Forum - Touring
 
         
Oprettet af Alex Moestrup den 11-08-2009
Garmin zumo 660
Efter at have tumlet med min nyindkøbte Garmin zumo 660 i et par måneder, vil jeg gerne videregive mine indtryk; desværre må jeg som indledning konstatere, at jeg ikke er særligt tilfreds med den, og utilfredsheden drejer sig navnlig om den meget ringe betjeningskomfort. Zumo 660 og tilhørende pcprogram, map source, er i dén grad bruger – U- venligt, at man kan undre sig over, hvordan det kan lade sig gøre i 2009. Vi er så vant til menustyrede programmer, som man næsten kan betjene intuitivt, men med zumo 660 må man være forberedt på at slås for sagen! I årevis har jeg haft en navigation indbygget i bilradioen, hvorved jeg naturligvis har fået nogle vaner, som ikke sådan lige lader sig udrydde, men selv om jeg ser bort fra den slags petitesser, er garmin’en ikke i stand til at leve bare nogenlunde op til den eksorbitant høje pris: jeg havde 2 vægtige grunde til at købe netop en zumo 660: den er vandtæt, og den skulle muliggøre udveksling af ruter mellem navi’en og min pc samt mellem mig og andre zumo – brugere. Egentlig glimrende, men så nemt er det ikke: et andet klubmedlem har hjælpsomt nok gjort opmærksom på, at man faktisk godt – i modsætning til, hvad den danske importør troede ! – kan oploade en rute, som man har lavet på sin pc til navi’en. Desværre er det ikke gjort med det, for zumo’en kan ganske vist godt se, at der ligger en rute i hukommelsen, men den kan ikke bruge den: det bliver til en lige luftlinie, og min bimmer ER god, men flyve, det kan den ikke…. Næ, man skal lade navi’en ’importere’ ruten igen (ja, du læste rigtigt: den skal importere fra sig selv!) og så virker det – tror man, men det er bare løgn, for zumo’en giver sig til at beregne ruten én gang til, hvorved den pludselig ser anderledes ud, end da man lavede den på pc’en; hvis man altså netop ville en anden, og længere vej, så bliver det straks ændret (og en zumo kan kun én af 2 ting: hurtigste eller korteste rute, min bilnavi kan da anvende forskellige modi: sportslig, normal eller sikkerhedsbevidst kørsel), og det kan IKKE laves om! Samtidig kan den finde på at indlægge nye vejpunkter, gerne lidt uden for ruten, så man ikke kommer forbi, hvis man prøver at gennemkøre strækningen. Så vil skramlet hele tiden prøve at få én tilbage til det punkt på ruten, som man altså ikke selv har sat……Det mest ’underholdende’ er næsten, når den fremkommer med en instruktion som: ” kør 400 m og foretag en u-vending” midt på en lige vejstrækning og selv om u-vendinger er slået fra i beregningsgrundlaget! Det er kort sagt temmelig frustrerende at arbejde med, og det medfølgende program er ikke bedre; det bærer præg af at være produceret af programmeringsnørder og ikke af folk, som har forstand på formidling og kommunikation. Det KAN lade sig gøre at lave en rute, og med megen tålmodighed kan det også lade sig gøre at redigere den, men ikke særlig fleksibelt eller brugervenligt er det ikke, og når man så efterfølgende må konstatere, at zumo’en bare laver sine egne ændringer, så kniber det med begejstringen. Man kan lytte lidt til mp3spilleren, men man kan ikke vælge et musikstykke og så give den besked om at afspille ’random’ derfra; hvis man vil have den til at afspille tilfældigt, begynder den hver gang forfra med samme melodi…
Selve skærmen er kendetegnet ved nogle lidt ubehjælpsomme børnetegninger ( en Becker Traffic Assist Z 100 Crocodile kan da præsentere dem i ordentlig 3D grafik) med skrækkelige farver, men man må lade den, at skærmen er læsbar selv i stærkt sollys. Den stemme, der ledsager indtruktionerne, bryder jeg mig aldeles ikke om ( selv om jeg har prøvet 4 forskellige sprog), så jeg ville meget gerne kunne indlæse nogle andre stemmer, men det ser ikke uden videre ud til at være muligt ??? Kontakten til pc’en er i øvrigt forkert beskrevet i brugsvildledningen; der står, at man skal tænde sin zumo, men det må man netop IKKE gøre! Man skal blot koble zumo og pc sammen med et miniusb-kabel, så starter navi’en selv op sådan cirka halvvejs; man må håbe, at den ikke kommer helt op på niveau, så alle knapper er synlige på skærmen, for så vil den ikke kommunikere med pc’en! Så må man slukke helt for zumo’en igen og så prøve forfra én gang til, hvorefter de 2 drev fremkommer i stifinderen som alle andre drev ( f.eks. som ”G” eller ”H”). På det plan virker det fint og man kan oploade musikfiler til det microSD-kort, man har fodret zumo’en med; overraskende nok fungerer det faktisk helt fint, men man skal lige have én over fingrene: når man vil tage zumo’en fra og begynde at bruge den, fremkommer en meddelelse om, at man skal isætte dækslet over batteriet, ellers virker skramlet ikke – temmelig træls, når man nu skal have det s…. dæksel af HVER gang man sætter usbstikket i! Jeg kan godt se, at det er vigtigt at montere dækslet igen – ellers er zumo’en ikke vandtæt – men jeg skal nok selv bestemme, om jeg sidder fredeligt hjemme ved mit skrivebord, eller om jeg er på vej ud i et tropisk regnskyl!! Jeg HADER den slags amerikanske formynderi!!!
Jeg kunne have valgt ovennævnte Becker-navi, men ville for en gangs skyld kræse lidt for mig selv ved at købe det mest estimerede produkt på markedet; måske skulle jeg alligevel have valgt tysk og så undværet finessen med de redigerbare ruter ( når det nu alligevel er så bøvlet) samt nøjes med en stænktæt navi og til gengæld have sparet over 50 %. Becker’en leveres derimod med fuldt udstyr, dvs. incl. TMC-antenne og cykelholder, så man kan bruge sin fine navi på cyklen også (Garmin sælger TMC særskilt i dyre domme og en cykelholder findes slet ikke!).
Nu har jeg orienteret om mine erfaringer – og eventuelle potentielle købere kan være mere forberedt på, hvad de skal lægge vægt på, inden de bruger så mange penge på en mc-navi!

