Forum - Teknik - K-modeller
 
         
Oprettet af Ole Gregersen den 07-06-2012
K1600GTL og BMWs samtaleanlæg
Er der nogen, der har erfaringe med denne sammensætning.
Jeg har følgende sammensætning: K1600GLT med GPS tilkoblet, BMWs samtaleanlæg monteret i Shubert C3 hjelme - monteret af Xpedit. Det hele virker; samtale, radio, GPS og telefon - hurra, hurra :o)

MEN - når jeg kører med bagsædehjelmen tilsluttet - så er min hjelm fyldt med støj (som om der står en bag mig og skramler med et penalhus flydt med blyanter). En konstant støj, som er uudholdelig.

Jeg har været hos Xpedit og prøvet det ene og det andet, tilkoblet uden om cyklen, med og uden plasticposer omkring mikrofonen o.ma. Intet virker. Det skal siges, at der i bagsædehjelmen ikke er unødig støj.

Så mit spørgsmål er: Findes der nogen derude, der kører med samme opsætning som mig, som ikke har problemer med støj i førerhjelmen når bagsædehjelmen er tilsluttet? Ja, eller for den sags skyld, finder der nogen med samme problemer som mig?

Jeg skal til Xpedit CPH på tirsdag og mødes med Klaus Just for at drøfte problemstillingen.
 
 
 Svar
 
Besvaret af Boye M. Wildt den 07-06-2012
Hej Ole.
Jeg købte i 12. md. 2009 to nye BMW hjelme system 6. Tidligere kørte vi med Baehr Verso XL, men havde irriterende ”gniststøj” i hjelmene når der i kraftigt regnvejr kom vand i stikkene.
Når jeg kører alene virker BMW hjelmen som du omtaler, men med Randi bag på fik jeg kraftig støj i min hjelm. Jeg opfattede en skrigende lyd, som når man får lavet en tandrensning, hos tandlægen. Det skal lige nævnes, at Randi ofte har sit visir let åbent.
Jeg har selvfølgelig klaget over denne gene flere gange til Xpedi i Ølgod, som ikke kender problemet fra andre med samme hjelm. Alex og Britta i Holstedbro og Calle og Conny har jeg drøftet problemet med, men de har ikke denne gene. Jeg har tidligere fået udskiftet mikrofonen i Randis hjelm, men uden mærkbar bedring i skrigeriet.

Vi havde efterhånden gjort det til en vane at når støjen i min hjelm ved ca. 80 km/t og opefter blev for irriterende bad jeg Randi slukke for sin hjelm.
For ca. 14 dage siden var jeg i Ølgod for at få nye dæk på. I samme forbindelse havde jeg aftalt med Kurt og Jan at vi skulle prøve et par Shubert C3 hjelme med BMW Blutooth. Det virkede meget bedre.
Derefter kørte vi en tur på en 1600 GT da Jan mente, at det kunne være turbolens fra min 1300 GT som gik ind i hjelmen. Det hjalp ikke. Derefter blev systemet i Randi´s udskiftet og vi kørte hjem til Odense i ret kraftig blæst.

Problemet var løst. Vi kunne tale sammen hele vejen hjem, selv med forskellige vindretninger.
Følgende mail sendte jeg til Jan:

Hej Jan.
Tro det eller ej, men den irriterende "tandrensningslyd" er nu væk.
Vi prøvede i alle vindretninger, med visiret lukket og let åben. Lyden er væk. Selvfølgelig kommer der turbolensstøj ind, men den lyd er acceptabelt.
Jeg havde også lidt svært ved at forstå, at dem jeg har drøftet problemet med ikke havde den skrigende lyd når det blæste.
Og man må sige at det blæste kraftigt da vi kørte hjem i dag ;-)
Denne testøvelse burde vi have foretaget for længe siden.
Jeg var lige ved at tro at vi skulle have ny BMW og nye Schubert C3 hjælme for at blive "tandrensningslyden" væk.

Får vi en melding om hvor turen går hen i 2013 ?? Rugen lyder spændende.
Med venlig hilsen
Randi & Boye



 
Besvaret af John Sander Andersen den 10-06-2012
Hej Ole.

