-2012
Lod mig for 14 dage siden friste til at købe en K1600GT. Netop det at få den op på centralstøttebenet var jeg spændt på. Men ved i hvad - det er skide nemt.

Hold i styr m. venste hånd, grib med underhåndstag fat i passagerhåndtag med højre, træd op på støttebenet og et samtidigt raskt træk med højre hånd. Vupti så står den der.
Jeg var imponeret over hvor let det var, da jeg prøvede det første gang.

PS. En K1600GT vejer 332 kg., jeg vejer 78 kg. og kommer fra en R1200RT.
 
Besvaret af Søren Jensen den 05-08-2012
Tillykke med den nye model. Der er åbenbart sket en justering af vægtarme og håndtag, så det nu er en leg at få de godt 300 kg op.
 
Besvaret af Søren Jensen den 05-11-2012
Boyes brædt er den bedste løsning, det går som smurt at løfte den op. Det er jo fint herhjemme, Jeg må se, hvor lille et brædt, man kan nøjes med :) Alternativt kan jeg skære 1 cm af støttebenet uden at flytte vægtstangen i venstre side. Der er 47 cm fra baghjulets kontaktpunkt til centralstøttebenets kontaktpunkt, når man skal løfte den op. Gid man kunne regne ud, om den centimeter har samme virkning som 25 mm under baghjulet. I så fald ville jeg overveje at ofre de små 3000 kr på et nyt støtteben, smed, maler og montage.
 
Besvaret af Boye M. Wildt den 13-01-2013
Som tidligere skrevet, vil det hjælpe meget hvis man korter ca. 20 mm af støttebenet
Som sagt så gjort ;-)
1. Afmonter de to fjedre, pas på fingrene, de er stramme.
2. Skru de to undersænkede 10 mm. unbrakoskruer ud.
3. De er sikret med ”Loctite skruesikring” og er meget stramme at skrue ud.
4. Klem de øverste ender af støttebenet lidt sammen (ca.10 mm) med f.eks. en skruetvinge.
5. Træk støttebenet fri af recessen i begge sider.
6. Nu frigjorde jeg, med skæreskive i vinkelsliberen, den vinkelrette afstivning, hvorefter jeg savede18 mm. af begge rør, mellem fodpladen og tværstiveren.
7. Rørenderne svejses sammen og støttebenet males.
8. Montering i modsat rækkefølge.

Før blev baghjulet løftet ca. 45 mm over gulvet, med besvær.
Nu løftes det kun ca. 10 mm og uden større kraft.
Det er ulejligheden værd. En anden løsning, som jeg har set, er at forlænge den arm man træder på med 100 mm.

Hilsen
Boye
K1300GT i Odense
 
Besvaret af Søren Jensen den 29-08-2013
Jeg er ikke alene om problemerne. Pas på.

Følgende link er tilknytte dette indlæg:
http://www.i-bmw.com/showthread.php?t=34965
 
         

 
Søgning
 
Søg i følgende emne: Teknik
 
BMW MC Klub Danmark     Medlem Kontakt
         
 
BMW Race Marshall
 
Ansvar
Cookies
Ophavsret
Privatlivspolitik
Log ind og få fuld funktionalitet ...
Log ind
Glemt adgangskode?
 
 Formanden
 Kassereren
 Medlemsbladet KI
 Webmaster
 
 22 10 11 35
 Kim Pedersen, formand
         
 
Adgang for medlemmer
 
Udfyld medlemsnummer og adgangkode

Glemt adgangskode?

 
Glemt adgangskode
 
Udfyld dit medlemsnummer,
så sender vi din adgangskode.
 
Glemt adgangskode