venlig hilsen
Alex M.
K 1200 GT
 
 
 Svar
 
Besvaret af Hans Posselt den 14-08-2009
Hej Alex

Tak for din grundige test af Zumo 660.
Jeg har en Street Pilot 2610 (Garmin), som under en nylig overstået alpetur viste sig stadig at være fremragende og egentlig bedre end efterfølgeren Zumo 560. Den kan flere ting. F.eks. at kunne "trække ruten" når den er lagt.

2610 blev beskyldt for at være for kompliceret at bruge, fordi den simpelthen havde mange features. Denne kritik tror jeg Garmin har efterlevet på de to senere modeller - færre muligheder = enklere betjening. Dette falder nok ikke helt i tråd med dine erfaringer med 660.
Det undrer mig, at man helt har udeladt betjeningsknapper. Det er lidt besværligt at betjene en trykskærm med handsker.
Jeg havde egenlig overvejet at skifte, men vil nu se om min gamle 2610 kan holde lidt endnu. Udbuddet af mc gps er jo ikke stort.

Hilsen Hans

 
Besvaret af Magnus Stallknecht den 28-08-2009
Der er netop frigivet ny software til Zumo 660. Det er version 3.30, som retter nogle af de problemer, som folk har rapporteret, f.eks. genberegning af ruter efter overførsel fra MapSource til GPS, og stop for musik efter en rutekommando gennem Bluetooth. Garmin viser 13 ændringer, men der er formentlig andre, som de ikke nævner. F.eks. er det automatiske zoomniveau ændret, så der zoomes mere ind ved forskellige hastigheder.

