Forum - Touring
 
         
Oprettet af Henrik Sønderstrup-Jensen den 31-03-2014
Undgå påkørsel af hjorte !!!
DR's Nyheder viste d. 30.3.14 at Naturstyrelsen har et digitalt kort over DK., der viser hvor der er høj eller øget risiko.
Se link herunder:

”Det er anslået, at mellem 20.000 og 25.000 rådyr og andre hjorte mister livet i trafikken hver år, (hvilket ikke er det samme som "registrede"), og problemet er stigende"

Jf. DR
* Sker der flest påkørsler kl. 5-8 og 17-23.
* 12% flere ved fuldmåne.
* Flest i sidst april-først maj og september/oktober.


Falck giver følgende råd til bilister, der kører gennem naturområder:

•Hold øje med advarselstavler - om hjortevildt.
•Sæt farten ned - og udvis agtpågivenhed især i daggry og skumring hvor langt de fleste vildt arter har øget aktivitet.
•Har du set et stykke hjortevildt krydse vejen foran dig, så kommer der sandsynligvis flere.
Vildt krydser yderst sjældent en vej alene. Ser du vildt tæt på vejen skal du ikke regne med, at det nødvendigvis bevæger sig væk fra vejen – det kan lige så godt finde på at springe ud.
•Det bedste er at bremse og holde fast i rattet.
Hvis en undvigelse forsøges, skal man køre bagom, da et rådyr aldrig vil vende om.

I Sverige har de i mange år solgt små "viltvanere" (en slags fløjte) til montering på bil og mc, der udsender højfrekvent lyd. - Ikke hørbar for mennesker!
GOOGLE: jula.se - I deres søgefelt skriv: Vilt-varnare.
2 stk for 99,- SKR

God 2014 sæson, Henrik

Følgende link er tilknytte dette indlæg:
http://www.dr.dk/Nyheder/Viden/Naturvidenskab/2014/03/29230501.htm
http://miljoegis.mim.dk/cbkort?selectorgroups=themecontainer%20tdsdrisk%20fsv&mapext=509398.5625%206 ...
 
 
 Svar
 
Besvaret af Dan Jensen den 01-04-2014
Som jæger kan jeg tilføje, at der i Danmark findes et korps af hundeførere, der rykker ud med kort varsel for at tracke påkørte dyr, der er stukket af, men som formodes at være sårede.

Rammer du et dyr, der dernæst stikker af, bør du derfor nøje markere - fx med en klud, en stor gren eller lignende - nøjagtigt hvor og i hvilken retning dyret er stukket af og dernæst ringe 1812 for at tilkalde en schweiss-hund('schweiss' = blodspor).

Lad være med selv at rende efter dyret ind i skoven, da det kan forstyrre hundens næse, så den ikke kan finde fært.

Schweiss-hundene er meget dygtige, dette er træning for dem, og hunde-førerne går meget op i jagten og stiller som regel op anytime med hundene for at løse opgaven, så man skal ikke skamme sig over at ringe.

Jeg har hørt historier om schweiss-førere, der droppede jule-anden og det hele for at søge et påkørt dyr juleaften, og først kom hjem næste dag efter at have været på sporet hele natten. Mens familien sad derhjemme uden farmand og vuffer.
 
Besvaret af Erik Brems Kristensen den 03-04-2014
Det er meget godt, men der er jo kommet helt ukontrolleret mange dyr i Danmark de sidste år. var det ikke på tide at få reduceret bestanden . Man udsætter traffikanter, som iøvrigt overholder færdselsloven, for livsfare.
 
Besvaret af Bo Hansen den 03-04-2014
Der er også kommet helt ukontroleret mange biler på landevejene som er til større fare for MC kørerne end de arme dyr.
Dyrene har været her lige så længe som os så hvorfor udrydde dem fordi vi ikke kan ræse afsted i skumringen. Hvis du/ vi holder færdselsreglerne og tager farten af når du ser et skilt med en hjort på , sætter farten ned ved skov og krat , så er det en risiko som man må leve med.
BO/
 
Besvaret af Erik Brems Kristensen den 04-04-2014
Nogle af svarene her kunne jo give en mistanke om at flere kører på BMW med bøssen i bagagebæreren :-)
Der sættes åbenbart pris på af have sådanne fritgående missiler i form af mange kilo kød med et livsfarligt gevir og en hjerne på størrelse med en bordtennisbold.
Mig bekendt er der ikke gjordt indsats for reguleringen af bestanden i forhold til hvordan den er vokset.
Hvis vi nu allesammen kørte med offentlig transport, så ville dyrene både have skove og veje for sig selv, og der ville ikke blive dræbt nogle i sammenstød med biler. Det kunne bidrage til en endnu større bestand.
Erik
 
Besvaret af Henrik Sønderstrup-Jensen den 04-04-2014
Er der nogen i klubben, der har egne erfaringer mht. påkørsel af hjort, (eller "lige-ved-og-næsten").
Hvad skete der med dig og maskinen?
Eller kender du en kammerat, der har haft en påkørsel - på mc forstås!
Erfaringer modtages gerne. Gode som dårlige.
Måske kan vi andre blive klogere.
 
Besvaret af Erik Brems Kristensen den 04-04-2014
En af mine venner kom ud for dette. Han var heldig at panikken fik maskinen ned på siden, men heldigvis kom han ikke i klammeri med dyret direkte. Maskinen så ikke godt ud.
MVH Erik
 
Besvaret af Hans Posselt den 04-04-2014
Hej

Påkørsler af vildt udgør et stigende problem. Vi er må mc ekstra udsatte.
På en tur til Nordkap i 2010 kørte vi hjem gennem Sverige. Her lagde jeg mærke til at man gennem skovområder havde ryddet skoven ca 30 m ud til vejen. Det gav chaufføren mulighed for i god tid at opdage vildt på afveje og bremse. Kunne det være en idé i DK?

Hans
 
Besvaret af Jan Petersen den 04-04-2014
Jeg havde "fornøjelsen" i september sidste år, i skumringen på en strækning med skov på den ene side og mark på den anden.
Rådyret kom springende ud på vejen fra buskene. Jeg kunne ikke gøre andet end at holde godt fast i styret og fortsætte ligeud. Cyklen rystede og blev noget urolig. Andet skete der ikke med mig. Jeg vendte om, og dyret lå stendødt. Det var løbet lige ind i kåben på min K1200LT og havde brækket nakken.
Jeg er meget påpasselig i skovstrækninger, især nu. jeg skal ikke nyde noget af en gentagelse.
Jan Petersen
Hundested.
 
         

 
Søgning
 
Søg i følgende emne: Touring
 
BMW MC Klub Danmark     Medlem Kontakt
         
 
BMW Race Marshall
 
Ansvar
Cookies
Ophavsret
Privatlivspolitik
Log ind og få fuld funktionalitet ...
Log ind
Glemt adgangskode?
 
 Formanden
 Kassereren
 Medlemsbladet KI
 Webmaster
 
 22 10 11 35
 Kim Pedersen, formand
         
 
Adgang for medlemmer
 
Udfyld medlemsnummer og adgangkode

Glemt adgangskode?

 
Glemt adgangskode
 
Udfyld dit medlemsnummer,
så sender vi din adgangskode.
 
Glemt adgangskode