| Kære medlemmer af BMW Mc klub
Danmark
Vi har nu mulighed for at invitere jer til at deltage i et forlænget
weekend-træf på Bornholm. Dette bliver afviklet fra
den 10. juni 2010 til den 13. juni 2010.
Vi har lavet aftale med Nordskovens Camping. Aftalen indebærer,
at I selv kontakter campingpladsen og reserverer hytte/teltplads.
I har mulighed for at leje hytte i størrelserne 2-4-6 personer,
eller selv medbringe et telt.
Priser - Hytte
2 personer = 332 kr. pr. dag
4 personer = 367 kr. pr. dag
6 personer = 400 kr. pr. dag
Bestilling af hytter / teltplads skal I selv klare efter ”først
til mølle princippet”
I skal ligeledes selv finde den/de personer, som I ønsker
at dele hytte med.
Pris - Telt
Det koster ikke noget for teltet, men derimod 68 kr. pr. person
pr. dag.
Der er en del faciliteter på campingpladsen, som vi anbefaler
I kigger på via deres hjemmeside.
Selve træffet har vi tænkt at afvikles
således
Deltagerne bruger campingpladsen som udgangspunkt, hvor vi kan mødes
og hygge med hinanden. Vi har kun lagt planer for lørdag
den 12. juni, hvor MC-pensionisterne, den lokale MC-klub, vil vise
os øen. Efterfølgende holder vi fælles middag
i deres klubhus.
Hvad I ellers bruger tiden på, ønsker vi ikke at
blande os i, da I sikkert har noget I bare må se.
Da der ikke er betaling for træffet til klubben, kan der
måske blive tale om en lille opkrævning for den fælles
middag.
Vi har reserveret nogle pladser på hurtigfærgen
Ystad-Rønne
Afgang Ystad den 10. juni kl. 15:30 i alt 12 MC pladser, til en
pris 338 kr. T/R
Afgang Ystad den 10. juni kl. 19:00 i alt 6 MC pladser, til en pris
338 kr. T/R
Retur fra Rønne til Ystad den 13. juni kl. 13:45 i alt 12
MC pladser.
Ønsker I at benytte en af disse reservationer, samt tilmeldingen
til weekend træffet, så skriv til bornholm@bo-ma.dk
Vi håber på, at I vil bruge denne weekend med klubben,
og at I eventuelt tager jeres bedre halvdel med.
Det er OGSÅ muligt at arrangere samkørsel i bil.
Med BMWhilsen
Lars Bork
|