Hans nævner knapperne. Som med så meget andet er det til dels en præferencesag. Jeg bruger sjældent knapperne på min Zumo 550. BMW har en version af Zumo 660, kaldet BMW Navigator IV. Den har en BMW holder, som genindfører de knapper, der var på 550, men blev fjernet på 660.

Med venlig hilsen
Magnus
 
Besvaret af Søren Jensen den 21-04-2010
Jeg har læst Alex ´s indlæg tidligere, nu læser jeg det igen efter at jeg har købt en Zumo 660 selv her pr april 2010. Og hvor må jeg give Alex ret i hans kritik. Det er som at træde tilbage i computerens barndom med sorte skærme og blinkende C/:. MAn må være forberedt på, at man skal være bruger på næsten hjemesidedesigner niveau. Men nu har jeg købt den, så må jeg vel bide i det sure æble og lære det? Se evt. mit råb om hjælp om ruter, måske Alex igen vil dele lidt erfaringer ud?
 
Besvaret af Peter Sørensen den 21-04-2010
Her er en rigtig god side om Zumo, så hvis man kan klare sig ud i det engelske sprog er der mange guldkorn.
Man skal vist nok oprettes som bruger for at få adgang til forum.

/Peter

Følgende link er tilknytte dette indlæg:
http://www.zumoforums.com/index.php?action=forum
 
Besvaret af Alex Moestrup den 21-04-2010
Sidste nyt... foreløbig : måske efter en firmwareopdatering er der sket en lille ændring ved import af rute til zumo 660: det foregår stadig som ovenfor beskrevet, men ved nyberegningen laver den TO ruter, og den ene er faktisk mage til den, man oprindelig lavede på sin pc. Jeg har også ofret en opdatering af kortmaterialet ( Achtung: det tager adskillige timer, fordi den indlæser og nyberegner alt muligt i flere omgange!), og måske er det lidt bedre - har ikke lavet så mange ruter på det seneste; det er 'lissom' ikke det mest oplagte at give sig i kast med.

Til gengæld har jeg investeret i en Schuberth SRC - enhed, så jeg kan få telefon/musik/navi/RDS-radio i min hjelm. Jeg kunne godt lide konceptet; den kan næsten alt det, jeg manglede, så det var bare at gå i gang...... men det gik ikke så nemt: tilsyneladende kunne Zumo 660 og Schuberth SRC ikke snakke sammen. I hvert fald meldte zumo'en først, at bluetooth-forbindelsen var OK, for så få sekunder senere at skrive, at forbindelsen var afbrudt!!!! Men det er (også) en fejl: jeg udnyttede mit kendskab til Europas største sprog og skrev direkte til Schuberth i Tyskland. De havde sjove ting at fortælle: det er nemlig ikke rigtigt, at forbindelsen er afbrudt: når man går tilbage til zumo'ens hovedmenu, kan man i øverste venstre hjørne se en lille ikon - hovedtelefoner - for bluetooth, så forbindelsen var intakt! - Alligevel hørte jeg ikke en lyd......, men det fandt jeg ud af: hvis man nemlig klikker/trykker på ikonet for lydstyrke, fremkommer en undermenu, hvor man kan indstille 'Audioudgang' : enten "egen højttaler" eller " bluetooth". Og jo, kære læser, du har gættet det: først når man indstiller lyden til at gå gennem 'bluetooth' er der hul igennem!
Så kan man faktisk glæde sig over en ganske glimrende lydgengivelse af telefonsamtaler (har endnu ikke prøvet interkom mellem to hjelme); faktisk har samtalepartnere meddelt, at de ikke kunne høre, at jeg kørte, mens vi snakkede! Det er altså ganske fint - desværre har zumo'en en tendens til at kløjs i det og gå helt i stå, når man har afsluttet samtalen. Men sluk og tænd igen, så er forbindelsen klar (når man én gang har koblet de to apparater, 'kender' de hinanden og snakker automatisk sammen, hvis de kommer i nærheden af hinanden!)
Beklageligvis kan jeg ikke sige så meget positivt om resten af funktionerne: lydkvaliteten ved gengivelsen af navi-instrukserne er ganske enkelt ringe, og afspilning af mp3 via zumo/SRC kan bedst karakteriseres som elendig: det lyder som Radio Luxemburg på gamle dages mellembølge: knudret, ulden og plump lyd, hvor transienter bliver smasket og s-lyde hvisler og flyder ud. Schuberth påstår på sin hjemmeside, at det skyldes manglende firmware opdatering hos Garmin, mens jeg fra flere erfarne bluetooth-brugere har hørt, at sådan er kvaliteten på bt bare!!! For at føje spot til skade, så er RDS radioen heller ikke noget at råbe hurra for: den er ikke særligt følsom, kan ikke fastholde stationen, det er besværligt at lede efter stationer, men kan man blive inden for en snæver radius, så kan lyden blive helt god og i stereo! Man skal bare holde med en finger på mikrofonpinden, så bliver antennen åbenbart bedre (og det er jo en lille og nem manøvre at udføre under kørslen...)
Som det fremgår, er jeg ikke ret tilfreds men denne løsning, og i enkelte stunder kan jeg godt ærgre mig over, at jeg lod mig friste til at købe sådan noget amerikansk skrammel; men Becker har jo stadig ikke lavet den store MC- navi, så der er vel reelt ikke noget valg!
Tror, jeg vil prøve det nævnte zumo-forum; måske de ved noget...
 