Jeg/vi har samme problem, må starte musikken når det bliver for slemt.

Jeg har før kørt med et Autocom anlæg før, som er stemmestyret, det vil sige at mikrofonen er lukket når der ikke bliver talt, det mangler på BMW anlægget, jeg tror det er derfor støjen opstår.

Jeg vil gerne høre nærmere, når du har talt med Klaus Just.
 
Besvaret af Boye M. Wildt den 15-07-2012
Hej Ole.
Fik du en brugbar forklaring på problemet af Klaus Just ??

Jeg har fået en mail fra Alex Moestrup efter han kom hjem fra BMW Motorrad. Her fik han at vide at det samarbejde der kører mellem Garmin og BMW ang. deres system 6 og bluetoth var nærmest forbilleligt, og at den kombination i hvert fald bare virker. Dette er dog ikke min oplevelse.

Venlig hilsen
Boye i Odense
 
Besvaret af Ole Gregersen den 18-07-2012
Jeg fik det ud af samtalen med Klaus, at der er kommet nye kort i begge hjelme - og det har ikke hjulpet. Det bliver nok til et nyt möde med Klaus, naar jeg er tilbage fra ferie. Et eller andet maa der göres, magen til "lort" har jeg aldrig betalt for för.
Jeg er spaendt paa hvad Xpedit og Klaus siger, naar jeg fortaeller dem resultatet af kortskiftet. De ved det ikke endnu, da jeg ferier i det sydlige, hvor vejret i övrigt ikke fejler noget.
 
Besvaret af Boye M. Wildt den 19-07-2012
Hej Ole.
Selv om jeg har givet udtryk for at støjen er blevet acceptabel, overvejer jeg stadig at skifte tilbage til Baehr anlæg. Jeg og sikkert andre, er spændt på at få et teknisk referat af dit næste møde med Klaus Just.
Fortsat god ferie
Hilsen
Boye
 
Besvaret af Gunni S. Frederiksen den 17-05-2014
I 2007, da vi satte en Mobec/Armec Tremola-sidevogn på vor K1200LT gik vi over til et Baehr Tiro-samtaleanlæg med hjelmkabel, da vi var meget utilfredse med BMW Bluetooth systemet. Baehr virker bare.
For en uge uge siden kom vi hjem med vor nye K1600GTL også med Mobec/Armec Tremola-sidevogn. Her har vi installeret et Baehr K1600GT/GTL-samtaleanlæg med "Bügel/bøjle-mikrofon", det fungerer bare perfekt selv med opslået hjelm (stadigvæk via hjelmkabel). Radioen dæmpes automatisk ned når vi taler sammen. Baehr-anlægget forbindes med kabel til K1600GTL's radioenhed under sædet. Højtalere og bøjlemikron kan man selv installere i både Schubert og BMW-hjelme. Jeg har en vejledning hvis I ikke kan finde en sådan.

PS: Bluetooth-protokollen er oprindelig IKKE designet til at håndtere mange enheder, der taler samtidigt med hinanden, den var kun tiltænkt til een til een kommunikation. Jeg har hørt Baehr citeret for at sige "Så længe Formel-1 kørerne bruger kabler til hjelm-kommunikation så producerer Baehr også tilsvarene anlæg.
Mvh.
Jette & Gunni
 
         

 
Søgning
 
Søg i følgende emne: Teknik - K-modeller
 
BMW MC Klub Danmark     Medlem Kontakt
         
 
BMW Race Marshall
 
Ansvar
Cookies
Ophavsret
Privatlivspolitik
Log ind og få fuld funktionalitet ...
Log ind
Glemt adgangskode?
 
 Formanden
 Kassereren
 Medlemsbladet KI
 Webmaster
 
 22 10 11 35
 Kim Pedersen, formand
         
 
Adgang for medlemmer
 
Udfyld medlemsnummer og adgangkode

Glemt adgangskode?

 
Glemt adgangskode
 
Udfyld dit medlemsnummer,
så sender vi din adgangskode.
 
Glemt adgangskode