Besvaret af Alex Moestrup den 23-04-2010
Jeg har netop modtaget dette link direkte fra Garmin Deutschland; når jeg har testet de forslag, der ligger i dette forum, følger mere info.

venlig hilsen

Alex M.
K 1200 GT

https://forum.garmin.de/showthread.php?t=2845

(beklager, at jeg har været nødt til at sætte linket her i teksten, men hvis jeg lægger det nede i rubrikken til links, vil programmet ikke tage mit indlæg....)
 
Besvaret af Alex Moestrup den 23-04-2010
Nu følger så næste afsnit af føljetonen om Zumo 660 og Schuberth SRC:

Jeg har testet et af de tips, der var at finde på det forum, som jeg nævnte i mit forrige indlæg, og jeg kan fortælle, at det virker !!!!

Fast wie ein Wunder !!!

Tricket er lidt omstændeligt, men man gør som følger:
1) først nulstilles SRC'en (se i brugsanvisningen hvordan) 2) derefter tændes SRC og Zumo 660 3) man kobler de to sammen ved at lade som om zumo'en er en mobil! dvs. man skal behandle SRC'en som om man vil tilkoble en mobil, men i virkeligheden kobler man zumo'en til. På zumo'en gør man bare som før dvs. man sætter den til at lede efter en 'audio'- BTpartner; den finder "SRCS V 1.56a" (= SRC + software version) og der trykker man blot "ok" så kører det. Måske skal man indgive en kode ' 0000' , men ellers fungerer det fint - HVIS man altså har nulstillet SRC'en allerførst !!!

SÅ TRYKKER MAN på playknappen på sin Zumo......og straks lyder stereomusikken i hjelmens højttalere :-) :-) :-) !!!! Det er ikke heeelt hifi, men ganske acceptabel kvalitet, lidt spids i klangen, og vild og voldsom dybbas er der naturligvis heller ikke. Det gør mig nu ikke noget, når blot lyden er sådan; det er aldeles fint, og nu kan jeg se frem til gode ture med musik til!

- ok, desværre virker radiodelen ikke så godt; den modtager faktisk rigtig dårligt, så det må jeg nok undvære. Trist, når det var et af argumenterne for at købe netop SRC.

Efterfølgende tilsluttede jeg så min mobil til zumo'en, og det virkede også ret godt, dvs. i første forsøg havde jeg (øvelse hjemme i stuen uden hjemvisir) skubbet mikrofonen adskillige centimeter væk fra munden, og så kunne personen i den anden ende ikke høre noget. Når mikrofonen sidder lige foran læberne, bliver lyden klar og tydelig (= mikrofonen er åbenbart temmelig godt afskærmet mod støj udefra!)
Kun havde jeg stadig et lille problem, fordi zumo'en har tendens til at gå død, når man har afsluttet samtalen, og den egentlig skulle springe tilbage til musikken; det kan dog afhjælpes ved at slukke zumo'en helt og derefter tænde igen; hvis de forskellige BT-apparater er koblet i forvejen, skulle de automatisk oprette forbindelse.

Så nu er sorg til glæde vendt - næsten.... men jeg kan da bruge skramlet til meget mere end før og er allerede begyndt at glæde mig til weekenden, hvor det vist bliver fint kørevejr. Måske man skulle trille en tur til Ølgod og snuse lidt.....?

Hvis nu nogen skulle forsøge sig og få problemer f.eks. med den tyske tekst i forummet, må man gerne forsøge sig med en mail; så vil jeg gerne assistere....

Viel Spaß !


Alex M.
K 1200 GT
 
Besvaret af Alex Moestrup den 26-04-2010
Efter nogle hundrede kilometers kørsel har jeg konstateret, at det er rigtigt nok: på før beskrevne måde kan man få god kvalitet i ørerne fra sin mp3. Navigationsinstrukserne er derimod stadig lige dårlige.
TIL GENGÆLD er der nyt fra Schuberthfabrikken i Tyskland, hvor en venlig medarbejder skriver til mig, at den af mig anviste løsning desværre kun gælder, så længe man ikke kommunikerer mellem to hjelme, for når man gør det, så klikker teknikken tilbage til den oprindelige indstilling! (det må jo så være en trussel om IKKE at tage konen med.....???)
Problemet ligger blandt andet i, at Garmin zumo 660 ikke lader sig låse fast på en bestemt bluetooth profil.
Ifølge denne Schuberthmedarbejder er der ikke meget andet at gøre end at afvente opdatering af firmware på både Garmin og SRC. De skulle begge være på vej, og han anmoder om lidt tålmodighed ! ( jo, men vi har da heller ikke betalt ret meget for dimsen, så ligefrem at forlange, at skramlet også skulle VIRKE, det er nok at stile for højt......)
Men fyren virker forholdsvis pålidelig (eller en dygtig pressemedarbejder...), så vi må nøjes, indtil problemet er blevet løst 100 % (citat !).

- og jeg kan så kun sige:

viel Spaß !

Alex M.
K 1200 GT

 
Besvaret af Søren Jensen den 17-05-2010
Har kørt min første tur med Zumo, 5 dage til Harzen, 5 brugerdefinerede ruter. Efter få kilometer blev alle køreanvisningerne mig for meget, så jeg deaktiverede bluetooth og kørte efter skærmen. Det var for os det bedste, specielt fordi vores bluetooth intercom blev afbrudt i op til 6 sekunder efter at frk. Garmin var færdig og det er lang tid, når frk, Garmn skal vise vej og hele tiden bryder ind.
Det kunne til tider være lidt svært at komme tilbage på den planlagte rute ved korte afstikkere, idet Garmin kun kan navigere til rutens start og ikke til nærmeste sted på ruten i forhold til ens position.
Jeg vil ikke undvære en GPS, dog købte vi et kort undervejs for at få overblik over det område, vi opholdt os i og for at få alle de detaljer med, som et almindeligt kort indeholder.
 
Besvaret af Flemmimg Rømer Petersen den 17-05-2010
Det må være en fejl i softwaren på 660, med at den ikke kan lave korte afstikker og komme ind på ruten igen, det virker fint på 550 uden problemer, både hvis man kun køre en rute og laver en afstikker, eller hvis man kører og så vælger en rute, så kan man godt vælge at start midt på ruten (nærmeste punkt), uden man skal køre til starten af ruten.

Prøv eventuelt og software opdater din 660'er, det kan være der er kommet et fiks.

Flg. linket for at opdater din garmin.

Følgende link er tilknytte dette indlæg:
http://my.garmin.com/
 
Besvaret af Magnus Stallknecht den 18-05-2010
Garmin har inden for de sidste par dage frigivet nye versioner af dels MapSource (v 6.16.1), dels mikrokode til Zumo 660 (v 3.80).

Den nye MapSource har bl.a. en bedre kortprojektion for nordlige områder (fx. Island, Norge). Den nye mikrokode giver bl.a. flere valgmuligheder for skærmbilleder og skulle have bedre bluetooth støtte (tiltrængt!).

Venlig hilsen,
Magnus
 
Besvaret af Alex Moestrup den 24-05-2010
Hvor mon man får fat i denne opdatering af Garmin? Har været på den tyske, den amerikanske samt den danske hj.side, men inden steder er der software versioner nyere end 3.50.
Måske Magnus har en hemmelig kilde...? :-)

venlig hilsen

Alex M.
K 1200 GT
 
Besvaret af Jan-Bo Jensen den 24-05-2010
Hej Alex!
Ganske enkelt ved at gå ind i MapSource og under fanen HJÆLP, klikker du på SE EFTER SOFTWAREOPDATERINGER.

Så søger og opdaterer programmet sig selv. Det er i øvrigt en god idé at gøre det med jævne mellemrum!

Selv er jeg glad for opdateringen 6.16.1. Specielt zoomfunktionen med scrollhjulet på musen - det er en stor lettelse.

God fornøjelse!

Jan-Bo, K11LT/SE, Zumo550, Fredensborg

 
Besvaret af Magnus Stallknecht den 24-05-2010
Jeg tror, at Alex også mente mikrokoden (v. 3.80). Nej Alex, jeg har ikke en hemmelig kilde, men jeg følger med på et debatforum for Zumo. Dette Zumo-forum har været nævnt flere gange i vores eget BMW debatforum,

Der er et væld af god information og erfaringer fra ca. 25000 andre brugere af Zumo. Jeg kan kun anbefale det, hvis man gerne vil forstå og udnytte mulighederne i Zumo'en.

Et indlæg i Zumo forum den 17. maj var følgende:

citat....

Changes from version 3.50 to version 3.80:
* Corrected a possible freeze while playing MP3s while paired to a helmet and a phone
* Corrected to allowed routes to be imported from matching maps on MapSource without recalculation
* Corrected an issue that could cause a failure to transfer phonebooks from a Bluetooth connected phone with phonebook transfer support
* Corrected missing keys on Turkish keyboard
* Corrected an issue that could cause the unit to freeze when connected to a BMW mount and using the page key[/quote]

Use webupdater to install

... citat

Så svaret er: Slut Zumo'en til PC'en og brug Garmins Web Updater til at finde, hente og installere ny mikrokode og andet systemdata. Web Updater er et generelt Garmin værktøj, som bruges til alle nyere Garmin GPS'er, f.eks. også min Nüvi og GPSMap 60CSx. Det kan hentes på Garmins hjemmeside. Det fungerer rigtig godt.

Der er mange andre rettelser, ændringer og tilføjelser end dem, som Garmin officielt har meddelt i ovenstående note. Desværre har v. 3.80 ikke afhjulpet de bluetooth problemer, som jeg har mellem telefon og Zumo 660. Det er stadig noget rod. Det virkede godt på Zumo 550.

Med venlig hilsen,
Magnus

Følgende link er tilknytte dette indlæg:
http://www.zumoforums.com
 
Besvaret af Alex Moestrup den 25-05-2010
Ja, det forum kender jeg godt. Jeg følger bare ikke lige så godt med......:-)
Men glæder mig til at nogle enkelte af de ovenfor beskrevne ulemper forhåbentligt bliver fjernet. Den helt store knast - den elendige lydkvalitet ved mp3-afspilning - er dog ikke med på listen endnu. Selv klarer jeg mig, som tidligere beskrevet, ved at lade SRC 'tro', at zumo 660 er en mobil; det lyder glimrende, men skulle være uforeneligt med sammenkobling og interkom mellem to hjelme - ikke testet endnu (=konen har endnu ikke været med ude...)

Men tak for tippet - lad os holde hinanden opdateret om udviklingen!

venlig hilsen

Alex M.
K1200 GT
 
Besvaret af Magnus Stallknecht den 21-07-2010
Til Alex og andre, som bruger Zumo 660: Der er software opdateringer tilgængelige via Garmin Web Updater. Software opgraderes fra 3.80 til 3.90, hvilket retter en del problemer, som nogle brugere har været ude for (fx uventede shutdowns). Samtidig er der opdateringer til et tekstmodul (til 2.80) og til et DSP-modul (til 2.30). DSP-opdateringen skulle forbedre lyden under bluetooth.

Det ender måske med, at Zumo 660 bliver lige så stabil som den fine Zumo 550, men med flere funktioner.

Med venlig hilsen,
Magnus
 
Besvaret af Alex Moestrup den 23-07-2010
Tak for tippet, Magnus! Har straks hentet opdateringerne, men kan ikke umiddelbart mærke nogen forskel. I hvert fald er navi-instrukserne i samme lave kvalitet som hidtil. Men generelt er 'bæstet' blevet lidt mere stabilt med de seneste opdateringer; den falder ikke mere så let ud eller går helt i stå ved skift fra tlf - mp3 eller omvendt, ligesom tilslutningen fungerer helt problemfrit nu. Bare tænd apparaterne, så klarer de selv forbindelsen (når man altså har parret dem forinden).
Så jo, der er måske håb forude... ;-)

venlig hilsen

Alex M.
K 1200 GT
 
Besvaret af Magnus Stallknecht den 23-07-2010
Parringen mellem Zumo 660 og min HTC Desire mobiltelefon er stadig temmelig usikker. De parrer tilsyneladende OK. Telefonikonet kommer op på Zumo 660, men telefonen siger "parret uden forbindelse", og hverken indgående eller udgående opkald går igennem.

Jeg skal slukke telefonen helt og derefter tænde den igen. Så lykkes parringen. Telefonbogen overføres nogle gange, men ikke altid. Zumo 550 er mere stabil i parring med bluetooth mobiltelefoner. Men måske Zumo 660 får det indhentet engang.

Venlig hilsen,
Magnus
 
Besvaret af Alex Moestrup den 23-07-2010
Så er jeg alligevel bedre stillet: min mobil er en Nokia 6131 (ja, jeg ved godt, den er oldgammel....) og der fungerer parringen og de efterfølgende funktioner upåklageligt! Hele tlf-bogen er overført, opkald og modtagelse af opkald foregår uden problemer, og lydkvaliteten er ganske glimrende.
Noget er åbenbart lykkedes for dem......

venlig hilsen

Alex M.
K 1200 GT
 
         

 
Søgning
 
Søg i følgende emne: Touring
 
BMW MC Klub Danmark     Medlem Kontakt
         
 
BMW Race Marshall
 
Ansvar
Cookies
Ophavsret
Privatlivspolitik
Log ind og få fuld funktionalitet ...
Log ind
Glemt adgangskode?
 
 Formanden
 Kassereren
 Medlemsbladet KI
 Webmaster
 
 22 10 11 35
 Kim Pedersen, formand
         
 
Adgang for medlemmer
 
Udfyld medlemsnummer og adgangkode

Glemt adgangskode?

 
Glemt adgangskode
 
Udfyld dit medlemsnummer,
så sender vi din adgangskode.
 
Glemt adgangskode